Trolden ville gerne hilse på i mandags. Vi har fået de fineste billeder med hjem af hendes ansigt, et par hænder og et par fødder. Benene og armene lå godt og dækkede for ansigtet endnu engang, men det lykkedes at få lidt fostervand ind foran ansigtet, så vi kunne få nogle fine billeder med hjem. Jeg har ikke lige fået taget mig sammen til at få dem lagt på computeren, men det kommer, og så skal i nok få lillepigen at se. Hun er super fin og har flotte store runde kinder. Ja flowet i navlestrengen er der vist ikke noget galt med :o) Næring får hun nok af!
Rigtig god jul til alle jer i blogland!
torsdag den 24. december 2009
lørdag den 19. december 2009
10 uger tilbage og +10 kg
Så har jeg nået fulde 30 uger. Og det falder sjovt nok sammen med at jeg har taget 10,1 kg på ialt.
Et eller andet sted har jeg engang læst at en vægtøgning på 0,5 kg svarede til et kalorieindtag på 3500 kcal. Det vil sige, at jeg har indtaget sådan cirka 70.000 kcal ud over min normale diæt over de sidste 30 uger..... Det svarer til 166 l. Coca Cola (af den rigtige sukkerholdige slags), 9,7 kg Kærgården, 20 kg ris før det er kogt eller næsten 19 kg jordbærroulade :o) Og det har jeg fortæret på 30 uger.... Meget godt gået, for en der aldrig før har været i stand til at tage på!
Med jordemoderens retningslinjer skal jeg tage yderligere 500-800 g på pr uge. Så jeg bliver ved med at spise løs! Hvornår får man lige lov til det igen??
Et eller andet sted har jeg engang læst at en vægtøgning på 0,5 kg svarede til et kalorieindtag på 3500 kcal. Det vil sige, at jeg har indtaget sådan cirka 70.000 kcal ud over min normale diæt over de sidste 30 uger..... Det svarer til 166 l. Coca Cola (af den rigtige sukkerholdige slags), 9,7 kg Kærgården, 20 kg ris før det er kogt eller næsten 19 kg jordbærroulade :o) Og det har jeg fortæret på 30 uger.... Meget godt gået, for en der aldrig før har været i stand til at tage på!
Med jordemoderens retningslinjer skal jeg tage yderligere 500-800 g på pr uge. Så jeg bliver ved med at spise løs! Hvornår får man lige lov til det igen??
søndag den 13. december 2009
1392 g
Så vejer den lille trold 1392 - sådan cirka altså :o)
Vi var til 2D/3D/4D scanning idag, og havde jo håbet på et billede af prinsessens ansigt, men der måtte vi tro om igen. I fulde 45 minutter lå hun og hyggede sig med begge ben og en arm oppe foran ansigtet. Den anden arm var placeret mellem benene, så det var lige før vi heller ikke kunne se, om det nu også er en pige. Men det er der vist ikke længere tvivl om!
Vi fik nogle fine billeder med hjem - først et billede af en hånd der holder om en fod - og så det bedste ansigts billede hun kunne fremvise. Godt gemt væk bag hænder og ben :o)
Moderen både hoppede, dansede, skubbede og stod næsten på hovedet. Men trolden lå bare dejligt, og følte absolut ingen trang til at flytte sig det mindste.
Derudover fik vi en DVD med hele scanningen, og de bedste billeder i print.
Vi har fået en ny tid om en uge, hvor de skal se om hun ikke har lyst til at hilse lidt mere på sine forældre. Jeg er blevet instrueret i at drikke noget koldt og sødt lige før scanningen, da det skulle sætte lidt skub i bevægelserne hos trolden.
Men skønt var det nu at se hende igen, igen.... Det bliver man vist aldrig træt af!
fredag den 11. december 2009
2. besøg hos jordemoder
Igår blev det så tid til vores andet besøg hos jordemoderen. Alt var som det skulle være - målet på min livmoder lå lige midt på kurven, og hun skød babyen til at være omkring 1.300-1.400 g. Synes godt nok det virkede lidt hokuspokus agtigt.... Men hun kunne da vise os hvor bagdelen lå, hvor hovedet lå og hvor fødderne lå. Det var nu kun bagdelen vi selv kunne mærke (kan der mon være nogle gener fra min familie, der er gået igen hos trolden???).
Jeg ytrede en hvis usikkerhed omkring min vægtøgning - er nu oppe på at have taget 9 kg på! Hvilket jeg jo synes er meget... Men hun havde regnet lidt på mit bmi før jeg blev gravid og sagde, at jeg gerne skulle helt op på 15-18 kg i alt.... Jeg bliver jo kæmpestor!! Nå ja - som manden siger - jeg skulle jo nødigt komme til at ligne et fugleskræmsel efter babyen har ammet. Og jeg skal altså ikke ned på 52 kg igen. Det er altså for lidt! Så jeg må vist hellere blive ved med at spise i store mængder :o)
Jeg ytrede en hvis usikkerhed omkring min vægtøgning - er nu oppe på at have taget 9 kg på! Hvilket jeg jo synes er meget... Men hun havde regnet lidt på mit bmi før jeg blev gravid og sagde, at jeg gerne skulle helt op på 15-18 kg i alt.... Jeg bliver jo kæmpestor!! Nå ja - som manden siger - jeg skulle jo nødigt komme til at ligne et fugleskræmsel efter babyen har ammet. Og jeg skal altså ikke ned på 52 kg igen. Det er altså for lidt! Så jeg må vist hellere blive ved med at spise i store mængder :o)
onsdag den 9. december 2009
Smerter igen....
Smerterne kom desværre igen natten mellem mandag og tirsdag, så igår fik jeg en hastetid hos en læge på svangreambulatoriet. Og selvfølgelig var smerterne stort set forsvundet da jeg kom ind til ham..... Typisk. Nå - han scannede, følte efter og tilkaldte derefter overlægen der kom slæbende med en ung læge under uddannelse. Så hele tre mænd stod og undersøgte maven og underlivet. Godt man har været igennem fertilitetsbehandlinger - ellers tror jeg da at den oplevelse kunne have været lettere grænseoverskridende.
Og det ER muskelknuden der giver lyd fra sig. Om det var et spørgsmål om den blev mast, eller om den bare giver lyd fra sig uden årsag, kunne de ikke svare på (håber på det sidste, så smerterne ikke kommer til at komme oftere, som babyen bliver større). Jeg fik en recept på noget smertestillende - meeen overlægen sagde at det kunne reducere fostervandet og at der kunne ødelægge blodkarerne i babyens lunger. Men at så længe jeg kun tog dem i omkring 2 dage af gangen, så var det helt ok..... øhhh jeg var ikke helt tryg på dette tidspunkt. Da jeg så læser indlægssedlen står der følgende under punktet graviditet:
"Du må ikke tage Diclon de sidste 3 mdr. før forventet fødsel. Du må kun tage Diclon i de første 6 mdr. af graviditeten, hvis det er strengt nødvendigt og efter aftale med din læge."
Det er rart at have en nødbremse i skuffen, men tror helt ærligt ikke at jeg kommer til at tage dem. Så vil jeg hellere græde mig igennem smerten og gøre alt for at babyen ikke bliver udsat for dette - åbenbart ikke helt ufarlige præperat.
Der er desuden bestilt barnevogn - Emmaljunga Big Supreme i "offroad" med cryptonite stel. Jeg har taget hul på at lære at strikke, så den første lille bolero til vores prinsesse er undervejs. Der er en del småfejl - men hun er nok ligeglad :o). 3. trimester er godt igang, og glæden bliver bestemt ikke mindre!
lørdag den 5. december 2009
1120 g
Så var vi til endnu en kontrolscanning igår og alt var som det skulle være. Trolden vejer nu 1120 g og muskelknuden er stadig ikke vokset yderligere. Så der er kontrolscanning igen lige efter nytår.
Det er altså meget mystisk når den lille bevæger sig på skærmen og jeg samtidig kan mærke det i maven. Og så kan jeg efterhånden mærke hvordan den lille ligger. Igår sparkede den lille i højre side og sandelig så var det der jordemoderen fandt fødderne :o)
Nu er livmoderen blevet så stor at trolden kan sparke mig i ribbenene - ikke synderligt behageligt.... men hyggeligt!
Det er altså meget mystisk når den lille bevæger sig på skærmen og jeg samtidig kan mærke det i maven. Og så kan jeg efterhånden mærke hvordan den lille ligger. Igår sparkede den lille i højre side og sandelig så var det der jordemoderen fandt fødderne :o)
Nu er livmoderen blevet så stor at trolden kan sparke mig i ribbenene - ikke synderligt behageligt.... men hyggeligt!
onsdag den 2. december 2009
Status
Smerterne kommer og går, men er på ingen måde så slemme som i mandags. Jeg har sovet fantastisk de to sidste nætter, og jeg har fundet ud af at jeg skal lade være med at sidde i sofaen, så har taget en spisestuestol hen foran fjernsynet, så jeg alligevel kan følge med i verdens begivenheder.
Den lille bokser stadig afsted. I starten var det kun sparkene jeg kunne mærke. Nu er det også bevægelser - langsomme som hurtige - bagved mit maveskind. Jeg er ikke særlig glad for den lille, når der bliver trampet på underlivet, men jeg synes det er noget så hyggeligt når trolden prøver at komme ud igennem navlen eller laver strækøvelser, så hovedet stikker ud i venstre side af maven og benene i højre side af maven. Ikke at jeg helt kan kende forskel på top og bund af den lille endnu. Det kan også fremkalde stor jubel hos manden, når trolden bevæger sig mens hans hånd er på min store runde mave.
Jeg har rundet de 60 kg, så jeg har indtil videre taget omkring 8 kg på. Hvis jeg regner mit bmi ud, så er jeg stadig "normal vægtig". Så jeg kan vist godt blive ved med at spise - appetitten er der ikke noget galt med. Spiser vist mere end min mand i øjeblikket :o)
Den lille bokser stadig afsted. I starten var det kun sparkene jeg kunne mærke. Nu er det også bevægelser - langsomme som hurtige - bagved mit maveskind. Jeg er ikke særlig glad for den lille, når der bliver trampet på underlivet, men jeg synes det er noget så hyggeligt når trolden prøver at komme ud igennem navlen eller laver strækøvelser, så hovedet stikker ud i venstre side af maven og benene i højre side af maven. Ikke at jeg helt kan kende forskel på top og bund af den lille endnu. Det kan også fremkalde stor jubel hos manden, når trolden bevæger sig mens hans hånd er på min store runde mave.
Jeg har rundet de 60 kg, så jeg har indtil videre taget omkring 8 kg på. Hvis jeg regner mit bmi ud, så er jeg stadig "normal vægtig". Så jeg kan vist godt blive ved med at spise - appetitten er der ikke noget galt med. Spiser vist mere end min mand i øjeblikket :o)
mandag den 30. november 2009
Smerter
Jeg vågnede kl. 2 i nat for at gå på toilettet, og da jeg kom tilbage i sengen havde jeg smerter på hele højre side af maven, ned i højre lår og på hele højre side af ryggen. Manden prøvede at afhjælpe med lidt massage, men det holdt bare ikke op.
Kl. 4 opgav jeg at få sovet, og stod derfor op. Gik lidt frem og tilbage i stuen for at prøve på at "løsne" musklerne.
Ca. 4.30 gik jeg i seng igen, men kl. 5.45 opgav jeg drømmen om mere søvn, lavede mig en kop the og så fjernsyn. Smerterne blev mildere omkring kl. 7 hvor jeg fik sovet lidt på sofaen indtil manden stod op og fik hjulpet mig tilbage i sengen. Omkring kl. 10 gik jeg på toilettet igen - og kunne derefter næsten ikke stå på benene af smerte. Manden fik hjulpet mig med at tørre mig efter et bad (der ingen lindrende effekt havde) og hjalp mig i tøjet.
Kl. 11 kom min mor og søster til honningkage-hus-byggeri, og en times tid senere kunne jeg fungere mere eller mindre normalt igen. Smerter er dog ikke forsvundet helt, men jeg kan da fungere og selv komme op og ned af sofaen....
Hva' fa'en er det der gør så ondt? Jeg syntes at kunne lokalisere en meget stærk smerte der ligesom kom bagfra muskelknuden. Smerterne var der ligegyldig om jeg stod op, lå på siden, på ryggen eller sad på en stol.
Det var ikke veer (smerten var konstant) og babyen bokser stadig fint rundt i maven (hvilket beroliger mig meget!). Tror måske jeg bør ringe til svangreambulatoriet i morgen. De har jo i forvejen fokus på muskelknuden, og vi har en aftale om scanning på fredag. Hmm. Håber bare ikke det kommer igen....
Kl. 4 opgav jeg at få sovet, og stod derfor op. Gik lidt frem og tilbage i stuen for at prøve på at "løsne" musklerne.
Ca. 4.30 gik jeg i seng igen, men kl. 5.45 opgav jeg drømmen om mere søvn, lavede mig en kop the og så fjernsyn. Smerterne blev mildere omkring kl. 7 hvor jeg fik sovet lidt på sofaen indtil manden stod op og fik hjulpet mig tilbage i sengen. Omkring kl. 10 gik jeg på toilettet igen - og kunne derefter næsten ikke stå på benene af smerte. Manden fik hjulpet mig med at tørre mig efter et bad (der ingen lindrende effekt havde) og hjalp mig i tøjet.
Kl. 11 kom min mor og søster til honningkage-hus-byggeri, og en times tid senere kunne jeg fungere mere eller mindre normalt igen. Smerter er dog ikke forsvundet helt, men jeg kan da fungere og selv komme op og ned af sofaen....
Hva' fa'en er det der gør så ondt? Jeg syntes at kunne lokalisere en meget stærk smerte der ligesom kom bagfra muskelknuden. Smerterne var der ligegyldig om jeg stod op, lå på siden, på ryggen eller sad på en stol.
Det var ikke veer (smerten var konstant) og babyen bokser stadig fint rundt i maven (hvilket beroliger mig meget!). Tror måske jeg bør ringe til svangreambulatoriet i morgen. De har jo i forvejen fokus på muskelknuden, og vi har en aftale om scanning på fredag. Hmm. Håber bare ikke det kommer igen....
søndag den 29. november 2009
Ét kilo
Så er endnu et skarpt hjørne passeret. Ifølge Politikens graviditetsbog har trolden nu passeret ét kilo. Og det er jo en hel lille baby! Og så er der kun mindre end 3 mdr. til at vi når terminsdatoen. Vildt at jeg allerede har været gravid i 6 måneder.
Vi er desuden blevet enige om en Emmaljunga Big Supreme vogn, men da jeg stadig ikke er i 3. trimester venter vi med at bestille den til næste uge. Så satser vi på, at de kan nå at få den hjem før trolden hilser på verden. Var der noget med en madras, som vi skulle sikre os at få i et alternativt mærke?? Synes jeg husker noget....
Og så er diskussionen om navne godt igang. Eller igang og igang er måske så meget sagt. Vi har for nogle måneder siden, lavet en lang liste med fine pige navne. Men det er ligesom manden kun synes, at det ene dur. Så hver gang han snakker med trolden, bliver hun tiltalt som xx. Tror han prøver på at vænne mig til, at det er det hun skal hedde. Det er nu også et fint navn, men jeg synes jo bare, at der er så mange andre fine navne at overveje.
Indtil vi har truffet en beslutning holder vi navnene tæt til kroppen - vi gider ikke at hele familien lige pludselig har en mening om de navne vi overvejer :o)
Vi er desuden blevet enige om en Emmaljunga Big Supreme vogn, men da jeg stadig ikke er i 3. trimester venter vi med at bestille den til næste uge. Så satser vi på, at de kan nå at få den hjem før trolden hilser på verden. Var der noget med en madras, som vi skulle sikre os at få i et alternativt mærke?? Synes jeg husker noget....
Og så er diskussionen om navne godt igang. Eller igang og igang er måske så meget sagt. Vi har for nogle måneder siden, lavet en lang liste med fine pige navne. Men det er ligesom manden kun synes, at det ene dur. Så hver gang han snakker med trolden, bliver hun tiltalt som xx. Tror han prøver på at vænne mig til, at det er det hun skal hedde. Det er nu også et fint navn, men jeg synes jo bare, at der er så mange andre fine navne at overveje.
Indtil vi har truffet en beslutning holder vi navnene tæt til kroppen - vi gider ikke at hele familien lige pludselig har en mening om de navne vi overvejer :o)
torsdag den 19. november 2009
Hikke?
Både i går og idag er der kommet en rytmisk svag bevægelse fra maven. For langsom til at være min puls og for konstant rytmisk til at være en egentlig bevægelse hos trolden. Begge gange varede det vel omkring 5 minutter. Den eneste forklaring jeg kan finde, er altså at den lille havde hikke!
Mine drømme handler i høj grad om trolden. For et par dage siden drømte jeg om veerne. Og min konklusion var, at det var noget opreklameret noget, for det gjorde stort set ikke ondt. Den næste nat fik jeg tvillinger - en dreng og en pige - men lidt senere i samme drøm var det blevet til (hold fast) 4 piger og 3 drenge. De var små, men de var mine!
Idag har den lille desuden sagt goddag til sin oldemor på mormoderens side med et meget fint sidespark. Oldemors kommentar var "Ihh - det var meget tydeligt". Hun selv var aldrig til hverken jordemor eller læge undervejs i graviditeten - for hun var jo bare gravid....
Mine drømme handler i høj grad om trolden. For et par dage siden drømte jeg om veerne. Og min konklusion var, at det var noget opreklameret noget, for det gjorde stort set ikke ondt. Den næste nat fik jeg tvillinger - en dreng og en pige - men lidt senere i samme drøm var det blevet til (hold fast) 4 piger og 3 drenge. De var små, men de var mine!
Idag har den lille desuden sagt goddag til sin oldemor på mormoderens side med et meget fint sidespark. Oldemors kommentar var "Ihh - det var meget tydeligt". Hun selv var aldrig til hverken jordemor eller læge undervejs i graviditeten - for hun var jo bare gravid....
søndag den 15. november 2009
Et hadet folkefærd
Jeg er blevet til en af dem, som jeg tidligere har hadet i bybilledet. En af de gravide. En af dem med maver, der bare skal vises frem for hele verden.
Hvor har jeg haft lyst til at hvæse af dem mange gange. Hvor har jeg hadet deres behov for at vise deres lykke frem. Hvor har jeg hadet de mange kvinder i babybutikkerne - deres guldklumper og deres måde at tage det hele forgivet på. At de da slet ikke så ud til at vide, hvor heldige de var.
Og nu er jeg selv blevet en af dem. En af dem der tager tøj på, så man ikke er i tvivl om, at der gemmer sig et lille væsen i maven. En af dem der aer maven kærligt. En af dem der smiler til verden og er lykkelig. En af dem der går ind i babybutikker og føler jeg hører til.
Jeg håber, at de kvinder der hader mig nu, husker på at det ikke er alle maver der er resultatet af en kort venteperiode og hygge i soveværelset.
Men der er i bund og grund ikke noget at gøre ved, at jeg (hos nogen) er et hadet folkefærd. For jeg er så glad. Så glad for at maven er min!
Hvor har jeg haft lyst til at hvæse af dem mange gange. Hvor har jeg hadet deres behov for at vise deres lykke frem. Hvor har jeg hadet de mange kvinder i babybutikkerne - deres guldklumper og deres måde at tage det hele forgivet på. At de da slet ikke så ud til at vide, hvor heldige de var.
Og nu er jeg selv blevet en af dem. En af dem der tager tøj på, så man ikke er i tvivl om, at der gemmer sig et lille væsen i maven. En af dem der aer maven kærligt. En af dem der smiler til verden og er lykkelig. En af dem der går ind i babybutikker og føler jeg hører til.
Jeg håber, at de kvinder der hader mig nu, husker på at det ikke er alle maver der er resultatet af en kort venteperiode og hygge i soveværelset.
Men der er i bund og grund ikke noget at gøre ved, at jeg (hos nogen) er et hadet folkefærd. For jeg er så glad. Så glad for at maven er min!
torsdag den 12. november 2009
Et farvel til medicinen
Så fik jeg endelig taget mig sammen til at rydde op i skabet under vores håndvask.
Udbyttet blev restmedicin af følgende typer:
Pregnyl
Orgalutran
Pergoveris
Ovitrelle
Synarela
Gonal-f
Prednison
Østradiol
Crinone
Suprefact
Gravitamin
Fertil Forte
Alkohol swaps
og 3 små fyldte kanylebokse og 1 stor fyldt kanyleboks
Og det er altså ikke fordi, jeg ikke har været på apoteket undervejs i processen og aflevere restmedicin og kanyler....
Gravitamin og lignende er blevet købt flere gange - de nåede sjovt nok at gå over holdbarhedsdatoen, før jeg fik spist dem alle. Fertil Forte blev indkøbt, da vi nok inderst inde vidste vi havde et problem (så lang tid burde det da ikke tage at blive gravid) og resten - tja det er fra vores behandlinger.
Det er næsten helt vemodigt at sige farvel til medicinen - det har jo været vores trofaste ven i løbet af de sidste 2 år+ Men trolden gør sit bedste for at overbevise mig om at jeg skal være mor til februar, så jeg tager afskeden til behandlingerne i små skridt. Der er stadig en meget fyldt skuffe med behandlingspapirer, planer, papirer om frosne æg, informationsmateriale m.m. som der skal ryddes op i. Men det må vente lidt endnu.
Udbyttet blev restmedicin af følgende typer:
Pregnyl
Orgalutran
Pergoveris
Ovitrelle
Synarela
Gonal-f
Prednison
Østradiol
Crinone
Suprefact
Gravitamin
Fertil Forte
Alkohol swaps
og 3 små fyldte kanylebokse og 1 stor fyldt kanyleboks
Og det er altså ikke fordi, jeg ikke har været på apoteket undervejs i processen og aflevere restmedicin og kanyler....
Gravitamin og lignende er blevet købt flere gange - de nåede sjovt nok at gå over holdbarhedsdatoen, før jeg fik spist dem alle. Fertil Forte blev indkøbt, da vi nok inderst inde vidste vi havde et problem (så lang tid burde det da ikke tage at blive gravid) og resten - tja det er fra vores behandlinger.
Det er næsten helt vemodigt at sige farvel til medicinen - det har jo været vores trofaste ven i løbet af de sidste 2 år+ Men trolden gør sit bedste for at overbevise mig om at jeg skal være mor til februar, så jeg tager afskeden til behandlingerne i små skridt. Der er stadig en meget fyldt skuffe med behandlingspapirer, planer, papirer om frosne æg, informationsmateriale m.m. som der skal ryddes op i. Men det må vente lidt endnu.
mandag den 9. november 2009
Influenza, scanning og en voksende mave
Så var det tid til "uge 24" lægebesøg sidste torsdag. Livmoderen blev målt til 24 cm (tror den bliver skubbet en del fra siden af pga. muskelknuden) og blodtrykket var helt normalt. Så fik vi også snakket lidt om influenza vaccinen, og jeg har valgt at takke nej. Risikoen er stadig meget lille for at man kommer til at mærke noget alvorligt til influenzaen, og der er ingen umiddelbar risiko for barnet. Så jeg tager influenzaen hvis den slår ned, og så må jeg tage kontakt til lægen der og evt. få noget tamiflu, hvis det skulle blive nødvendigt.
Fredag var vi til endnu en scanning af trolden. Den vokser helt som den skal, og vejede i fredags 690 g. Helt vildt at den lille er blevet så stor! Muskelknuden bliver ved med at være samme størrelse, så det er dejligt. Næste scanning er om 4 uger. Og så fik vi det fineste billede med hjem af troldens fod :o)
Jeg vokser! Har hele vejen igennem forløbet haft perioder hvor jeg bare ikke føler mig hjemme i min krop. Det er lidt underligt, for jeg har jo altid synes at gravide kvinder var super smukke. Og nu sidder jeg her og føler mig egentlig bare stor og ikke særlig smuk. Men hvem ved, måske det kommer.
Fredag var vi til endnu en scanning af trolden. Den vokser helt som den skal, og vejede i fredags 690 g. Helt vildt at den lille er blevet så stor! Muskelknuden bliver ved med at være samme størrelse, så det er dejligt. Næste scanning er om 4 uger. Og så fik vi det fineste billede med hjem af troldens fod :o)
Jeg vokser! Har hele vejen igennem forløbet haft perioder hvor jeg bare ikke føler mig hjemme i min krop. Det er lidt underligt, for jeg har jo altid synes at gravide kvinder var super smukke. Og nu sidder jeg her og føler mig egentlig bare stor og ikke særlig smuk. Men hvem ved, måske det kommer.
onsdag den 4. november 2009
Den første sne
Den første sne er landet. Kun kortvarigt, men dog alligevel, så der kom et lyst tæppe over græsplænen. Og tænk engang. Næste år, når den første sne falder, da har jeg en lille baby! Tit når den lille hilser fra maven, får jeg tårer i øjnene over det mirakel der er sket. Glæden kan ikke sammenlignes med noget jeg har oplevet tidligere. Det tætteste jeg kommer, er nok dagene omkring mit bryllup. Da var jeg også helt igennem lykkelig!
Min dejlige mand har et kæmpe beskytter-gen. Det vidste jeg jo egentlig godt, men efter jeg er blevet gravid viser det sig endnu tydeligere. Jeg får pænt at vide, at jeg ikke skal sidde der og stikke til babyen i maven - for hvordan ville jeg selv have det, hvis der var en der hele tiden skubbede mig frem og tilbage. Jeg får ikke lov til at bære indkøbsposerne, også selvom det betyder, at han skal slæbe det hele. Når jeg er træt, så bliver der hentet en god pude fra soveværelset - også selvom jeg protesterer. Og så bliver der selvfølgelig spurgt ind til den lille hver dag når han kommer hjem fra arbejde. Når vi er heldige, så har den lille trold også lyst til at hilse på farmand - og så bliver der slået kolbøtter til vores alles store fornøjelse!
Jeg har lavet en pagt med mig selv - jeg må hverken købe, hækle eller sy baby ting, før jeg er i tredje trimester. Lidt overtroisk må jeg vist være.
Min dejlige mand har et kæmpe beskytter-gen. Det vidste jeg jo egentlig godt, men efter jeg er blevet gravid viser det sig endnu tydeligere. Jeg får pænt at vide, at jeg ikke skal sidde der og stikke til babyen i maven - for hvordan ville jeg selv have det, hvis der var en der hele tiden skubbede mig frem og tilbage. Jeg får ikke lov til at bære indkøbsposerne, også selvom det betyder, at han skal slæbe det hele. Når jeg er træt, så bliver der hentet en god pude fra soveværelset - også selvom jeg protesterer. Og så bliver der selvfølgelig spurgt ind til den lille hver dag når han kommer hjem fra arbejde. Når vi er heldige, så har den lille trold også lyst til at hilse på farmand - og så bliver der slået kolbøtter til vores alles store fornøjelse!
Jeg har lavet en pagt med mig selv - jeg må hverken købe, hækle eller sy baby ting, før jeg er i tredje trimester. Lidt overtroisk må jeg vist være.
søndag den 1. november 2009
Valgmuligheder
Der er så uendelig mange valgmuligheder. Oprindeligt havde jeg forelsket mig i Emmaljungas Big Supreme med deres nye letvægtstel. Men nu hører jeg at lægtvægtstellet har haft en del start vanskeligheder. Så skulle man måske kaste sig ud i en Odder model og deres letvægtstel? Hmm. Begge har udfordringen, at jeg synes de fylder meget i vores bagagerum. Så kunne man istedet købe en kombivogn, og have en "sovevogn" stående herhjemme. Men vil man ikke blive træt af ikke at have en barnevogn at tage med sig, når barnet har rundet sit første år?
Hmm. Må vist ud og kigge igen, igen. Det er nu også meget hyggeligt, og så har man jo en god undskyldning for også lige at skulle forbi tøjafdelingen med de bitte størrelser. Ihh hvor bliver det altså skønt!!
Hmm. Må vist ud og kigge igen, igen. Det er nu også meget hyggeligt, og så har man jo en god undskyldning for også lige at skulle forbi tøjafdelingen med de bitte størrelser. Ihh hvor bliver det altså skønt!!
mandag den 26. oktober 2009
Endelig....
Endelig et brev fra Glostrup hospital, hvor de skriver, at de nu har fået papirerne om mine tidligere celleforandringer i livmoderhalsen, og at de er tilfredse med de resultater der blev fundet dengang. Så den gynækologiske afdeling vil altså ikke se mig igen. Det har så også kun taget dem 2 mdr. at komme til den konklusion....
fredag den 23. oktober 2009
Jeg øver mig....
Det er skønt at være gravid med en lille trold. Jeg tror det er øvelser fra mine vandaerobic-timer den lille efteraber. Nogle gange føles det som om der bliver slået kolbøtter i min mave - det er lidt voldsomt, men skønt at blive mindet om indholdet af min efterhånden store mave.
I mit hoved bliver den mest omtalt som "den lille" hvor min kære mand bruger "hun" og "hende" i et væk. Og hvorfor egentlig spurgte han forleden.
Hmm... Måske fordi jeg først lige er kommet til erkendelsen af, at jeg er gravid. At der er noget i min mave der giver lyd fra sig - og det er dejligt! Men at jeg skal være mor til en lille pige - der er jeg ikke helt endnu. Men jeg øver mig. Øver mig i at sige "hun" om det lille mirakel i min mave.
I mit hoved bliver den mest omtalt som "den lille" hvor min kære mand bruger "hun" og "hende" i et væk. Og hvorfor egentlig spurgte han forleden.
Hmm... Måske fordi jeg først lige er kommet til erkendelsen af, at jeg er gravid. At der er noget i min mave der giver lyd fra sig - og det er dejligt! Men at jeg skal være mor til en lille pige - der er jeg ikke helt endnu. Men jeg øver mig. Øver mig i at sige "hun" om det lille mirakel i min mave.
mandag den 19. oktober 2009
En trold!
Idag kunne jeg mærke noget hårdt helt oppe under navlen - og mens jeg sad og følte mig frem til hvad det mon var, så bevægede det sig!! Det er sikkert og vist - der er en lille trold i min mave!
mandag den 12. oktober 2009
Nej, jeg er ikke bare fed
Idag var jeg i svømmehallen til vandaerobics, og så var det at en helt fremmed dame kommenterede min gravide mave. En anden fremmed dame smilede desuden meget sødt til mig lige efter hun havde kigget på min nøgne mave, da jeg var ved at klæde om.
Så nu må det kunne ses tydeligt - altså at jeg ikke bare er ved at blive fed, men at jeg rent faktisk er gravid. Så dejligt, så dejligt.
Der er stadig gang i den lille et par gange i løbet af dagen - det er så dejligt at kunne mærke og se sparkene på mit maveskind.
Og så står tårene ellers i kø. I går græd jeg, da det slog mig at jeg skal være mor (det hænder at jeg tror på at miraklet er sket). Idag tudede jeg over en serie i fjernsynet. Men så er det godt jeg har en mand, der giver dejlig varme kærlige knus!
Jeg er både elsket og gravid - livet er skønt!
Så nu må det kunne ses tydeligt - altså at jeg ikke bare er ved at blive fed, men at jeg rent faktisk er gravid. Så dejligt, så dejligt.
Der er stadig gang i den lille et par gange i løbet af dagen - det er så dejligt at kunne mærke og se sparkene på mit maveskind.
Og så står tårene ellers i kø. I går græd jeg, da det slog mig at jeg skal være mor (det hænder at jeg tror på at miraklet er sket). Idag tudede jeg over en serie i fjernsynet. Men så er det godt jeg har en mand, der giver dejlig varme kærlige knus!
Jeg er både elsket og gravid - livet er skønt!
fredag den 9. oktober 2009
En pige???
Så blev det tid til gennemscanningen og hun mente at det med 90% sikkerhed blev en lille pige.... Ja, der kan man bare se. Det har virkelig gjort det tydeligt for mig hvor ligegyldigt kønnet er - bare det er en rask lille baby, og indtil videre går alt som det skal! Hjertet var meget tydeligt med de 4 kamre og klapperne, der klappede frem og tilbage. Tænk at de 4 celler vi så oprindeligt, kan finde ud af at skabe en lille perfekt krop hvor alt fungerer. Det er da fantastisk!
Manden ville oprindeligt helst have en pige - jeg tror det er med håbet om at piger er mere stille og ikke bruger så meget energi på krig, våben og fodbold. Så han var vist godt tilfreds idag - selvom han nu egentlig også var ret glad for tanken ved en lille dreng.
Glæden er ved at indfinde sig selv i det lille hjem - tog mig selv i at danse rundt og synge med på Lisa Ekdahls sange før scanningen - noget jeg ikke kan huske jeg har gjort de sidste mange år. Jeg tror, at jeg lige så langsomt heler inden i.
Og så skal vi til at tænke over andre navne, kigge på kjoler og drømme røde tanker. Det er nu heller ikke så skidt endda :o)
Manden ville oprindeligt helst have en pige - jeg tror det er med håbet om at piger er mere stille og ikke bruger så meget energi på krig, våben og fodbold. Så han var vist godt tilfreds idag - selvom han nu egentlig også var ret glad for tanken ved en lille dreng.
Glæden er ved at indfinde sig selv i det lille hjem - tog mig selv i at danse rundt og synge med på Lisa Ekdahls sange før scanningen - noget jeg ikke kan huske jeg har gjort de sidste mange år. Jeg tror, at jeg lige så langsomt heler inden i.
Og så skal vi til at tænke over andre navne, kigge på kjoler og drømme røde tanker. Det er nu heller ikke så skidt endda :o)
mandag den 5. oktober 2009
Hørelsen er kontrolleret!
Jeg tror den lilles hørelse er i orden. I lørdags var vi inde og se "Pigen der legede med ilden" og på et tidspunkt i filmen, kommer der en meget høj lyd. Babyen der ellers havde ligget stille stort set hele filmen gav noget af et spjæt i maven. Skønt at få små hilsner - selvom den lille måske blev lidt forskrækket...
Jeg er nu den heldige ejer af hele 2 par ventebukser, så jeg har lidt at skifte imellem. Jeg vokser bare hurtigt nu, og min mor der ikke havde set mig i 2 uger havde næsten tårer i øjnene, da hun så min fine mave.
Livet giver mig ellers lidt bokseslag fra højre og venstre, men jeg lander da heldigvis på benene. Jeg er nu blevet hjemmegående huskvinde frem til fødslen. Herefter er det vel i orden at kalde sig selv for hjemmegående husmor... Glæder mig til de næste 5 måneder med fokus på mig, manden og maven. Vi hygger os herhjemme!
Jeg er nu den heldige ejer af hele 2 par ventebukser, så jeg har lidt at skifte imellem. Jeg vokser bare hurtigt nu, og min mor der ikke havde set mig i 2 uger havde næsten tårer i øjnene, da hun så min fine mave.
Livet giver mig ellers lidt bokseslag fra højre og venstre, men jeg lander da heldigvis på benene. Jeg er nu blevet hjemmegående huskvinde frem til fødslen. Herefter er det vel i orden at kalde sig selv for hjemmegående husmor... Glæder mig til de næste 5 måneder med fokus på mig, manden og maven. Vi hygger os herhjemme!
tirsdag den 29. september 2009
Ikke helt skidt
Min fødselsdag have også sine positive sider. For første gang holdt manden sin hånd på min mave samtidig med at den lille møffede rundt, så det kunne mærkes både inden i og uden på. Noget der har gjort, at hans store dejlige hænder nu bruger en del tid på min mave....
Jeg mærker liv hver dag nu - ville bare ønske der var en tænd-knap, så jeg kunne tænde for den lille, når jeg havde behov for at blive bekræftet i det fantastiske mirakel! Men så er det godt med en baby-watcher!
Jeg mærker liv hver dag nu - ville bare ønske der var en tænd-knap, så jeg kunne tænde for den lille, når jeg havde behov for at blive bekræftet i det fantastiske mirakel! Men så er det godt med en baby-watcher!
fredag den 25. september 2009
Oldgammel 30 årig
Må man godt have lidt ondt af sig selv engang imellem?
Jeg ringede til jordemoderen i går morges, til lægen lige efter, kl. 10.30 fik jeg en tid, og 10.40 ringede lægen til Glostrup hospital for at høre, hvad hun skulle gøre med mig.
I et stykke tid har jeg undret mig over en klump/bold, der ligger til højre for livmoderen. Den er vokset, og gjorde mig efterhånden lidt nervøs. Lægen undrede sig ligeså meget, hun målte den til 8 gange 8 cm, og begyndte at mumle om indlæggelse, operation og omtalte den som en tumor. Begrebet tumor har for mig en bestemt betydning - nemlig kræft. Hun sagde meget andet, men begrebet tumor blev sjovt nok hængende i min bevidsthed.
Jeg blev ikke indlagt, men fik en tid på Glostrup i dag kl. 13.40, og de kunne konstatere at det heldigvis kun er en muskelknude der er vokset. Den er blevet så stor, at blodforsyningen ikke længere kan følge med, og den er derfor begyndt at dø indefra. Det kan åbenbart give store smerter - hvilket den heldigvis da ikke gør endnu. De kan ikke fjerne den, da den ligger delvist i livmodervæggen, så den skal blive siddende, og så kan de hjælpe med smertestillende hvis det bliver relevant. Jeg skal scannes 1 gang om måneden for at følge med i om barnet bliver ved med at vokse som det skal, da det åbenbart for nogle kan blive et problem.
Hmm alt i alt er både jeg og babyen stadig i god form! Men sikken måde at bruge sin 30 års fødselsdag på. Jeg føler mig mindst 15 år ældre end jeg gjorde for 3 år siden. Jeg er helt ødelagt, og fik ikke sovet meget i nat.
Dejligt at min sikkerhedspakke er ankommet - babywatcheren er blevet brugt i stor stil siden den ankom i tirsdags. Mange tak til Fru P!! :o)
Jeg ringede til jordemoderen i går morges, til lægen lige efter, kl. 10.30 fik jeg en tid, og 10.40 ringede lægen til Glostrup hospital for at høre, hvad hun skulle gøre med mig.
I et stykke tid har jeg undret mig over en klump/bold, der ligger til højre for livmoderen. Den er vokset, og gjorde mig efterhånden lidt nervøs. Lægen undrede sig ligeså meget, hun målte den til 8 gange 8 cm, og begyndte at mumle om indlæggelse, operation og omtalte den som en tumor. Begrebet tumor har for mig en bestemt betydning - nemlig kræft. Hun sagde meget andet, men begrebet tumor blev sjovt nok hængende i min bevidsthed.
Jeg blev ikke indlagt, men fik en tid på Glostrup i dag kl. 13.40, og de kunne konstatere at det heldigvis kun er en muskelknude der er vokset. Den er blevet så stor, at blodforsyningen ikke længere kan følge med, og den er derfor begyndt at dø indefra. Det kan åbenbart give store smerter - hvilket den heldigvis da ikke gør endnu. De kan ikke fjerne den, da den ligger delvist i livmodervæggen, så den skal blive siddende, og så kan de hjælpe med smertestillende hvis det bliver relevant. Jeg skal scannes 1 gang om måneden for at følge med i om barnet bliver ved med at vokse som det skal, da det åbenbart for nogle kan blive et problem.
Hmm alt i alt er både jeg og babyen stadig i god form! Men sikken måde at bruge sin 30 års fødselsdag på. Jeg føler mig mindst 15 år ældre end jeg gjorde for 3 år siden. Jeg er helt ødelagt, og fik ikke sovet meget i nat.
Dejligt at min sikkerhedspakke er ankommet - babywatcheren er blevet brugt i stor stil siden den ankom i tirsdags. Mange tak til Fru P!! :o)
mandag den 21. september 2009
Den første hilsen
Den hilste på mig i morges! Fine små spark helt oppe imod navlen. De kunne både mærkes indvendigt og udvendigt. Helt fantastisk! Da manden lagde hånden på min mave, var den desværre holdt op. Jeg blev liggende i ½ time i håbet om at den ville snakke lidt mere til mig, men det ville den ikke....
Og så har jeg fået en besked fra postmanden - min sikkerhedsgave er på posthuset og kan hentes i morgen!
Og så har jeg fået en besked fra postmanden - min sikkerhedsgave er på posthuset og kan hentes i morgen!
fredag den 18. september 2009
Klog kollega
En klog kollega sagde idag - vær glad for at du er glad - men lad være med at være ked af, at du ikke er gladere. Hun har selv været igennem fertilitetsbehandling, og er nu uhelbredelig syg af kræft.
Og hun har så evigt ret. Det skal jeg til at huske mig selv på!
For jeg har gået og haft dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over at jeg endelig er gravid, og stadig ikke er lalleglad og evigt lykkelig.
Men min virkelighed er bare sådan. Jeg er vant til skuffelser. Ikke vant til at tingene går som de skal - specielt ikke når vi snakker min krops evne til at blive gravid. Så min virkelighed er fyldt med realisme (måske lidt for meget vil nogen mene....). For der er ikke noget der hedder, at jeg helt sikkert står med en levende baby i mine arme om 6 mdr. For der er ikke noget der er 100% sikkert. Og sådan er det bare - og i min virkelighed fylder det en del!
Jeg tager mig selv i at være bange for, at for mange fra arbejdet kommer til at vide jeg er gravid. For tænk hvis det ikke går alligevel, så skal jeg fortælle den frygtelige nyhed til så mange. Men rygtet spreder sig, og flere og flere ved det. Og det er jo sådan set meget naturligt, men samtidig en smule angstprovokerende.
Jeg arbejder stadig på at acceptere at jeg er BIB'er - og nok bliver ved med at være det lang tid fremover. Heldigvis er jeg da blevet langt gladere end jeg var for 4 mdr. siden - og det må være nok! Så ikke mere dårlig samvittighed her - basta.
Som en medblogger skrev - så betyder det bare, at vi i endnu højere grad ved hvilket mirakel det er, når der så rent faktisk kommer en baby!
Jeg vil bare så gerne snart kunne føle babyen. Mærke den. Men det kan jeg ikke. Ikke endnu.
Men der er en gave på vej med posten, der skal berolige mit sind - og den kommer måske allerede imorgen....
Og hun har så evigt ret. Det skal jeg til at huske mig selv på!
For jeg har gået og haft dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over at jeg endelig er gravid, og stadig ikke er lalleglad og evigt lykkelig.
Men min virkelighed er bare sådan. Jeg er vant til skuffelser. Ikke vant til at tingene går som de skal - specielt ikke når vi snakker min krops evne til at blive gravid. Så min virkelighed er fyldt med realisme (måske lidt for meget vil nogen mene....). For der er ikke noget der hedder, at jeg helt sikkert står med en levende baby i mine arme om 6 mdr. For der er ikke noget der er 100% sikkert. Og sådan er det bare - og i min virkelighed fylder det en del!
Jeg tager mig selv i at være bange for, at for mange fra arbejdet kommer til at vide jeg er gravid. For tænk hvis det ikke går alligevel, så skal jeg fortælle den frygtelige nyhed til så mange. Men rygtet spreder sig, og flere og flere ved det. Og det er jo sådan set meget naturligt, men samtidig en smule angstprovokerende.
Jeg arbejder stadig på at acceptere at jeg er BIB'er - og nok bliver ved med at være det lang tid fremover. Heldigvis er jeg da blevet langt gladere end jeg var for 4 mdr. siden - og det må være nok! Så ikke mere dårlig samvittighed her - basta.
Som en medblogger skrev - så betyder det bare, at vi i endnu højere grad ved hvilket mirakel det er, når der så rent faktisk kommer en baby!
Jeg vil bare så gerne snart kunne føle babyen. Mærke den. Men det kan jeg ikke. Ikke endnu.
Men der er en gave på vej med posten, der skal berolige mit sind - og den kommer måske allerede imorgen....
torsdag den 10. september 2009
Første jordemor besøg
Så var det tid til første jordemor besøg. Jeg var forberedt på at det kun ville være snak, snak og snak, men det var faktisk en positiv oplevelse. Hun kommenterede vores lange vej til graviditeten, og vi fik begge lov til at sætte lidt ord på vores foreløbige oplevelse med graviditeten, som vi stadig ikke helt tror på.
Men der var hjertelyd!! Hun sagde at vi endelig måtte ringe hvis vi blev bekymrede for om babyen stadig var i live, for så kunne vi komme forbi og høre hjertelyden igen. Dejligt at der er plads til at være lettere skadet igennem for mange psykiske op og nedture i behandligssystemet.
Hjertelyden var så dejlig at høre, at tårene endnu engang meldte sig. Det lød så stærkt og helt fantastisk!!
Når jeg tænker på at vi skal være forældre, sniger der sig altid en "med al sandsynlighed" eller "højst sandsynligt" ind i sætningen. Så det der med at tro - og være fast i troen mangler jeg stadig. Men det kommer forhåbentlig, når babyen begynder at røre på sig.
Og for øvrigt - så bliver det nok en dreng, hvis vores intelligender taler sandt :o)
Men der var hjertelyd!! Hun sagde at vi endelig måtte ringe hvis vi blev bekymrede for om babyen stadig var i live, for så kunne vi komme forbi og høre hjertelyden igen. Dejligt at der er plads til at være lettere skadet igennem for mange psykiske op og nedture i behandligssystemet.
Hjertelyden var så dejlig at høre, at tårene endnu engang meldte sig. Det lød så stærkt og helt fantastisk!!
Når jeg tænker på at vi skal være forældre, sniger der sig altid en "med al sandsynlighed" eller "højst sandsynligt" ind i sætningen. Så det der med at tro - og være fast i troen mangler jeg stadig. Men det kommer forhåbentlig, når babyen begynder at røre på sig.
Og for øvrigt - så bliver det nok en dreng, hvis vores intelligender taler sandt :o)
søndag den 6. september 2009
Endelig
En levende baby i mine drømme!!! Den var min og den var levende!!
At den så bed i mine br*stv*rter er en helt anden sag.
At den så bed i mine br*stv*rter er en helt anden sag.
søndag den 30. august 2009
Små glimt af lykke
Engang imellem overvælder tankerne mig, og jeg kan få tårer i øjnene bare ved at tænke på det lille væsen, der er ved at forme sig i min mave.
Men det kommer desværre kun i glimt - det er vist stadig for godt til, at det kan være sandt.
Jeg har stadig svært ved at forholde mig til andres børn. Eller nogle børn. Tog mig selv i slet ikke at have lyst til at kigge på en sød lille baby eller søge dens opmærksomhed i sidste uge. Jeg kunne simpelthen ikke. BIB tankerne ligger stadig på lur!
Og hvor jeg hader kommentaren "bare vent, der er jo mange der får nr. 2 helt naturligt! Når man først har fået nr. 1 så slapper man ligesom mere af"...... Øhh bad jeg om din teori om barnløshed og årsagerne dertil? Bare fordi nogle få får nr. 2 helt naturligt, så betyder det jo ikke at jeg bare kan læne mig lykkeligt tilbage og tænke - "gad vide hvornår nr. 2 kommer dumpende". For der er en forsvindende lille sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre nogensinde! Det er jo netop derfor jeg siger at dette bliver den eneste!
Hvis jeg "bare" havde uregelmæssige ægløsninger, eller manden "bare" havde nedsat sædkvalitet - jamen så kunne det da måske - og stadig kun måske lade sig gøre.
Men sagen er den, at sædcellerne ikke kan lide mine æg. Eller også kan mine æg ikke lide sædcellerne. Og bare fordi vi har fået nr. 1 så ændrer det vel ikke på "lugten" af mine æg.... Folk skulle lære at holde deres mund! (Selvom jeg jo godt ved de mener det godt....)
Jeg tror jeg bliver så gal, fordi jeg ikke har lyst til at håbe på en nr. 2. Jeg er dødsensangst for at komme til at håbe på en nr. 2. Jeg har altid ønsket at få 2 børn, - men livet vil det anderledes. Og jeg skal ikke bruge de næste 10 år på at håbe på en nr. 2, i stedet for at nyde den ene, dejlige, vidunderlige baby, der er ved at forme sig i min mave. For det er den gave vi får. Og det må være mere end rigeligt. Mere end vi har turde håbe på de sidste 4 år.
Men i bund og grund er jeg misundelig (dybt misundelig) på de kvinder der selv kan bestemme hvor mange børn de vil have. I mine øjne så lever de et luksus liv, hvis de selv har kunnet producere nr. 1. Og måske oven i købet inden for en rimelig ventetid. Så er der nemlig ingenting der gør, at de bør være nervøse for om de kan få en nr. 2, 3 og 4.... Og tænk at have mulighed for at bestemme så meget over sit eget liv. De ved ikke hvor stor en gave det er!
Men lykken kommer heldigvis i glimt, for det har jeg behov for. Specielt fordi BIB tankerne stadig fylder. Lidt for meget efter min mening.
Men det kommer desværre kun i glimt - det er vist stadig for godt til, at det kan være sandt.
Jeg har stadig svært ved at forholde mig til andres børn. Eller nogle børn. Tog mig selv i slet ikke at have lyst til at kigge på en sød lille baby eller søge dens opmærksomhed i sidste uge. Jeg kunne simpelthen ikke. BIB tankerne ligger stadig på lur!
Og hvor jeg hader kommentaren "bare vent, der er jo mange der får nr. 2 helt naturligt! Når man først har fået nr. 1 så slapper man ligesom mere af"...... Øhh bad jeg om din teori om barnløshed og årsagerne dertil? Bare fordi nogle få får nr. 2 helt naturligt, så betyder det jo ikke at jeg bare kan læne mig lykkeligt tilbage og tænke - "gad vide hvornår nr. 2 kommer dumpende". For der er en forsvindende lille sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre nogensinde! Det er jo netop derfor jeg siger at dette bliver den eneste!
Hvis jeg "bare" havde uregelmæssige ægløsninger, eller manden "bare" havde nedsat sædkvalitet - jamen så kunne det da måske - og stadig kun måske lade sig gøre.
Men sagen er den, at sædcellerne ikke kan lide mine æg. Eller også kan mine æg ikke lide sædcellerne. Og bare fordi vi har fået nr. 1 så ændrer det vel ikke på "lugten" af mine æg.... Folk skulle lære at holde deres mund! (Selvom jeg jo godt ved de mener det godt....)
Jeg tror jeg bliver så gal, fordi jeg ikke har lyst til at håbe på en nr. 2. Jeg er dødsensangst for at komme til at håbe på en nr. 2. Jeg har altid ønsket at få 2 børn, - men livet vil det anderledes. Og jeg skal ikke bruge de næste 10 år på at håbe på en nr. 2, i stedet for at nyde den ene, dejlige, vidunderlige baby, der er ved at forme sig i min mave. For det er den gave vi får. Og det må være mere end rigeligt. Mere end vi har turde håbe på de sidste 4 år.
Men i bund og grund er jeg misundelig (dybt misundelig) på de kvinder der selv kan bestemme hvor mange børn de vil have. I mine øjne så lever de et luksus liv, hvis de selv har kunnet producere nr. 1. Og måske oven i købet inden for en rimelig ventetid. Så er der nemlig ingenting der gør, at de bør være nervøse for om de kan få en nr. 2, 3 og 4.... Og tænk at have mulighed for at bestemme så meget over sit eget liv. De ved ikke hvor stor en gave det er!
Men lykken kommer heldigvis i glimt, for det har jeg behov for. Specielt fordi BIB tankerne stadig fylder. Lidt for meget efter min mening.
fredag den 21. august 2009
NF scanning overstået
Så er nakkefoldsscanningen overstået! Den var der stadig, hvilket i virkeligheden var det, der bekymrede mig mest inden scanningen. At den ville være borte har fyldt rigtig meget i mine tanker. Men den var der, og den bevægede sig fint inden i min mave. Risikoen blev vurderet til 1:13.222. Et fantastisk tal synes jeg!
Oplevelsen blev dog en smule trykket, allerede da jeg sad i venteværelset. Sekretæren kom ind og sagde, de havde ringet fra gynækologisk afdeling, fordi jeg også havde en tid hos dem. En af de andre mente, at hun kunne se, jeg var skrevet op til en abort. Hvilket jo ikke kan være længere fra sandheden.
Efter scanningen blev vi sendt på gynækologisk, og der var ingen der havde lyst til at fortælle hvorfor vi var der, før vi blev ført ind til to læger og en sygeplejerske. Det viste sig, at min egen læges kommentar, om at jeg havde haft celleforandringer, havde gjort, at der var blevet bestilt tid til mig. De undersøgte mig, og så heldigvis intet der tydede på, at der var noget galt. Vi vil få et brev fra dem, når de har modtaget papirerne fra den læge der udførte keglesnittet. Her vil de tage stilling til, om der skal gøres noget mens jeg er gravid..... Men det får de altså ikke lov til. Vi har kæmpet fire år for at få en baby - og så skal de altså ikke rode rundt i mit underliv!
Men babyen har det fint - og det må vel være det vigtigste lige nu!
Oplevelsen blev dog en smule trykket, allerede da jeg sad i venteværelset. Sekretæren kom ind og sagde, de havde ringet fra gynækologisk afdeling, fordi jeg også havde en tid hos dem. En af de andre mente, at hun kunne se, jeg var skrevet op til en abort. Hvilket jo ikke kan være længere fra sandheden.
Efter scanningen blev vi sendt på gynækologisk, og der var ingen der havde lyst til at fortælle hvorfor vi var der, før vi blev ført ind til to læger og en sygeplejerske. Det viste sig, at min egen læges kommentar, om at jeg havde haft celleforandringer, havde gjort, at der var blevet bestilt tid til mig. De undersøgte mig, og så heldigvis intet der tydede på, at der var noget galt. Vi vil få et brev fra dem, når de har modtaget papirerne fra den læge der udførte keglesnittet. Her vil de tage stilling til, om der skal gøres noget mens jeg er gravid..... Men det får de altså ikke lov til. Vi har kæmpet fire år for at få en baby - og så skal de altså ikke rode rundt i mit underliv!
Men babyen har det fint - og det må vel være det vigtigste lige nu!
fredag den 14. august 2009
Drømme
Bliver man aldrig andet end BIB'er? Har det virkelig sat så dybe ar i sjælen at tankerne og følelserne bliver hængende i BIB-verdenen?
Eller er jeg bare utålmodig og må vente på at den lille giver lyd fra sig i maven, så verden bliver opslugt af den nye virkelighed - nemlig at jeg skal være mor?
Jeg vil så gerne ud på den anden side og nyde at vigtigste i min lille verden er ved at ske. At alt andet er ligegyldigt. Så evigt ligegyldigt. Det er detaljer - og kun detaljer.
Lige nu føler jeg at jeg hænger i håndbremsen, og nætterne er fyldt med drømme om en livmoder der forsvinder.
Eller er jeg bare utålmodig og må vente på at den lille giver lyd fra sig i maven, så verden bliver opslugt af den nye virkelighed - nemlig at jeg skal være mor?
Jeg vil så gerne ud på den anden side og nyde at vigtigste i min lille verden er ved at ske. At alt andet er ligegyldigt. Så evigt ligegyldigt. Det er detaljer - og kun detaljer.
Lige nu føler jeg at jeg hænger i håndbremsen, og nætterne er fyldt med drømme om en livmoder der forsvinder.
onsdag den 12. august 2009
Min mave
Tiden går fremad. Langsomt men sikkert. Vi har først tid til NF fredag d. 21. august, så vi når at skulle klare os uden scanning i næsten 4 uger. Lettere skrækindjagende. Vi ved jo desværre hvor hurtigt det kan være forbi, men der er heldigvis intet der tyder på at det er overstået. Snarere tværtimod. Jeg kan ikke mærke om livmoderen er vokset, men den ligger ligesom højere i bækkenet end den gjorde for et par uger siden. Nu kan jeg nemlig mærke den over skambenet - også selv om jeg lige har tømt blæren. Jeg hilser på den flere gange dagligt, og kan ikke gå på toilettet, uden lige at hilse på den lille bold i maven. Billedet nedenfor er fra d. 31. juni, så det er efterhånden et par uger siden. Den har ikke været helt så tydelig den sidste uge - det er ligesom den ligger anderledes og derfor ikke bliver trykket helt så meget frem længere. Men tydelig det er den da! (Skal lige sige at dette altså er med en fyldt blære - ellers kan jeg ikke se den)
Idag er jeg 11+6 hvilket betyder at jeg er 12 uger henne imorgen. Skæringspunktet som jeg har ventet på er her - men alligevel er jeg ikke helt tryg. Jeg har ikke tænkt mig at offentliggøre det på arbejdspladsen før jeg har været til NF. Det tør jeg ikke.
Vi glæder os!! Manden har helt spontant købt en IntelliGender over nettet - så bliver det spændende at se om det er en dreng eller pige vi skal have til vinter! Lige nu tror jeg det bliver en dreng - hvorfor ved jeg ikke, men det føles sådan. Nu får vi se om jeg har ret, eller om vi skal igang med pink maling i barneværelset. Vi tager hvad som helst - bare det er en baby!!
Idag er jeg 11+6 hvilket betyder at jeg er 12 uger henne imorgen. Skæringspunktet som jeg har ventet på er her - men alligevel er jeg ikke helt tryg. Jeg har ikke tænkt mig at offentliggøre det på arbejdspladsen før jeg har været til NF. Det tør jeg ikke.Vi glæder os!! Manden har helt spontant købt en IntelliGender over nettet - så bliver det spændende at se om det er en dreng eller pige vi skal have til vinter! Lige nu tror jeg det bliver en dreng - hvorfor ved jeg ikke, men det føles sådan. Nu får vi se om jeg har ret, eller om vi skal igang med pink maling i barneværelset. Vi tager hvad som helst - bare det er en baby!!
søndag den 2. august 2009
Hos egen læge
Så var vi hos egen læge i går. Hun følte lidt på livmoderen og sagde det så rigtig fint ud, og så fik vi vores vandrejournal startet op.
Og så var det hun spurgte ind til mine celleforandringer i livmoderhalsen. Altså dem jeg fik et keglesnit for tilbage i 2007. Dengang blev jeg jo "frikendt" efter mit keglesnit, og gynækologen sagde, at jeg så røg tilbage i det normale system.
Men efter lægens udsagn er jeg røget ud af systemet, og jeg skulle have været til kontrol efter 1 år - og at jeg som patient jo selv skulle tage ansvar. Øhh bøhhh - når man får at vide, man bare skal gå hjem og vente på at blive indkaldt - gør man så ikke det? Jeg fik at vide jeg nu var helt normal, og at jeg ikke behøvede bekymre mig længere. Derudover bliver man jo "normalt" indkaldt hvert 3. år, og jeg har derfor ikke skænket det en tanke at jeg skulle hive fat i min egen læge, for der er jo kun gået to år.... Nu er det for sent. Man kan ikke tage celleprøver, når jeg er gravid - og de rør ikke ved min livmoderhals, hvis der er risiko for fosteret!!!
Men det fik en masse dumme tanker til at banke på. Og med lægens "du skal jo selv tage ansvar" fik hun det næsten til at lyde som om, at det da var min egen skyld, hvis der er noget, der ikke er blevet fanget.
Hmm kan ikke lide hende. Den anden (hendes mand) er meget bedre til at forklare og være åben overfor de ting man siger. Madammen kan ikke engang lave en undersøgelse af underlivet uden at det gør ondt. Og nu har jeg altså prøvet et par læger efterhånden - og hun vinder ingen medaljer - Er gal idag! Skal huske at bede om manden næste gang. Gider ikke hende igen.
Og så var det hun spurgte ind til mine celleforandringer i livmoderhalsen. Altså dem jeg fik et keglesnit for tilbage i 2007. Dengang blev jeg jo "frikendt" efter mit keglesnit, og gynækologen sagde, at jeg så røg tilbage i det normale system.
Men efter lægens udsagn er jeg røget ud af systemet, og jeg skulle have været til kontrol efter 1 år - og at jeg som patient jo selv skulle tage ansvar. Øhh bøhhh - når man får at vide, man bare skal gå hjem og vente på at blive indkaldt - gør man så ikke det? Jeg fik at vide jeg nu var helt normal, og at jeg ikke behøvede bekymre mig længere. Derudover bliver man jo "normalt" indkaldt hvert 3. år, og jeg har derfor ikke skænket det en tanke at jeg skulle hive fat i min egen læge, for der er jo kun gået to år.... Nu er det for sent. Man kan ikke tage celleprøver, når jeg er gravid - og de rør ikke ved min livmoderhals, hvis der er risiko for fosteret!!!
Men det fik en masse dumme tanker til at banke på. Og med lægens "du skal jo selv tage ansvar" fik hun det næsten til at lyde som om, at det da var min egen skyld, hvis der er noget, der ikke er blevet fanget.
Hmm kan ikke lide hende. Den anden (hendes mand) er meget bedre til at forklare og være åben overfor de ting man siger. Madammen kan ikke engang lave en undersøgelse af underlivet uden at det gør ondt. Og nu har jeg altså prøvet et par læger efterhånden - og hun vinder ingen medaljer - Er gal idag! Skal huske at bede om manden næste gang. Gider ikke hende igen.
tirsdag den 28. juli 2009
24,9 mm
Så blev det tid for vores 2. scanning. Vi var (for at sige det mildt) en smule nervøse. Men den var der endnu og er på 14 dage vokset fra 8,5 mm til 24,9 mm. Hjertet bankede fint derudaf, og den havde både arme, hoved og krop. Benene blev gemt lidt væk, men armene boksede derudaf under scanningen. Det var super skønt og jeg kunne ikke holde tårene på afstand da vi kom ud i bilen.
Størrelsen var lidt bagud (ca. 3 dage) men det var ikke noget vi skulle tænke over. Alt var som det skulle være.
For satan hvor var det dejligt. Nu tør jeg tro!
Størrelsen var lidt bagud (ca. 3 dage) men det var ikke noget vi skulle tænke over. Alt var som det skulle være.
For satan hvor var det dejligt. Nu tør jeg tro!
lørdag den 18. juli 2009
Jeg er skæv
Det har jeg egentlig vidst et stykke tid, for min blindtarmsbetændelse blev ikke opdaget, da min blindtarm lå et helt forkert sted.
Men også min livmoder ligger skævt. Nemlig til højre. Ret meget til højre faktisk. Og hvordan kan jeg vide det? Fordi den nu popper ligesåfint frem om morgenen når jeg ligger på ryggen. Jeg har slet ikke lyst til at tisse, for når jeg først har gjort det, så forsvinder den ned i bækkenet igen. Og jeg vil altså helst kunne mærke den hele tiden.
Jeg tager det som et rigtigt godt tegn. Jeg har i ca 1½ uge kunnet mærke den når jeg lå ned, men jeg skulle trykke lidt for at mærke den. For et par dage siden kommenterede min mand, at han kunne se den poppe lidt op da jeg lå ned, og de sidste to dage har den virkelig været tydelig om morgenen. Det må betyde den vokser. Og det kan vi li'!
Men også min livmoder ligger skævt. Nemlig til højre. Ret meget til højre faktisk. Og hvordan kan jeg vide det? Fordi den nu popper ligesåfint frem om morgenen når jeg ligger på ryggen. Jeg har slet ikke lyst til at tisse, for når jeg først har gjort det, så forsvinder den ned i bækkenet igen. Og jeg vil altså helst kunne mærke den hele tiden.
Jeg tager det som et rigtigt godt tegn. Jeg har i ca 1½ uge kunnet mærke den når jeg lå ned, men jeg skulle trykke lidt for at mærke den. For et par dage siden kommenterede min mand, at han kunne se den poppe lidt op da jeg lå ned, og de sidste to dage har den virkelig været tydelig om morgenen. Det må betyde den vokser. Og det kan vi li'!
tirsdag den 14. juli 2009
Hjerteblink...
Der var hjerteblink!!! Et lille fint hjerte pumpede derudaf.
Det blev dog som altid (i denne graviditet) efterfulgt af et "men" - fosteret er ikke så stort som de gerne så det var.... Det skulle have været omkring 13 mm og var kun 8,5. Det vil sige at fosteret kun svarer til 6+6, hvor jeg reelt er 7+5. Han sagde dog at der var 1 uges usikkerhed, og at det derfor var inden for normalen.
Jeg er bare så træt af at tingene ikke bare kan være normale. At det hele skal følges af et "men". "Du producerer hcg men det er ikke højt nok", "dit hcg niveau er steget men ikke højt nok", og nu "der er et foster med hjerteblink, men det er ikke helt så stort som forventet". Problemet er at det i mit hoved kun bliver sætningen efter "men" der bliver hos mig...
Nå, jeg kan vel ikke gøre så meget andet, end at prøve at nyde, at der er et lille foster i min mave, der gør sit bedste for at blive til en baby. Vi har været ude for at fejre det med en lækker indisk middag, så vi prøver at være glade. Selvom det er lidt svært. Jeg troede bare at dette ville være en lykkelig tid, og så ender man med at bekymre sig gul og blå.
Der er ny scanning om præcis to uger, og så skal jeg have ringet til min egen læge og komme ind i det offentlige system igen.
Det har bare at blive til en baby - det skal det!
Det blev dog som altid (i denne graviditet) efterfulgt af et "men" - fosteret er ikke så stort som de gerne så det var.... Det skulle have været omkring 13 mm og var kun 8,5. Det vil sige at fosteret kun svarer til 6+6, hvor jeg reelt er 7+5. Han sagde dog at der var 1 uges usikkerhed, og at det derfor var inden for normalen.
Jeg er bare så træt af at tingene ikke bare kan være normale. At det hele skal følges af et "men". "Du producerer hcg men det er ikke højt nok", "dit hcg niveau er steget men ikke højt nok", og nu "der er et foster med hjerteblink, men det er ikke helt så stort som forventet". Problemet er at det i mit hoved kun bliver sætningen efter "men" der bliver hos mig...
Nå, jeg kan vel ikke gøre så meget andet, end at prøve at nyde, at der er et lille foster i min mave, der gør sit bedste for at blive til en baby. Vi har været ude for at fejre det med en lækker indisk middag, så vi prøver at være glade. Selvom det er lidt svært. Jeg troede bare at dette ville være en lykkelig tid, og så ender man med at bekymre sig gul og blå.
Der er ny scanning om præcis to uger, og så skal jeg have ringet til min egen læge og komme ind i det offentlige system igen.
Det har bare at blive til en baby - det skal det!
søndag den 12. juli 2009
Lange dage!
Vi er nervøse herhjemme. Ikke at der som sådan er noget, der giver os en indikation af, at vi bør være nervøse, men jeg tror at vi begge synes det er for godt til at være sandt.
For første gang tæller min mand ned til en dato! Helt spontant kan han finde på at sige, at nu er der kun 3 dage til at vi skal scannes. Det er ikke sket før i alle vores behandlingsrunder, men giver nok et meget godt billede af, at der bliver brugt rigtig mange tanker på min mave - og hvad der forhåbentlig sker inden i den.
Jeg tror ikke rigtig på det. Men det er nok også fordi jeg mangler "følelsen" af at være gravid. Jeg ved ikke hvad "følelsen" skulle bestå i, men jeg har bare altid haft et billede af, at man ville kunne mærke det. Og det eneste der peger i retning af en graviditet er ømme bryster og manglende mens. Men der følger altså ikke nogen "følelse" med.
Den eneste "følelse" er lidt ubehag jeg har følt de sidste par dage. Ikke kvalme - bare ubehag. Og så sover jeg ca. 11-12 timer hver dag uden det mindste problem. Måske jeg kan skrive det på listen over symptomer?
Tirsdag nærmer sig - men det går baaaare langsomt!
For første gang tæller min mand ned til en dato! Helt spontant kan han finde på at sige, at nu er der kun 3 dage til at vi skal scannes. Det er ikke sket før i alle vores behandlingsrunder, men giver nok et meget godt billede af, at der bliver brugt rigtig mange tanker på min mave - og hvad der forhåbentlig sker inden i den.
Jeg tror ikke rigtig på det. Men det er nok også fordi jeg mangler "følelsen" af at være gravid. Jeg ved ikke hvad "følelsen" skulle bestå i, men jeg har bare altid haft et billede af, at man ville kunne mærke det. Og det eneste der peger i retning af en graviditet er ømme bryster og manglende mens. Men der følger altså ikke nogen "følelse" med.
Den eneste "følelse" er lidt ubehag jeg har følt de sidste par dage. Ikke kvalme - bare ubehag. Og så sover jeg ca. 11-12 timer hver dag uden det mindste problem. Måske jeg kan skrive det på listen over symptomer?
Tirsdag nærmer sig - men det går baaaare langsomt!
onsdag den 8. juli 2009
Stadig ingen kvalme
Her er stadig ingen kvalme. Men brysterne er stadig ømme, og jeg synes at jeg kan mærke en lille bitte bule lige over skambenet. Men måske det bare er mig, der ønsker det så meget, at jeg føler noget, der ikke er der. For det er da for tidligt? Jeg læste godt nok et eller andet sted at livmoderen allerede er på størrelse med en lille appelsin - og så giver det måske meget god mening, at jeg kan mærke den når jeg ligger ned. Manden vil ikke føle efter noget som helst - jeg tror han er bange for at man kan ødelægge fosteret :o)
Dagene må meget gerne gå hurtigt!!
Dagene må meget gerne gå hurtigt!!
lørdag den 4. juli 2009
Tegn
Mine bryster er i vejen!
Jeg har altid haft små bryster, som jeg egentlig er ret glad for. Nu er de bare i vejen, ømme, og ser mystiske ud med blodårer der bliver mere og mere tydelige. Det går langsomt op for mig at min krop ikke bliver den samme igen. Aldrig nogensinde hvis tingene går som vi ønsker.
Brysterne er det eneste tegn jeg har på graviditeten. Så bliv endelig ved med at være i vejen! Der er ingen kvalme - overhoved. Hvilken måske bekymrer mig en smule.... Men der er heller ingen tegn på at det er ved at gå i sig selv. Der er frygtelig lang tid til d. 14. juli.
Jeg har altid haft små bryster, som jeg egentlig er ret glad for. Nu er de bare i vejen, ømme, og ser mystiske ud med blodårer der bliver mere og mere tydelige. Det går langsomt op for mig at min krop ikke bliver den samme igen. Aldrig nogensinde hvis tingene går som vi ønsker.
Brysterne er det eneste tegn jeg har på graviditeten. Så bliv endelig ved med at være i vejen! Der er ingen kvalme - overhoved. Hvilken måske bekymrer mig en smule.... Men der er heller ingen tegn på at det er ved at gå i sig selv. Der er frygtelig lang tid til d. 14. juli.
søndag den 28. juni 2009
Bekymringer kan man have nok af
Lige nu prøver jeg på at nyde at være gravid. Frygten for, at det kan være ovre lige om lidt, lurer i baghovedet, og der er blevet brugt en del tid foran computeren med at google om spontane aborter.
I materialet fra Trianglen står der at ca. 20% aborterer, men på nettet har jeg fundet ud af at det varierer med alderen.... Og jeg er jo heldigvis kun 29 år hele 3 måneder endnu, og har derfor ifølge diverse hjemmesider enten 5%, 10% eller 12% risiko for abort. Hvilket jo er en del mere optimistisk end 20%!
Men jeg ved godt, at jeg jo i virkeligheden ikke kan bruge det til noget, for enten får man lov at beholde fostret, eller også gør man ikke. Og så er statistikkerne jo egentlig ligegyldige. Meeen det gør da, at jeg har lidt mere ro i maven. Håber sådan det bliver ved med at udvikle sig!
I materialet fra Trianglen står der at ca. 20% aborterer, men på nettet har jeg fundet ud af at det varierer med alderen.... Og jeg er jo heldigvis kun 29 år hele 3 måneder endnu, og har derfor ifølge diverse hjemmesider enten 5%, 10% eller 12% risiko for abort. Hvilket jo er en del mere optimistisk end 20%!
Men jeg ved godt, at jeg jo i virkeligheden ikke kan bruge det til noget, for enten får man lov at beholde fostret, eller også gør man ikke. Og så er statistikkerne jo egentlig ligegyldige. Meeen det gør da, at jeg har lidt mere ro i maven. Håber sådan det bliver ved med at udvikle sig!
lørdag den 27. juni 2009
Gravid!!!
Så kom tallet - hele 978!! Det var så fint, at de ikke gad scanne mig i næste uge, men først ville se mig igen d. 14. juli. De sagde rent faktisk tillykke i telefonen, og de vurderer altså at jeg er helt normalt gravid!
Min mor, søster og far fik nyheden overbragt personligt, selvom der jo stadig er 20% risiko for at noget går galt, synes jeg de skulle vide det alle tre. Jeg tror vist nok de alle klemte en lille tåre - specielt min far sad med tårene ned ad kinderne.
Så kan tiden til d. 14. juli kun gå for langsomt!
Tak for alle de krydsede fingre!
Jeg er gravid.......!!!!
Min mor, søster og far fik nyheden overbragt personligt, selvom der jo stadig er 20% risiko for at noget går galt, synes jeg de skulle vide det alle tre. Jeg tror vist nok de alle klemte en lille tåre - specielt min far sad med tårene ned ad kinderne.
Så kan tiden til d. 14. juli kun gå for langsomt!
Tak for alle de krydsede fingre!
Jeg er gravid.......!!!!
fredag den 26. juni 2009
Intet nyt - er godt nyt!!
Ikke noget nyt herfra. Og det er jo sådan set ret godt. Ingen blødning, ingen smerter men derimod ømme bryster. Lige nu er jeg bange for at det bliver svært at sove pga blodprøven i morgen - men jeg er helt baldret, så mon tro det ikke kommer til at gå.
Har haft en elendig uge på arbejdet. De mener stadig jeg skal effektivisere ½ stilling væk, så der bliver plads til mine nye opgaver, og det er sjovt nok mig selv der skal finde ud af hvordan det skal effektiviseres. Stemningen er i bund i afdelingen, og det er ikke sjovt længere. Kan slet ikke overskue det næste halve år (indtil jeg selvfølgelig skal på barsel) og er i bund og grund bange for at den travle hverdag og alt den stress der er nu (og som bliver ved at være fremadrettet) vil være skidt for den graviditet, der kæmper for at blive i min krop. Og det skal bare ikke være arbejdet, der gør at dette går galt!
Kan slet ikke vente til at næste uge er overstået, så står den nemlig på 4 ugers ferie. Og det skal nydes med en baby i maven!
Har haft en elendig uge på arbejdet. De mener stadig jeg skal effektivisere ½ stilling væk, så der bliver plads til mine nye opgaver, og det er sjovt nok mig selv der skal finde ud af hvordan det skal effektiviseres. Stemningen er i bund i afdelingen, og det er ikke sjovt længere. Kan slet ikke overskue det næste halve år (indtil jeg selvfølgelig skal på barsel) og er i bund og grund bange for at den travle hverdag og alt den stress der er nu (og som bliver ved at være fremadrettet) vil være skidt for den graviditet, der kæmper for at blive i min krop. Og det skal bare ikke være arbejdet, der gør at dette går galt!
Kan slet ikke vente til at næste uge er overstået, så står den nemlig på 4 ugers ferie. Og det skal nydes med en baby i maven!
onsdag den 24. juni 2009
Stadig ikke helt højt nok
Beklager den manglende update.... Specielt overfor Heidi der ligger og keder sig (men passer godt på de to små i maven).
Tallet igår var 204 - det skulle have været minimum 228 før de var tilfredse. Så det stiger altså stadig, men ikke helt nok.
Næste blodprøve er på lørdag, og så er der nok en scanning allerede i næste uge. Her kigger de vist efter en "sæk" af en slags, som gerne skulle være synlig når hcg er over 1000.
Her troede jeg, at man skulle være glad, når man testede positiv, men indtil videre er stemningen ikke særlig jubelagtig. Men det er vel egentlig ikke så underligt, når det man har ønsket i snart 4 år endelig bliver virkelighed - og man så samtidig ryger under overvågning af frygt for at der er noget galt. Jeg tror egentlig også, at det er fordi jeg igennem de sidste mange år, er kommet til at se det som et så stort mirakel, at det da gav god mening, at det ikke kunne lade sig gøre.
Der bliver googlet meget herhjemme i øjeblikket, de fleste steder står der at tallet kun skal fordobles over 48-72 timer, og det lever vi vist fint op til. Se selv her, der står at "I ca. 85 % af alle normale graviditeter fordoble sig selv hver gang der er gået ca. 72 timer".
Men jeg tror lægernes frygt er, at der er tale om en graviditet uden for livmoderen. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare kan give os fred - lade os nyde vores graviditet - og så tage chokket, hvis det ikke går alligevel. Men så ville vi da i det mindste have lidt glæde over det faktum, at jeg producerer hcg. Og derfor kan tage en graviditetstest der er positiv (hvilket jeg gjorde i går - bare lige for at bevise overfor mig selv, at sådan en test rent faktisk virker - jeg har taget et billede, så det er dokumenteret hvis der er nogle derude, der har samme mistro til tests).
Hov fik jeg lige skrevet - nyde vores graviditet - i det ovenstående? Jeg vælger at tro på at det nok skal gå. Selvfølgelig er jeg da gravid. Jeg mener 0-63-114-204 det er da en fin konstant stigning!!
Jeg er gravid!!! Sådan skal det nemlig være!!!
Tallet igår var 204 - det skulle have været minimum 228 før de var tilfredse. Så det stiger altså stadig, men ikke helt nok.
Næste blodprøve er på lørdag, og så er der nok en scanning allerede i næste uge. Her kigger de vist efter en "sæk" af en slags, som gerne skulle være synlig når hcg er over 1000.
Her troede jeg, at man skulle være glad, når man testede positiv, men indtil videre er stemningen ikke særlig jubelagtig. Men det er vel egentlig ikke så underligt, når det man har ønsket i snart 4 år endelig bliver virkelighed - og man så samtidig ryger under overvågning af frygt for at der er noget galt. Jeg tror egentlig også, at det er fordi jeg igennem de sidste mange år, er kommet til at se det som et så stort mirakel, at det da gav god mening, at det ikke kunne lade sig gøre.
Der bliver googlet meget herhjemme i øjeblikket, de fleste steder står der at tallet kun skal fordobles over 48-72 timer, og det lever vi vist fint op til. Se selv her, der står at "I ca. 85 % af alle normale graviditeter fordoble sig selv hver gang der er gået ca. 72 timer".
Men jeg tror lægernes frygt er, at der er tale om en graviditet uden for livmoderen. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare kan give os fred - lade os nyde vores graviditet - og så tage chokket, hvis det ikke går alligevel. Men så ville vi da i det mindste have lidt glæde over det faktum, at jeg producerer hcg. Og derfor kan tage en graviditetstest der er positiv (hvilket jeg gjorde i går - bare lige for at bevise overfor mig selv, at sådan en test rent faktisk virker - jeg har taget et billede, så det er dokumenteret hvis der er nogle derude, der har samme mistro til tests).
Hov fik jeg lige skrevet - nyde vores graviditet - i det ovenstående? Jeg vælger at tro på at det nok skal gå. Selvfølgelig er jeg da gravid. Jeg mener 0-63-114-204 det er da en fin konstant stigning!!
Jeg er gravid!!! Sådan skal det nemlig være!!!
søndag den 21. juni 2009
Stadig for lavt
Hcg var stadig for lavt til at hun ville love os noget. Det skulle minimum have været på 126 og var kun på 114. Så der er ny blodprøve på tirsdag.
Hvor er jeg bare træt af det her. Hvis jeg var blevet gravid "normalt" havde jeg taget en normal graviditetstest, der havde vist positiv. Jeg havde været lykkelig. Nu skal jeg i stedet gå og være bange for, at der ikke er noget alligevel. Hold kæft hvor er jeg træt af at være BIB'er!! Jeg tør slet ikke håbe på noget, og kan bare rende rundt og være måske-gravid. Det er altså noget hø!
Hvor er jeg bare træt af det her. Hvis jeg var blevet gravid "normalt" havde jeg taget en normal graviditetstest, der havde vist positiv. Jeg havde været lykkelig. Nu skal jeg i stedet gå og være bange for, at der ikke er noget alligevel. Hold kæft hvor er jeg træt af at være BIB'er!! Jeg tør slet ikke håbe på noget, og kan bare rende rundt og være måske-gravid. Det er altså noget hø!
lørdag den 20. juni 2009
Uden hormorner
Idag er jeg helt uden kunstige hormoner. Nu skal kroppen klare sig selv. Skræmmende. Det er kun prednisonen jeg skal blive ved med at tage, men østradiol og cyklogest blev taget sidste gang i går aftes.
Jeg har været til begravelse - min gamle farfar døde sidste weekend, og jeg kan ikke lade være med at tænke at nu når hans sjæl er væk, så kan det være der er plads til en ny sjæl i min mave?
Han blev næsten 98 og var nogenlunde frisk til det sidste. Faktisk nåede han aldrig på plejehjem, og det endte med at være en brækket hofte der tog livet af ham. Noget han havde ønsket længe, nemlig at få fred.
Jeg er mest lidt zombieagtig i dag. Sorgen over min gamle farfar, og håbet om en baby i maven, som indtil videre bare bliver kaldt for "cellerne". Det er jo selvfølgelig heller ikke meget andet end en samlig celler, der prøver på at formere sig selv. Og så er vi jo slet ikke sikre på, at der er nogle celler, der deler sig lige nu.
Ih altså, hvor må dagen i dag meget gerne gå hurtigt.
Jeg har været til begravelse - min gamle farfar døde sidste weekend, og jeg kan ikke lade være med at tænke at nu når hans sjæl er væk, så kan det være der er plads til en ny sjæl i min mave?
Han blev næsten 98 og var nogenlunde frisk til det sidste. Faktisk nåede han aldrig på plejehjem, og det endte med at være en brækket hofte der tog livet af ham. Noget han havde ønsket længe, nemlig at få fred.
Jeg er mest lidt zombieagtig i dag. Sorgen over min gamle farfar, og håbet om en baby i maven, som indtil videre bare bliver kaldt for "cellerne". Det er jo selvfølgelig heller ikke meget andet end en samlig celler, der prøver på at formere sig selv. Og så er vi jo slet ikke sikre på, at der er nogle celler, der deler sig lige nu.
Ih altså, hvor må dagen i dag meget gerne gå hurtigt.
fredag den 19. juni 2009
Et forsigtigt tillykke fra laboranten
Den var positiv - men tallet var kun 63, og det skulle gerne være over 75. Så der er ny blodprøve på søndag.
Ved ikke hvordan jeg har det, for det er ærlig talt svært at være positiv, når man har følelsen af at det nok er en biokemisk. Hun sagde at man nogle gange så at det bare startede langsomt ud, og at det så først kom ordentligt igang efter et par dage.
Så kryds hvad krydses kan, for at tallet er minimum fordoblet på søndag!!! Succeshistorier modtages meget gerne!
Ved ikke hvordan jeg har det, for det er ærlig talt svært at være positiv, når man har følelsen af at det nok er en biokemisk. Hun sagde at man nogle gange så at det bare startede langsomt ud, og at det så først kom ordentligt igang efter et par dage.
Så kryds hvad krydses kan, for at tallet er minimum fordoblet på søndag!!! Succeshistorier modtages meget gerne!
torsdag den 18. juni 2009
Intet nyt er vel godt nyt?
Humøret er i bund. Hvorfor skulle jeg være gravid i denne omgang, når det ikke er lykkedes alle de andre gange? Og alligevel ligger håbet og gør tiden helt forfærdelig. Dagene går alt for langsomt, og samtidig vil jeg slet ikke vide om jeg er gravid. For så længe jeg lever i uvidenhed, så er livet som jeg kender det.
Der er ingen symptomer. Og sjovt nok har jeg en overbevisning om, at man da må kunne mærke om man er gravid! Alle de historier om "jeg vidste den var der, lige efter vi havde været sammen - det var ligesom der skete noget inden i mig" eller historier om kvinder der 1 uge inden testdag har kunnet teste positiv. Jeg ved godt, at det rent biologisk ikke giver så god mening at kvinder vil kunne mærke en graviditet inden testdag, og da slet ikke lige efter man har haft s*x. Og der er vel en grund til, at de ikke kan måle, at man er gravid før testdagen, nemlig at man indtil da ikke har dannet nok hormoner til at man (selvom man har dagens nymodens udstyr) kan måle en graviditet i blodet. Og så giver det da meget god mening, at det heller ikke giver symptomer endnu. Men alligevel, det kunne være rart hvis man kunne mærke det.
Men jeg er jo heller ikke gravid. Hvorfor skulle livet behandle os bedre i denne omgang?
Der er ingen symptomer. Og sjovt nok har jeg en overbevisning om, at man da må kunne mærke om man er gravid! Alle de historier om "jeg vidste den var der, lige efter vi havde været sammen - det var ligesom der skete noget inden i mig" eller historier om kvinder der 1 uge inden testdag har kunnet teste positiv. Jeg ved godt, at det rent biologisk ikke giver så god mening at kvinder vil kunne mærke en graviditet inden testdag, og da slet ikke lige efter man har haft s*x. Og der er vel en grund til, at de ikke kan måle, at man er gravid før testdagen, nemlig at man indtil da ikke har dannet nok hormoner til at man (selvom man har dagens nymodens udstyr) kan måle en graviditet i blodet. Og så giver det da meget god mening, at det heller ikke giver symptomer endnu. Men alligevel, det kunne være rart hvis man kunne mærke det.
Men jeg er jo heller ikke gravid. Hvorfor skulle livet behandle os bedre i denne omgang?
søndag den 14. juni 2009
Work, work, work
Har lige haft en mindre nedtur. Behøver jeg egentlig skrive mere end at jeg skal på arbejde i morgen?
Jeg har haft fri den sidste uge, i håbet om at det ville give eventuelle æg bedre mulighed for at sætte sig fast. Nu skal jeg tilbage på arbejdet, og allerede nu kan jeg blive helt stresset over den mailboks der venter på mig. Jeg plejer at modtage ca. 60 mails, der skal behandles på en dag. Og jeg har været væk i alt 6 dage. Så kan man jo selv regne mailboksens størrelse ud, plus at der ligger nogle arbejdsopgaver fra før jeg tog på "miniferie" som er blevet til hastere, mens jeg har været væk.
Og så er det, at det slår mig - måske det er min egen skyld, at der ikke er noget der har sat sig fast hidtil? Jeg har sjældent en "normal" arbejdsuge, overarbejde (1,5-3 timer pr. dag er normalen) forventningspres og evige præstationer er en del af den kultur, jeg er blevet en del af. Det er slet ikke sådan min personlighed er - og det sætter mig yderligere under pres. Måske for mange nætter uden søvn, for lidt fokus på det jeg egentlig vægter højt har en indflydelse på min fertilitet. Hvem har da også lyst til en mor der har mit nuværende arbejdsliv? Ja - jeg tror egentlig selv, at jeg ville vælge mig fra - hvis jeg altså var et foster, der skulle vælge en mor.
Det er nu ikke fordi arbejdet slet ikke giver mig glæder. Det gør det. Afdelingen og de mennesker jeg dagligt har kontakt til, er jeg rigtig glad for. Jeg elsker følelsen af succes, de gange hvor tingene flasker sig. Og så har jeg en række opgaver, som jeg virkelig er kommet til at holde af.
Problemet er bare, at den nye chef jo har givet mig ½ stilling oven i min nuværende - og at de ting jeg holder af dermed kommer til at fylde en del mindre end de har gjort tidligere. Og så er det desuden chefens holdning, at jeg bare skal effektivisere mine arbejdsprocesser - så bliver der plads til min nye "ovenihatten"stilling. Øhh - og hvad siger man lige til det....
Tænk hvis det er min egen skyld? Vil jeg om 15 år komme til at fortryde mine valg om karriere - og at det måske har haft indflydelse på det faktum, at jeg aldrig har været gravid og haft min egen baby i mine arme? Det vigtigste for mig er at blive mor - men det er bare ikke sådan jeg prioriterer i min hverdag.... Hvorfor er det så svært at prioritere det, der rent faktisk er vigtigt? Det der kommer til at have altafgørende betydning for resten af mit liv?
Jeg har haft fri den sidste uge, i håbet om at det ville give eventuelle æg bedre mulighed for at sætte sig fast. Nu skal jeg tilbage på arbejdet, og allerede nu kan jeg blive helt stresset over den mailboks der venter på mig. Jeg plejer at modtage ca. 60 mails, der skal behandles på en dag. Og jeg har været væk i alt 6 dage. Så kan man jo selv regne mailboksens størrelse ud, plus at der ligger nogle arbejdsopgaver fra før jeg tog på "miniferie" som er blevet til hastere, mens jeg har været væk.
Og så er det, at det slår mig - måske det er min egen skyld, at der ikke er noget der har sat sig fast hidtil? Jeg har sjældent en "normal" arbejdsuge, overarbejde (1,5-3 timer pr. dag er normalen) forventningspres og evige præstationer er en del af den kultur, jeg er blevet en del af. Det er slet ikke sådan min personlighed er - og det sætter mig yderligere under pres. Måske for mange nætter uden søvn, for lidt fokus på det jeg egentlig vægter højt har en indflydelse på min fertilitet. Hvem har da også lyst til en mor der har mit nuværende arbejdsliv? Ja - jeg tror egentlig selv, at jeg ville vælge mig fra - hvis jeg altså var et foster, der skulle vælge en mor.
Det er nu ikke fordi arbejdet slet ikke giver mig glæder. Det gør det. Afdelingen og de mennesker jeg dagligt har kontakt til, er jeg rigtig glad for. Jeg elsker følelsen af succes, de gange hvor tingene flasker sig. Og så har jeg en række opgaver, som jeg virkelig er kommet til at holde af.
Problemet er bare, at den nye chef jo har givet mig ½ stilling oven i min nuværende - og at de ting jeg holder af dermed kommer til at fylde en del mindre end de har gjort tidligere. Og så er det desuden chefens holdning, at jeg bare skal effektivisere mine arbejdsprocesser - så bliver der plads til min nye "ovenihatten"stilling. Øhh - og hvad siger man lige til det....
Tænk hvis det er min egen skyld? Vil jeg om 15 år komme til at fortryde mine valg om karriere - og at det måske har haft indflydelse på det faktum, at jeg aldrig har været gravid og haft min egen baby i mine arme? Det vigtigste for mig er at blive mor - men det er bare ikke sådan jeg prioriterer i min hverdag.... Hvorfor er det så svært at prioritere det, der rent faktisk er vigtigt? Det der kommer til at have altafgørende betydning for resten af mit liv?
onsdag den 10. juni 2009
Uden tro
Vi tror ikke herhjemme. Ikke på noget som helst. Hverken ét styk baby, tvillinger eller trillinger.
Troen er røget helt væk i denne omgang. 6 forsøg uden nogen som helst gevinst, så hvorfor skulle forsøg nr. 7 være anderledes? Jeg føler mig ikke gravid, og da jeg kender udviklingen af æggene fra de to blastocyst forsøg, så skal jeg være mere end heldig, hvis der er et eneste æg tilbage, der deler sig ordentligt på nuværende tidspunkt. Og selvom det gør - ja så er jeg jo ikke blevet gravide af det tidligere.
Den læge der lagde æggene retur sagde, at det var mange år siden at han havde lagt 3 æg retur på en 29 årig kvinde. Er vi virkelig så håbløse? Min mor trøstede mig - det er sikkert fordi mange andre har givet op for længst, og derfor aldrig når til 7. forsøg..... Eller også er de bare alle sammen blevet gravide i et af de første 4 forsøg....Det understøtter desværre lægens teori om at der ikke er den store grund til at fortsætte længe endnu.
Jeg tror desuden prednisol giver mig en irriterende bivirkning. Selvom jeg drak mit sidste glas vand til aftensmaden skulle jeg at tisse kl. 19.00, 21.30, 22.30, 23.30 og igen kl. 3.30.... Måske man skulle have taget prednisolen til morgenmaden i stedet for aftensmaden?
Troen er røget helt væk i denne omgang. 6 forsøg uden nogen som helst gevinst, så hvorfor skulle forsøg nr. 7 være anderledes? Jeg føler mig ikke gravid, og da jeg kender udviklingen af æggene fra de to blastocyst forsøg, så skal jeg være mere end heldig, hvis der er et eneste æg tilbage, der deler sig ordentligt på nuværende tidspunkt. Og selvom det gør - ja så er jeg jo ikke blevet gravide af det tidligere.
Den læge der lagde æggene retur sagde, at det var mange år siden at han havde lagt 3 æg retur på en 29 årig kvinde. Er vi virkelig så håbløse? Min mor trøstede mig - det er sikkert fordi mange andre har givet op for længst, og derfor aldrig når til 7. forsøg..... Eller også er de bare alle sammen blevet gravide i et af de første 4 forsøg....Det understøtter desværre lægens teori om at der ikke er den store grund til at fortsætte længe endnu.
Jeg tror desuden prednisol giver mig en irriterende bivirkning. Selvom jeg drak mit sidste glas vand til aftensmaden skulle jeg at tisse kl. 19.00, 21.30, 22.30, 23.30 og igen kl. 3.30.... Måske man skulle have taget prednisolen til morgenmaden i stedet for aftensmaden?
lørdag den 6. juni 2009
Så er jeg gravid!
3 æg ligger nu i varmen og bliver forhåbentlig ved med at udvikle sig. De var alle flotte 4 cellede æg.
Derudover er der røget 7!! i fryseren. Jeg synes vi laver nye rekorder ved hvert forsøg....
Derudover er der røget 7!! i fryseren. Jeg synes vi laver nye rekorder ved hvert forsøg....
torsdag den 4. juni 2009
14 æg!
Så blev det tid for ægudtagning. 14 styk! Selvom de undervejs har gættet på at 7-8 ville blive parate. Så der bør (krydser fingre) være 3 flotte til oplægning lørdag. Håber.....
mandag den 1. juni 2009
Først på torsdag
Min krop er åbenbart lidt langsom i denne omgang, så der er først ægudtagning på torsdag og ægoplægning lørdag.
Så i denne uge "slipper" jeg med en afdelingsdag i morgen, en arbejdsdag onsdag og så fri fra arbejde fra torsdag og hele ugen derefter.
Juli byder på 4 ugers ferie, og så er der selvfølgelig barsel fra januar, hvis jeg altså kan tælle.....
Tyder det på, at jeg ikke gider på arbejde pt???
Så i denne uge "slipper" jeg med en afdelingsdag i morgen, en arbejdsdag onsdag og så fri fra arbejde fra torsdag og hele ugen derefter.
Juli byder på 4 ugers ferie, og så er der selvfølgelig barsel fra januar, hvis jeg altså kan tælle.....
Tyder det på, at jeg ikke gider på arbejde pt???
søndag den 31. maj 2009
Status
Det har været en hård uge. Mit job ændrer sig - og ikke med min gode vilje. En rigtig god kollega fra vores lille velfungerende afdeling blev fyret pga nedskæringer (så jeg bør måske bare være glad for at have et job...). Mine rutcheture har mest været for nedadgående og lørdag blev brugt på at have det rigtig skidt fysisk. Jeg kunne ingenting, så jeg lå i sengen og sov det meste af dagen.
Idag har jeg det bedre.
Jeg er egentlig lidt stolt af mig selv. Selvom ugen har budt på følelsen af afmagt, frustration, vrede, sorg osv. osv. har jeg holdt fast i den sunde livsstil. Ingen hurtige kulhydrater, kun 1½ kop kaffe de sidste 10 dage, massere af juice med vores nye "juicer" og motion og motion. Er lige kommet hjem fra en løbetur på hele 32 minutter. Helt uden pauser undervejs. Det gik langsomt, men følelsen af at kunne kigge på naturen undervejs, nyde fuglende synge godnatsange, gør det alligevel til en jubii oplevelse. Og 32 minutter med pulsen i vejret, det må da tælle for noget.
Scanningen i fredags viste ca. 8 æg, men de var stadig små, så vi skal til scanning igen i morgen. Sprøjterne gør mig efterhånden ingenting - det er mere ventetiden der er slem.
Jeg har meddelt arbejdet at jeg er syg 1 uge efter ægoplægning. Trænger helt ærligt også til noget ferie! Og da dette måske? er den sidste gang vi prøver at blive gravide, så synes jeg ikke jeg kan tillade mig andet end at give min krop de bedste muligheder for at holde fast på et par æggebasser - eller tre....
Idag har jeg det bedre.
Jeg er egentlig lidt stolt af mig selv. Selvom ugen har budt på følelsen af afmagt, frustration, vrede, sorg osv. osv. har jeg holdt fast i den sunde livsstil. Ingen hurtige kulhydrater, kun 1½ kop kaffe de sidste 10 dage, massere af juice med vores nye "juicer" og motion og motion. Er lige kommet hjem fra en løbetur på hele 32 minutter. Helt uden pauser undervejs. Det gik langsomt, men følelsen af at kunne kigge på naturen undervejs, nyde fuglende synge godnatsange, gør det alligevel til en jubii oplevelse. Og 32 minutter med pulsen i vejret, det må da tælle for noget.
Scanningen i fredags viste ca. 8 æg, men de var stadig små, så vi skal til scanning igen i morgen. Sprøjterne gør mig efterhånden ingenting - det er mere ventetiden der er slem.
Jeg har meddelt arbejdet at jeg er syg 1 uge efter ægoplægning. Trænger helt ærligt også til noget ferie! Og da dette måske? er den sidste gang vi prøver at blive gravide, så synes jeg ikke jeg kan tillade mig andet end at give min krop de bedste muligheder for at holde fast på et par æggebasser - eller tre....
mandag den 25. maj 2009
Monster?
Idag er livet noget l...
Min chef mener jeg skal varetage 1½ stilling - selvom den ene stilling jeg har på nuværende tidspunkt tager en del mere end de 37 timer det burde. Er sjældent hjemme før kl. 18.00 selvom jeg møder relativt tidligt. Så jeg synes ikke lige, at jeg har tid til ½ stilling oven i hatten!
Derudover tror jeg hormonerne har lukket monstret ind i vores liv igen. Har været sur, ked af det, gal, mukken, opgivende, vred så jeg kunne smadre det hele og fuldstændig ligeglad - og det bare på én dag. Sjovt nok siger bivirkningslisten at der er tale om humørsvingninger - men kræver det ikke, at der også er opture?
Katten gør heldigvis sit bedste for at få mig op med humøret - hun har lige ligget med hele hovedet nede i et par meget svedige løbesko i et par minutter, og så helt salig ud, da hun kom retur til overfladen. Hvem der bare kunne finde glæde i duften af andre.
Min chef mener jeg skal varetage 1½ stilling - selvom den ene stilling jeg har på nuværende tidspunkt tager en del mere end de 37 timer det burde. Er sjældent hjemme før kl. 18.00 selvom jeg møder relativt tidligt. Så jeg synes ikke lige, at jeg har tid til ½ stilling oven i hatten!
Derudover tror jeg hormonerne har lukket monstret ind i vores liv igen. Har været sur, ked af det, gal, mukken, opgivende, vred så jeg kunne smadre det hele og fuldstændig ligeglad - og det bare på én dag. Sjovt nok siger bivirkningslisten at der er tale om humørsvingninger - men kræver det ikke, at der også er opture?
Katten gør heldigvis sit bedste for at få mig op med humøret - hun har lige ligget med hele hovedet nede i et par meget svedige løbesko i et par minutter, og så helt salig ud, da hun kom retur til overfladen. Hvem der bare kunne finde glæde i duften af andre.
fredag den 22. maj 2009
Så går det for alvor i gang igen!
Så er vi igang igen! Der var endelig svar på blodprøven, og progesteronniveauet var helt fint allerede i mandags, så nu skal jeg igang med opregulering.
Hermed planen indtil næste fredag:
Morgen - 1 pust synarela
Aftensmad - 2 tabl. Prednison, 1 pust synarela
Aften - 75 enheder Gonal-f, 150 enheder Pergoveris
Så altså stadig hormoner 3 gange dagligt, nu bare i en god pærevælling....
Følte det som om jeg gik med et helt apotek i posen, da jeg tog det med fra klinikken.
Hermed planen indtil næste fredag:
Morgen - 1 pust synarelaAftensmad - 2 tabl. Prednison, 1 pust synarela
Aften - 75 enheder Gonal-f, 150 enheder Pergoveris
Så altså stadig hormoner 3 gange dagligt, nu bare i en god pærevælling....
Følte det som om jeg gik med et helt apotek i posen, da jeg tog det med fra klinikken.
Jeg blev faktisk helt glad, da sekretæren gav mig grønt lys for opregulering. Men 5 minutter efter begyndte jeg at græde. Ja - frygt, håb og sorg går åbenbart stadig hånd i hånd!
torsdag den 21. maj 2009
Ikke endnu
Jeg er stadig igang med nedregulering. Jeg fik taget en blodprøve i mandags (jeg vil gerne have at de holder øje med progesteron niveauet - sidst havde vi en supergod befrugtningsrate, og her havde de haft fokus på at få progesteronen helt i bund før jeg startede på opregulering) men onsdag havde de stadig ikke fået svaret. Jeg skulle have ringet idag, for at høre om de har fået svar, men det glemte jeg..... typisk. Nå ja, en enkelt dag fra eller til på nedregulering ændrer nok ikke det store.
tirsdag den 12. maj 2009
Eventuelt mandag?
Jeg bløder. Det gør jeg ellers aldrig før den første scanning i nedreguleringsperioden. Dejligt! Så kan det være at opreguleringen allerede kan starte mandag efter min scanning. Håber!
søndag den 10. maj 2009
Immunforsvar
Næste behandling kommer højst sandsynlig til at indbefatte 3 æg retur og behandling med et middel, der i en mild form skruer ned for mit immunforsvar.
Jeg fandt nedenstående på bbc's hjemmeside om netop fertilitetsbehandling og immunforsvar.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/1746815.stm
For at være helt ærlig, så tror jeg ikke på det. Men det er nok et resultat af, at vi altid er faldet i den forkerte grøft i forhold til statistikkerne. Hvis vi har bare 10% for at mislykkes - så skal det nok være det der sker!
Og hvorfor skulle de lægge 3 æg tilbage, hvis der lige pludselig er en sindsyg god sandsynlighed for gevinst? Så det hænger altså ikke helt sammen. Selvom det ville nu være skønt, hvis der var to der satte sig fast.... Ja se håbet pipler altså stadig under overfladen - bare jeg kunne blive fri for håbet i denne omgang, så jeg ikke skal igennem samme skuffelse som alle de andre gange.
Hmm - er ikke særlig optimistisk idag.
Jeg fandt nedenstående på bbc's hjemmeside om netop fertilitetsbehandling og immunforsvar.
http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/1746815.stm
For at være helt ærlig, så tror jeg ikke på det. Men det er nok et resultat af, at vi altid er faldet i den forkerte grøft i forhold til statistikkerne. Hvis vi har bare 10% for at mislykkes - så skal det nok være det der sker!
Og hvorfor skulle de lægge 3 æg tilbage, hvis der lige pludselig er en sindsyg god sandsynlighed for gevinst? Så det hænger altså ikke helt sammen. Selvom det ville nu være skønt, hvis der var to der satte sig fast.... Ja se håbet pipler altså stadig under overfladen - bare jeg kunne blive fri for håbet i denne omgang, så jeg ikke skal igennem samme skuffelse som alle de andre gange.
Hmm - er ikke særlig optimistisk idag.
lørdag den 9. maj 2009
Stilhed
Jeg ved godt der er meget stille herinde. Der sker nu heller ikke så meget.
Hormonerne bliver taget 3 gange dagligt. Jeg glemmer dem nogle gange om eftermiddagen, men så tager jeg dem et par timer for sent - og krydser fingre for at det ikke betyder noget.
Jeg er ikke blevet hverken deprimeret, hysterisk eller på anden måde uligevægtig. Så det går egentlig meget godt.
Måske det er ligesom dengang, hvor mine forældre skulle mødes med svigerforældrene første gang - jeg var så nervøs for, om de havde noget at snakke om, og om det ville blive hyggeligt. I mit fokus på at vores to forældrepar skulle møde hinanden, glemte jeg fuldstændig at mine egne forældre på det tidspunkt ikke havde snakket sammen i mange år og bestemt ikke var gode venner. Måske er det det samme nu - at jeg ved at fokusere på noget andet helt glemmer det der i virkeligheden er "problemet".
Nå ja, så længe det betyder at jeg fungerer i det daglige - tja, så skal jeg vist ikke brokke mig.
Hormonerne bliver taget 3 gange dagligt. Jeg glemmer dem nogle gange om eftermiddagen, men så tager jeg dem et par timer for sent - og krydser fingre for at det ikke betyder noget.
Jeg er ikke blevet hverken deprimeret, hysterisk eller på anden måde uligevægtig. Så det går egentlig meget godt.
Måske det er ligesom dengang, hvor mine forældre skulle mødes med svigerforældrene første gang - jeg var så nervøs for, om de havde noget at snakke om, og om det ville blive hyggeligt. I mit fokus på at vores to forældrepar skulle møde hinanden, glemte jeg fuldstændig at mine egne forældre på det tidspunkt ikke havde snakket sammen i mange år og bestemt ikke var gode venner. Måske er det det samme nu - at jeg ved at fokusere på noget andet helt glemmer det der i virkeligheden er "problemet".
Nå ja, så længe det betyder at jeg fungerer i det daglige - tja, så skal jeg vist ikke brokke mig.
søndag den 3. maj 2009
De første hormoner i omgang 7!
)
Så er de første hormoner endt i kroppen - det er endt med næsespray i denne omgang. Så altså 3 pust dagligt i minimum 2½ uge, og så er det måske tid til opregulering. Nu får vi se. Da sundhed fylder en del i mit hoved under behandlingerne har vi investeret i en saftcentrifuge, som gerne skulle gøre at jeg får endnu flere gode vitaminer og mineraler de næste ca. 6 uger.
Den har allerede fået lov til at producere 5 forskellige "juicer" med grugt og grøntsager, på 2 dage. Jeg afviser ikke at mængden bliver mindre, når den første begejstring er aftaget.
Derudover er motionen også godt igang igen, så det er ikke min livsstil der kommer til at betyde at jeg ikke bliver gravid.
tirsdag den 28. april 2009
The rollercoaster ride has begun...
Så har jeg været til scanning for at se om jeg kan påbegynde nedregulering - but as always er min ægløsning først lige ved at finde sted, så jeg skal til ny scanning på fredag.
Der har været stille på bloggen - men jeg har prøvet at leve livet uden hele tiden at skulle forholde mig til BIB tilværelsen. Det er gået meget godt - lige bortset fra at det selvfølgelig er i mine tanker hver dag alligevel.
Scanningen har for alvor sat tankerne igang igen, og allerede igår begyndte jeg at græde. Først over to serier i fjernsynet (som ikke var særlig sørgelige) og derefter bare af sorg over situationen. Ufatteligt at man ikke snart har vænnet sig til at være barnløs i behandling.
Der har været stille på bloggen - men jeg har prøvet at leve livet uden hele tiden at skulle forholde mig til BIB tilværelsen. Det er gået meget godt - lige bortset fra at det selvfølgelig er i mine tanker hver dag alligevel.
Scanningen har for alvor sat tankerne igang igen, og allerede igår begyndte jeg at græde. Først over to serier i fjernsynet (som ikke var særlig sørgelige) og derefter bare af sorg over situationen. Ufatteligt at man ikke snart har vænnet sig til at være barnløs i behandling.
søndag den 12. april 2009
Vores helt egen dræbermaskine
Vores dejlige kat har fanget en mus, som den meget stolt kom hjem og viste frem. Jeg synes der er noget skønt ved at se at instinkterne stadig er der, og at hun betragter os som sin flok, så musen selvfølgelig skal en tur med hjem, før den bliver spist. Hun fik dog lov til at spise den i haven. Tænk at sådan en sød lille blød hårbold, kan ændre sig til en dræbermaskine - ikke helt til at tro, når man kigger på hende lige nu, hvor hun ligger og spinder i mit skød.Derudover er systemet endelig gået igang igen - jeg er nu på cyklusdag 4, og prøver at tage mig sammen til at melde mig til vores sidste forsøg. Har egentlig ikke lyst.
onsdag den 8. april 2009
Hvornår må jeg give op?
Nogle gange føler jeg, at man skal have accept til at stoppe med behandlingerne. Jeg selv kæmper ualmindelig meget med det faktum, at der kun er et forsøg tilbage på vores klippekort. Når jeg fortæller andre, at det er vores sidste forsøg, så møder jeg desværre ikke altid forståelse.
Igår fandt jeg en ny blog - som blandt andet skrev om "Giving up - When is enough enough?". Hendes konklusion var, at når det gør mere ondt at fortsætte end at stoppe - så skal man sige stop. Jeg ved ikke selv om jeg er nået dertil endnu, og måske er det derfor at deres kommentarer "du er jo kun 29", "hvis det var mig så....", "du har jo længe endnu" bliver hos mig og nager i min bevidsthed.
Kommentarerne kommer sjovt nok fra personer, der aldrig selv har været i fertilitetsbehandling, eller som kun har stiftet kort bekendtskab med det (efter min skala). Hvis i læser med derude, så ved jeg at i mener det godt. Og jo - hvis lægerne kunne sige "hvis du bliver ved 3 forsøg endnu, så får du gevinst!" jamen så ville jeg jo gøre det med glæde.
Men sandheden er, at der ingen garantier er. Jeg risikerer at fortsætte indtil min psyke er kørt helt i bund, mit ægteskab er på randen til forfald, min karriere er kørt i afgrunden - og stadig ikke være gravid. Og jeg er desværre godt på vej....
De fleste andre i behandling, har på et eller andet tidspunkt prøvet
at have en positiv graviditetstest. At noget har sat sig fast - kun kortvarigt - men dog alligevel. Jeg har aldrig - og jeg gentager - ALDRIG - haft en positiv test. Der er ikke noget, der har vist, at det kunne sætte sig fast - NOGENSINDE.
Som jeg sagde til lægen sidste gang - i det offentlige fik jeg at vide, at jeg fik en terning med 6 sider, og hvis jeg slog 1 eller 2, så ville jeg få en baby. Jeg slog med terningerne fire gange. I det private kan jeg slå 1, 2 eller 3. Nu har jeg slået med terningen yderligere 2 gange. Stadig kun de forkerte tal. Det er som om 1, 2 og 3 slet ikke findes på min terning. Lægen gav mig ret. Hvis du tvivler på min logik, så prøv selv at slå en terning 6 gange - og se om du ikke skulle slå et gevinst givende tal - bare en enkelt gang.
Min frygt ligger også i, om jeg har kæmpet hårdt nok. Skal der et bestemt antal behandlinger til, før man kan sige "du gjorde også alt hvad du kunne for at blive gravid"? Når de kommer med kommentarerne om min alder, og at jeg burde blive ved, så føles det som om de slet ikke giver mig goodwill for de behandlinger, jeg har været igennem. At jeg da bare lige kan tage 3 forsøg oven i hatten - det er da en nem sag....
Jeg er gal over at jeg lader kommentarerne blive hos mig. At de ender med at få betydningen - hvis du stopper nu, så har du jo ikke gjort alt, og er du forøvrigt sikker på, at du ønsker at blive gravid højt nok? For der er ikke noget jeg hellere ville. Tag min højre arm, sig at jeg aldrig må spise sukker, kræv at jeg løber50 km om ugen - hvad som helst, bare du lover mig at jeg får min helt egen lille, dejlige, fantastiske, smukke, dejlige, dejlige, dejlige baby.
Det har været en dårlig dag idag, for mange tårer, for mange dumme tanker - og mens er stadig ikke undervejs. Satans!
Igår fandt jeg en ny blog - som blandt andet skrev om "Giving up - When is enough enough?". Hendes konklusion var, at når det gør mere ondt at fortsætte end at stoppe - så skal man sige stop. Jeg ved ikke selv om jeg er nået dertil endnu, og måske er det derfor at deres kommentarer "du er jo kun 29", "hvis det var mig så....", "du har jo længe endnu" bliver hos mig og nager i min bevidsthed.
Kommentarerne kommer sjovt nok fra personer, der aldrig selv har været i fertilitetsbehandling, eller som kun har stiftet kort bekendtskab med det (efter min skala). Hvis i læser med derude, så ved jeg at i mener det godt. Og jo - hvis lægerne kunne sige "hvis du bliver ved 3 forsøg endnu, så får du gevinst!" jamen så ville jeg jo gøre det med glæde.
Men sandheden er, at der ingen garantier er. Jeg risikerer at fortsætte indtil min psyke er kørt helt i bund, mit ægteskab er på randen til forfald, min karriere er kørt i afgrunden - og stadig ikke være gravid. Og jeg er desværre godt på vej....
De fleste andre i behandling, har på et eller andet tidspunkt prøvet
at have en positiv graviditetstest. At noget har sat sig fast - kun kortvarigt - men dog alligevel. Jeg har aldrig - og jeg gentager - ALDRIG - haft en positiv test. Der er ikke noget, der har vist, at det kunne sætte sig fast - NOGENSINDE.Som jeg sagde til lægen sidste gang - i det offentlige fik jeg at vide, at jeg fik en terning med 6 sider, og hvis jeg slog 1 eller 2, så ville jeg få en baby. Jeg slog med terningerne fire gange. I det private kan jeg slå 1, 2 eller 3. Nu har jeg slået med terningen yderligere 2 gange. Stadig kun de forkerte tal. Det er som om 1, 2 og 3 slet ikke findes på min terning. Lægen gav mig ret. Hvis du tvivler på min logik, så prøv selv at slå en terning 6 gange - og se om du ikke skulle slå et gevinst givende tal - bare en enkelt gang.
Min frygt ligger også i, om jeg har kæmpet hårdt nok. Skal der et bestemt antal behandlinger til, før man kan sige "du gjorde også alt hvad du kunne for at blive gravid"? Når de kommer med kommentarerne om min alder, og at jeg burde blive ved, så føles det som om de slet ikke giver mig goodwill for de behandlinger, jeg har været igennem. At jeg da bare lige kan tage 3 forsøg oven i hatten - det er da en nem sag....
Jeg er gal over at jeg lader kommentarerne blive hos mig. At de ender med at få betydningen - hvis du stopper nu, så har du jo ikke gjort alt, og er du forøvrigt sikker på, at du ønsker at blive gravid højt nok? For der er ikke noget jeg hellere ville. Tag min højre arm, sig at jeg aldrig må spise sukker, kræv at jeg løber50 km om ugen - hvad som helst, bare du lover mig at jeg får min helt egen lille, dejlige, fantastiske, smukke, dejlige, dejlige, dejlige baby.
Det har været en dårlig dag idag, for mange tårer, for mange dumme tanker - og mens er stadig ikke undervejs. Satans!
onsdag den 1. april 2009
Spejlbilleder
Undervejs i barnløshed processen har jeg søgt støtte forskellige steder.
Til at starte med var det min tidligere kollega jeg søgte lidt støtte hos - og hvor jeg var glad for at kunne dele mine bekymringer. Hun er selv blevet gravid efter en række IUI behandlinger og en enkelt IVF behandling. Det synes jeg var meget dengang.
Nu sidder jeg her - 6 IVF/ICSI forsøg senere, og dem jeg føler jeg kan identificere mig med svinder gevaldigt ud. En af mine kolleger tog fat i mig efter jeg havde offentliggjort, at vi var i behandling, og fortalte mig at hun vidste hvordan jeg havde det, da hun selv var blevet gravid gennem IUI - og her taler vi om første IUI. Jeg ved godt at hun mente det sødt, og jo nogle af de tanker jeg havde i starten af processen, dem kan hun da godt have ret i, at vi har til fælles.
Men jeg kan mærke, at jeg søger de historier der ligner min egen - og nogle gange historier som allerede er der, hvor jeg "frygter" at vi også er på vej til - nemlig adoptionen. Heldigvis har også adoptanter behov for at dele deres oplevelser, tanker og ikke mindst billeder af deres dejlige unger.
Det betyder ikke, at jeg er holdt op med at heppe på dem, der ikke er så langt i behandlingsforløbet som jeg - snarere tværtimod - jeg hepper på, at de når at blive gravide inden de når så langt. Det taler statistikken heldigvis for - for her hører jeg vist efterhånden til sjældenhederne.
Men jeg er glad for, at jeg har jer i cyberspace, for det er efterhånden det eneste sted jeg har mulighed for at spejle mig selv i andre. Andre som er lige så skøre som jeg er (og nogle måske endnu mere end mig) i kampen for at opnå en graviditet.
Til at starte med var det min tidligere kollega jeg søgte lidt støtte hos - og hvor jeg var glad for at kunne dele mine bekymringer. Hun er selv blevet gravid efter en række IUI behandlinger og en enkelt IVF behandling. Det synes jeg var meget dengang.
Nu sidder jeg her - 6 IVF/ICSI forsøg senere, og dem jeg føler jeg kan identificere mig med svinder gevaldigt ud. En af mine kolleger tog fat i mig efter jeg havde offentliggjort, at vi var i behandling, og fortalte mig at hun vidste hvordan jeg havde det, da hun selv var blevet gravid gennem IUI - og her taler vi om første IUI. Jeg ved godt at hun mente det sødt, og jo nogle af de tanker jeg havde i starten af processen, dem kan hun da godt have ret i, at vi har til fælles.
Men jeg kan mærke, at jeg søger de historier der ligner min egen - og nogle gange historier som allerede er der, hvor jeg "frygter" at vi også er på vej til - nemlig adoptionen. Heldigvis har også adoptanter behov for at dele deres oplevelser, tanker og ikke mindst billeder af deres dejlige unger.
Det betyder ikke, at jeg er holdt op med at heppe på dem, der ikke er så langt i behandlingsforløbet som jeg - snarere tværtimod - jeg hepper på, at de når at blive gravide inden de når så langt. Det taler statistikken heldigvis for - for her hører jeg vist efterhånden til sjældenhederne.
Men jeg er glad for, at jeg har jer i cyberspace, for det er efterhånden det eneste sted jeg har mulighed for at spejle mig selv i andre. Andre som er lige så skøre som jeg er (og nogle måske endnu mere end mig) i kampen for at opnå en graviditet.
søndag den 29. marts 2009
Venter
Her går jeg og venter på at mens skal indfinde sig, så vi kan få skudt det sidste forsøg igang. Manden er ikke helt enig, da han mener vi skal vente en måned længere, med håbet om at systemet så reagerer bedre på hormonerne.
Jeg vil bare gerne have det overstået, så vi ved om vi skal til at overveje alternative løsninger, -eller om dette sidste forsøg kommer til at bære frugt.
Søsteren er blevet informeret - dejligt at få endnu en skulder jeg kan græde hos, hvis manden ikke er i humør til endnu en Fru Larsen-tudetur :o)
Mens må gerne snart indfinde sig i det lille hjem!
Jeg vil bare gerne have det overstået, så vi ved om vi skal til at overveje alternative løsninger, -eller om dette sidste forsøg kommer til at bære frugt.
Søsteren er blevet informeret - dejligt at få endnu en skulder jeg kan græde hos, hvis manden ikke er i humør til endnu en Fru Larsen-tudetur :o)
Mens må gerne snart indfinde sig i det lille hjem!
søndag den 15. marts 2009
En tur i sommerland
Så er vi kommet hjem fra en weekend i "alvorlige emners"-tegn.
Vi havde lejet et sommerhus, og tog afsted med formålet at snakke om fremtiden i forhold til behandlingen.
For noget tid siden ville min mand slet ikke snakke adoption, og mine tanker har kredset ualmindeligt meget om det faktum siden. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted, med tanke på hvad resultatet, af en sådan weekend kunne blive. For jeg skal være mor. Alle mine tanker og min frygt resulterede i en lettere hysterisk kvinde i timerne op til afgang.
Vi fik snakket - og jeg fik grædt, men heldigvis blev vi enige om hvordan vi griber fremtiden an - og adoption er en af vores løsningsmodeller. Og han var endda så åben omkring det, at han synes det var helt fint, hvis vi igangsatte fase 2.
Men endnu engang må man konstatere at min mand og jeg snakker forskellige sprog. Tænk engang, at det kan komme bag på mig efter næsten 10 år sammen.
Han påpegede desuden at han gerne så, at jeg blev lidt gladere. Ja - jeg har vist ikke været særlig sjov at leve sammen med de sidste par år.
Vi havde lejet et sommerhus, og tog afsted med formålet at snakke om fremtiden i forhold til behandlingen.
For noget tid siden ville min mand slet ikke snakke adoption, og mine tanker har kredset ualmindeligt meget om det faktum siden. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted, med tanke på hvad resultatet, af en sådan weekend kunne blive. For jeg skal være mor. Alle mine tanker og min frygt resulterede i en lettere hysterisk kvinde i timerne op til afgang.
Vi fik snakket - og jeg fik grædt, men heldigvis blev vi enige om hvordan vi griber fremtiden an - og adoption er en af vores løsningsmodeller. Og han var endda så åben omkring det, at han synes det var helt fint, hvis vi igangsatte fase 2.
Men endnu engang må man konstatere at min mand og jeg snakker forskellige sprog. Tænk engang, at det kan komme bag på mig efter næsten 10 år sammen.
Han påpegede desuden at han gerne så, at jeg blev lidt gladere. Ja - jeg har vist ikke været særlig sjov at leve sammen med de sidste par år.
fredag den 6. marts 2009
Status hos lægen
I onsdags var vi til status hos lægen.
En lettere nedslående oplevelse - han mener heller ikke at der er den store grund til at fortsætte ud over den ene sidste gang, som vi har tilbage på klippekortet.
Derefter skal vi overveje alternative løsninger - ægdonation, sæddonation eller adoption. Jeg har aftalt med manden, at vi i næste uge snakker alternativerne igennem. Lige nu kan jeg slet ikke overskue vores valgmuligheder, og er bare deprimeret over at lægen nu også har min negative holdning til vores chancer. Øv.
En lettere nedslående oplevelse - han mener heller ikke at der er den store grund til at fortsætte ud over den ene sidste gang, som vi har tilbage på klippekortet.
Derefter skal vi overveje alternative løsninger - ægdonation, sæddonation eller adoption. Jeg har aftalt med manden, at vi i næste uge snakker alternativerne igennem. Lige nu kan jeg slet ikke overskue vores valgmuligheder, og er bare deprimeret over at lægen nu også har min negative holdning til vores chancer. Øv.
mandag den 23. februar 2009
Så slog det.
Så kom reaktionen.
Jeg har ellers været nogenlunde afklaret med den negative test - og har næsten ikke grædt.
Men i går gik det op for mig - jeg bliver nok aldrig gravid. Jeg vil nok aldrig være i stand til at gøre min mand til far. Jeg vil nok aldrig få lov at amme en baby. Jeg bliver aldrig mor!
En ansigstscreme måtte lade livet da den blev hamret ind i brusenichen, og mit ansigt idag er hævet af alt for mange tårer i de sene nattetimer.
Jeg har ellers været nogenlunde afklaret med den negative test - og har næsten ikke grædt.
Men i går gik det op for mig - jeg bliver nok aldrig gravid. Jeg vil nok aldrig være i stand til at gøre min mand til far. Jeg vil nok aldrig få lov at amme en baby. Jeg bliver aldrig mor!
En ansigstscreme måtte lade livet da den blev hamret ind i brusenichen, og mit ansigt idag er hævet af alt for mange tårer i de sene nattetimer.
lørdag den 21. februar 2009
Ja - det var så det.
Blodprøven var negativ - og jeg begyndte at bløde igår.
Klinikken nåede ellers at rode godt rundt i det på testdagen. Jeg havde været forbi om morgenen og fået taget en blodprøve, men de ringede ikke til mig efterfølgende. Da jeg så ringede til dem beklagede de mange gange, men den var vist blevet til en blodprocent-blodprøve istedet, så jeg skulle komme forbi dagen efter og få taget en ny. Da jeg så med tårene stående ud af begge øjne fik givet beskeden videre til mand og mor, så ringede de - ja nu har vi fundet den, og den var negativ. Ja så kunne jeg jo tage ringerunden igen.
Nogle gange har jeg lyst til at ringe til alle de mennesker der i årenes løb har haft kommentarer så som "du er stadig ung", "du har masser af år tilbage at blive gravid i", "du skal nok nå det" og fortælle at nej - sådan er det ikke - se selv!
Det kan godt være jeg er ung. Og jo, hvis jeg havde lyst til at gennemgå 10, 15, 20 eller 30 forsøg endnu, jamen så ville jeg da have tid til det. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Rent psykisk er der grænser for hvad man som menneske kan holde til. Rent fysisk giver lægerne os dårligere og dårligere odds for at opnå graviditet for hvert forsøg der mislykkes. Sidst jeg snakkede med lægen om odds, sagde han at efter forsøg nr. 8 var der langt mellem snapsene. Så nej - jeg har ikke samme odds, som en der lige er begyndt i behandlingshelvedet.
Noget andet er livskvaliteten. Når jeg kigger tilbage på de sidste år, så har vores liv i høj grad været på stand-by. Da vi flyttede ind i huset var det ene værelse tiltænkt et barn. Vi ventede med at indrette det, og da vi endelig gjorde, blev det gjort for en billig penge - vi skulle jo nødig gøre det superlækkert, for så en måned senere at være gravid. Bestilling af ferier er blevet udskudt utallige gange - hvis jeg bliver gravid i dette eller næste forsøg, så kan jeg jo ikke flyve på det tidspunkt. Bilindkøb er blevet foretaget med en underlig fornemmelse - hvad nu hvis vi får tvillinger i næste forsøg, så har vi ikke plads til dem i denne lille, men meget dyre bil. Møbler er blevet købt ind med henblik på at de skal være børnevenlige, tøj er købt udfra tesen at der også skal være plads til en lille mave. Cremer er blevet skiftet ud med parabene- og parfumefrie. Mad er blevet købt med henblik på, hvad der er godt hvis jeg er gravid. Jobskiftet har givet mig dårlig samvittighed, fordi jeg jo potentielt ikke vidste, om jeg ville være gravid 1 måned senere.
Socialt har det også haft sin effekt. Vi har meldt os syge til flere sociale sammenkomster, fordi jeg ikke kunne/ville drikke eller fordi det faldt sammen med en eller anden undersøgelse. Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå at snakke børn med venner og veninder - jeg vil helst undgå spørgsmålet "nåhh, skal i ikke også snart ha' en lille en?".
I det hele taget har dette cirkus optaget så meget energi, at jeg til tider helt glemmer at leve. Og det tror jeg i bund og grund ikke man forstår, før man har været det igennem selv. Så ja jeg er ung - men nej, jeg har ikke masser af år tilbage at blive gravid i.
Klinikken nåede ellers at rode godt rundt i det på testdagen. Jeg havde været forbi om morgenen og fået taget en blodprøve, men de ringede ikke til mig efterfølgende. Da jeg så ringede til dem beklagede de mange gange, men den var vist blevet til en blodprocent-blodprøve istedet, så jeg skulle komme forbi dagen efter og få taget en ny. Da jeg så med tårene stående ud af begge øjne fik givet beskeden videre til mand og mor, så ringede de - ja nu har vi fundet den, og den var negativ. Ja så kunne jeg jo tage ringerunden igen.
Nogle gange har jeg lyst til at ringe til alle de mennesker der i årenes løb har haft kommentarer så som "du er stadig ung", "du har masser af år tilbage at blive gravid i", "du skal nok nå det" og fortælle at nej - sådan er det ikke - se selv!
Det kan godt være jeg er ung. Og jo, hvis jeg havde lyst til at gennemgå 10, 15, 20 eller 30 forsøg endnu, jamen så ville jeg da have tid til det. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Rent psykisk er der grænser for hvad man som menneske kan holde til. Rent fysisk giver lægerne os dårligere og dårligere odds for at opnå graviditet for hvert forsøg der mislykkes. Sidst jeg snakkede med lægen om odds, sagde han at efter forsøg nr. 8 var der langt mellem snapsene. Så nej - jeg har ikke samme odds, som en der lige er begyndt i behandlingshelvedet.
Noget andet er livskvaliteten. Når jeg kigger tilbage på de sidste år, så har vores liv i høj grad været på stand-by. Da vi flyttede ind i huset var det ene værelse tiltænkt et barn. Vi ventede med at indrette det, og da vi endelig gjorde, blev det gjort for en billig penge - vi skulle jo nødig gøre det superlækkert, for så en måned senere at være gravid. Bestilling af ferier er blevet udskudt utallige gange - hvis jeg bliver gravid i dette eller næste forsøg, så kan jeg jo ikke flyve på det tidspunkt. Bilindkøb er blevet foretaget med en underlig fornemmelse - hvad nu hvis vi får tvillinger i næste forsøg, så har vi ikke plads til dem i denne lille, men meget dyre bil. Møbler er blevet købt ind med henblik på at de skal være børnevenlige, tøj er købt udfra tesen at der også skal være plads til en lille mave. Cremer er blevet skiftet ud med parabene- og parfumefrie. Mad er blevet købt med henblik på, hvad der er godt hvis jeg er gravid. Jobskiftet har givet mig dårlig samvittighed, fordi jeg jo potentielt ikke vidste, om jeg ville være gravid 1 måned senere.
Socialt har det også haft sin effekt. Vi har meldt os syge til flere sociale sammenkomster, fordi jeg ikke kunne/ville drikke eller fordi det faldt sammen med en eller anden undersøgelse. Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå at snakke børn med venner og veninder - jeg vil helst undgå spørgsmålet "nåhh, skal i ikke også snart ha' en lille en?".
I det hele taget har dette cirkus optaget så meget energi, at jeg til tider helt glemmer at leve. Og det tror jeg i bund og grund ikke man forstår, før man har været det igennem selv. Så ja jeg er ung - men nej, jeg har ikke masser af år tilbage at blive gravid i.
tirsdag den 17. februar 2009
Smugtestet
Tja - så tog jeg en test. Den var negativ. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig til imorgen, hvor jeg skal have taget blodprøve - but what are the odds....
Græder ikke engang. Har jo ikke følt jeg var gravid, selvom jeg jo selvfølgelig har håbet på det.
Hmm vil spise aftensmad og prøve at regne på hvornår vi kan få skudt det sidste forsøg af.
Øv.
Græder ikke engang. Har jo ikke følt jeg var gravid, selvom jeg jo selvfølgelig har håbet på det.
Hmm vil spise aftensmad og prøve at regne på hvornår vi kan få skudt det sidste forsøg af.
Øv.
mandag den 16. februar 2009
Intet nyt er vel godt nyt?
Der er stadig ikke skyggen af mens - som efter mine "normale" cykli skulle have indfundet sig i lørdags. I sidste behandling kom den først et par dage efter testdag, men der havde jeg også fået en depotsprøjte, der fuldstændig havde sat mit eget system ud af værk - flere måneder i træk.
Så jeg har de sidste par dage tænkt, at det kunne da være, at der rent faktisk var noget der havde sat sig fast.
Men dumme jeg, søgte idag på nettet:
"Slimhinde støtte er en vigtig del af IVF behandlingen. Tidligere undersøgelser har vist at graviditetsraten efter Crinone® behandling er den samme som efter anden form for progesteron, men blødning før graviditetstest ser ud til at forekomme hyppigere efter Crinone behandling."
De første 4 forsøg var med Crinone - og mit sidste og dette er med cyklogest. Så lige nu frygter jeg, at det er forklaringen på den udeblevne mens. At cyklogest simpelthen blot udskyder min mens mere effektivt end med crinone.
Meeen intet nyt er vel i bund og grund godt nyt?
Så jeg har de sidste par dage tænkt, at det kunne da være, at der rent faktisk var noget der havde sat sig fast.
Men dumme jeg, søgte idag på nettet:
"Slimhinde støtte er en vigtig del af IVF behandlingen. Tidligere undersøgelser har vist at graviditetsraten efter Crinone® behandling er den samme som efter anden form for progesteron, men blødning før graviditetstest ser ud til at forekomme hyppigere efter Crinone behandling."
De første 4 forsøg var med Crinone - og mit sidste og dette er med cyklogest. Så lige nu frygter jeg, at det er forklaringen på den udeblevne mens. At cyklogest simpelthen blot udskyder min mens mere effektivt end med crinone.
Meeen intet nyt er vel i bund og grund godt nyt?
torsdag den 12. februar 2009
En ny og mere afslappet Fru Larsen
Det er sjov som de daglige opdateringer før ægoplægningen var ved at tage livet af mig. Lige nu ville jeg rigtig gerne, hvis en lille kikkert kunne kigge ind til æggene, og se om de stadig deler sig og måske har sat sig fast. For realiteten er jo, at forsøget allerede kan være mislykket - men at jeg bare ikke ved det før i næste uge.
Jeg føler selv at jeg er mere afslappet denne gang. Tænker ikke helt så meget på det, og er ikke helt så optaget af at leve og spise korrekt, som jeg har været de andre gange. Igår spiste jeg en skål is - og jeg fik kun lidt dårlig samvittighed.
Jeg blev hjemme fra arbejde mandag til onsdag, men har været tilbage i dag, dog på nedsat tid. Arbejdet sendte en buket blomster mens jeg gik derhjemme. Det hjalp på min dårlige samvittighed over at efterlade en del af mine opgaver til de andre.
Imorgen bliver også en kort dag, og så er der dømt weekend i gode venners lag.
Håber denne afslappede stil vil gøre godt for maven :o) Mit humør er indtil videre i top - synes faktisk solen skinnede idag.
Jeg føler selv at jeg er mere afslappet denne gang. Tænker ikke helt så meget på det, og er ikke helt så optaget af at leve og spise korrekt, som jeg har været de andre gange. Igår spiste jeg en skål is - og jeg fik kun lidt dårlig samvittighed.
Jeg blev hjemme fra arbejde mandag til onsdag, men har været tilbage i dag, dog på nedsat tid. Arbejdet sendte en buket blomster mens jeg gik derhjemme. Det hjalp på min dårlige samvittighed over at efterlade en del af mine opgaver til de andre.
Imorgen bliver også en kort dag, og så er der dømt weekend i gode venners lag.
Håber denne afslappede stil vil gøre godt for maven :o) Mit humør er indtil videre i top - synes faktisk solen skinnede idag.
onsdag den 11. februar 2009
Kan man blive skør af fertilitetsbehandling?
Desperationen har åbenbart ingen grænser. Udover den akupunktur jeg modtog før og efter ægoplægning, har jeg nu købt to sten. Hvilken forskel to sten skal gøre ved jeg ikke, men jeg tænker, at det ikke kan skade.
Jeg har købt en
månesten: Giver fred og harmoni. Bruges ofte mod barnløshed.
og en
Aventurin: Eventyr sten. Giver glæde, overflod og held i kærlighed og arbejde.
Hvad kan man sige - jeg er nu officielt blevet skør.
Jeg har købt en
månesten: Giver fred og harmoni. Bruges ofte mod barnløshed.
og en
Aventurin: Eventyr sten. Giver glæde, overflod og held i kærlighed og arbejde.
Hvad kan man sige - jeg er nu officielt blevet skør.
tirsdag den 10. februar 2009
Så er den der!
Så er jeg gravid med tvillinger - ingen tvivl om det. De to blastocyster er blevet sikkert placeret, og der bliver de. Selvfølgelig gør de det. Det skal de. Det håber jeg.
Jeg er blevet ramt af en lille forkølelse samtidigt, men bilder mig ind, at det ikke kommer til at have nogen betydning - bare fordi man har snot i hovedet, behøver man jo ikke at have en dysfunktionel livmoder. Det gør jo netop bare, at jeg er tvunget til at holde mig i ro.
Tror nu nok jeg tager mig en god lang gåtur i morgen - trænger ligesom til at bevæge mig mere end fra sofa til køkken til soveværelse til badeværelse til sofa til......
Jeg er blevet ramt af en lille forkølelse samtidigt, men bilder mig ind, at det ikke kommer til at have nogen betydning - bare fordi man har snot i hovedet, behøver man jo ikke at have en dysfunktionel livmoder. Det gør jo netop bare, at jeg er tvunget til at holde mig i ro.
Tror nu nok jeg tager mig en god lang gåtur i morgen - trænger ligesom til at bevæge mig mere end fra sofa til køkken til soveværelse til badeværelse til sofa til......
mandag den 9. februar 2009
2 stk!!!!
Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi endnu - der er 2!!! blastocyster til oplægning.
Tak for de krydsede fingre og tanker til vorherre. De har åbenbart hjulpet!
Jibiiiiiiii - Trianglen - here I come!
Tak for de krydsede fingre og tanker til vorherre. De har åbenbart hjulpet!
Jibiiiiiiii - Trianglen - here I come!
søndag den 8. februar 2009
Standby tilstand
Her går det hurtigt ned ad bakke.
Igår var der to fine æg - og jeg havde fuld tiltro til, at de idag begge ville være parat til oplægning i min varme og meget parate livmoder.
Men sådan skulle det ikke være. Der er ikke nogen til oplægning idag, men der er en enkelt morula (stadiet før blastocyst) som måske er parat til oplægning imorgen. Her kan man vist tale om en kold spand vand i hovedet.
Rent psykisk er det endnu værre end sidste gang - jeg har ikke kunnet sove ordentligt de sidste mange nætter og kan næsten ikke tænke på andet i dagstimerne. Hvis vi da så bare havde fået at vide at "nu er alt håb ude" i denne omgang. Så kunne jeg tude ordentligt igennem sammen med en flaske rødvin. Men istedet er vi sat på stand-by endnu en dag.
For dem der tror på højere magter derude - i må meget gerne sende en lille bøn til vorherre. I andre, må meget gerne krydse fingre. Personligt krydser jeg alt hvad jeg har!
Men det piblende håb er desværre for nedadgående.
Igår var der to fine æg - og jeg havde fuld tiltro til, at de idag begge ville være parat til oplægning i min varme og meget parate livmoder.
Men sådan skulle det ikke være. Der er ikke nogen til oplægning idag, men der er en enkelt morula (stadiet før blastocyst) som måske er parat til oplægning imorgen. Her kan man vist tale om en kold spand vand i hovedet.
Rent psykisk er det endnu værre end sidste gang - jeg har ikke kunnet sove ordentligt de sidste mange nætter og kan næsten ikke tænke på andet i dagstimerne. Hvis vi da så bare havde fået at vide at "nu er alt håb ude" i denne omgang. Så kunne jeg tude ordentligt igennem sammen med en flaske rødvin. Men istedet er vi sat på stand-by endnu en dag.
For dem der tror på højere magter derude - i må meget gerne sende en lille bøn til vorherre. I andre, må meget gerne krydse fingre. Personligt krydser jeg alt hvad jeg har!
Men det piblende håb er desværre for nedadgående.
fredag den 6. februar 2009
3 stk
Så er status kommet fra klinikken, og der er stadig 3 der deler sig som de skal. De er lige nu 4, 7 og 8 celler. Den ene der kun er på 4 celler var åbenbart kun på 2 celler igår. Og efter laborantens udsagn, var det helt fint.
Jeg synes godt nok det er uhyggeligt spændende det her.
Jeg synes godt nok det er uhyggeligt spændende det her.
torsdag den 5. februar 2009
Depri med super-æg
Jeg sidder her på arbejdet og er fuldstændig ved siden af mig selv.
Der var 6 befrugtede æg - heraf var de 5 superæg! Jeg havde jo sat næsen op efter at få sat æg op idag, så jeg er faktisk lettere deprimeret. Manden er glad - og jeg burde jo egentlig være det samme. Men lige nu er jeg mere zombie end noget andet. Alle 6 æg bliver dyrket videre mod blastocyst stadiet. Men jeg kan slet ikke få humøret i vejret.....
Der var 6 befrugtede æg - heraf var de 5 superæg! Jeg havde jo sat næsen op efter at få sat æg op idag, så jeg er faktisk lettere deprimeret. Manden er glad - og jeg burde jo egentlig være det samme. Men lige nu er jeg mere zombie end noget andet. Alle 6 æg bliver dyrket videre mod blastocyst stadiet. Men jeg kan slet ikke få humøret i vejret.....
tirsdag den 3. februar 2009
Halleluja for bedøvelse der virker!
Hvor er det dejligt når det smertestillende virker. Var næsten helt høj lige efter - og hvis det bare var sådan hver gang, så kunne jeg sagtens gøre det mange gange til.... Altså hvis det ikke lige var for den psykiske belastning. Men det er første gang, at jeg ind i mellem kunne følge med på skærmen, hvor man kan se hvad laboranten ser - og jeg kunne dermed følge lidt med i antallet af æg. Og et par af de gange hvor han stak, da mærkede jeg absolut ingenting!
Jeg fik taget 8 æg ud, og de ligger lige nu i en skål i Hellerup og hygger sig med mandens bidrag. Der skal bare ligge en enkelt lille bitte baby, og jeg vil være mere end lykkelig.
De ringer på torsdag for at meddele hvor mange æg der har delt sig, og hvis der er mere end 5 styk, så dyrker de videre til blasocyster. Men så skal æggenes kvalitet have taget sig et kvantespring i forhold til tidligere forsøg, hvis det skal kunne lade sig gøre. Så jeg satser og håber på to flotte æg, der bliver lagt retur på torsdag.
For at være helt ærlig, så er jeg heller ikke sikker på, at jeg psykisk vil synes det er sjovt, at skulle igennem 5 dage med daglige status-opringninger fra klinikken. Sidst gik deres meldinger jo lidt frem og tilbage, og det samme gjorde mit humør - gik fra at være i himlen - til at være i helvede - og så endte jeg i himlen igen - bare for at ende i helvedet, da jeg fik taget en negativ blodprøve. Der er grænser for hvor mange rutcheture, jeg har lyst til at udsætte mig selv for.
Uhh det er spændende!
søndag den 1. februar 2009
Mavedelle efterlyses
Så har vi været til den sidste scanning, og der er ægudtagning på tirsdag. Så får vi se om der er nok flotte befrugtede æg til at dyrke blastocyster (meeen så skal vi sprænge statistikkerne fra de sidste 5 forsøg) eller om vi får lagt (forhåbentligt) 2 æg retur torsdag.
Det passer mig fint, at jeg kun skal sprøjte mig én aften til - min vægt har været nede på 52, og der er ingen skygge af en mavedelle når jeg skal stikke. Jeg kan til alles information fortælle at 1 ml er meget, når man kun har lidt tynd hud at stikke i. Det gør nas! OK indrømmet jeg er en piveprinsesse, men ville nu stadig ønske at jeg havde lidt ekstra fedt på maveregionen. Piskefløde, cremefraiche, kokosmælk, avokadoer, laks, nødder m.m. har indtil videre ikke haft den store effekt.
Er der nogen der ønsker at donere?
Det passer mig fint, at jeg kun skal sprøjte mig én aften til - min vægt har været nede på 52, og der er ingen skygge af en mavedelle når jeg skal stikke. Jeg kan til alles information fortælle at 1 ml er meget, når man kun har lidt tynd hud at stikke i. Det gør nas! OK indrømmet jeg er en piveprinsesse, men ville nu stadig ønske at jeg havde lidt ekstra fedt på maveregionen. Piskefløde, cremefraiche, kokosmælk, avokadoer, laks, nødder m.m. har indtil videre ikke haft den store effekt.
Er der nogen der ønsker at donere?
torsdag den 29. januar 2009
Scanning
Jeg har været til en lidt nedslående scanning i dag - der var kun 7-8 ægblærer. Så lige nu gentager jeg for mig selv, at der kun skal ét æg til at gøre mig gravid. Hvis jeg gentager det nok gange, kan det være at jeg rent faktisk begynder at tro på det.
Derudover var jeg til endnu en omgang el-akupunktur idag, hvilket stadig ikke er noget at råbe hurra for. Jeg synes faktisk det er ubehageligt, selvom der næsten ikke bliver skruet op for styrken.
Jeg skal scannes igen på søndag, og så er der forhåbentlig ægudtagning på tirsdag.
Så nærmer vi os næstsidste omgang ægudtagning - hvilket egentlig er en rar tanke - jeg bryder mig ikke om frivillig tortur.
Derudover var jeg til endnu en omgang el-akupunktur idag, hvilket stadig ikke er noget at råbe hurra for. Jeg synes faktisk det er ubehageligt, selvom der næsten ikke bliver skruet op for styrken.
Jeg skal scannes igen på søndag, og så er der forhåbentlig ægudtagning på tirsdag.
Så nærmer vi os næstsidste omgang ægudtagning - hvilket egentlig er en rar tanke - jeg bryder mig ikke om frivillig tortur.
tirsdag den 27. januar 2009
Guldæg?
Mine æggestokke brokker sig i øjeblikket. Når min blære er 
fyldt, og når jeg sidder med lukkede bukser, så bliver mine æggestokke mast. Jeg synes følelsen af rent faktisk at have æggestokke, er kommet tidligere i denne omgang. Enten er jeg blevet mere sart, eller også er der flere (håber, håber) eller bare større æg undervejs. Indtil videre virker min højre æggestok mest aktiv, men nu får vi se hvad scanningen siger på torsdag.
Guldægget må meget gerne gemme sig i mængden denne gang!
fyldt, og når jeg sidder med lukkede bukser, så bliver mine æggestokke mast. Jeg synes følelsen af rent faktisk at have æggestokke, er kommet tidligere i denne omgang. Enten er jeg blevet mere sart, eller også er der flere (håber, håber) eller bare større æg undervejs. Indtil videre virker min højre æggestok mest aktiv, men nu får vi se hvad scanningen siger på torsdag.Guldægget må meget gerne gemme sig i mængden denne gang!
mandag den 26. januar 2009
Akupunktur - nu med strøm
For at optimere chancen, har jeg valgt også at få lidt akupunktur i stimuleringsperionden, og ikke kun omkring ægoplægning. Tidligere har jeg set, at det måske har haft en positiv indflydelse på antallet af æg omkring ægudtagning. Og derudover siger de kloge at det har en positiv effekt på slimhinden.
De andre gange har jeg "bare" fået normal akupunktur - små nåle forskellige steder på kroppen. Men her var der tale om akupunkturnåle, hvor der efterfølgende blev sat strøm til. Ikke synderligt behageligt, når ens storetæer bevæger sig uden man selv gør noget. Ved ikke hvordan jeg skal forklare følelsen, andet end at det var ligesom at få strøm gennem kroppen.
Krydser fingre for at det virker.
De andre gange har jeg "bare" fået normal akupunktur - små nåle forskellige steder på kroppen. Men her var der tale om akupunkturnåle, hvor der efterfølgende blev sat strøm til. Ikke synderligt behageligt, når ens storetæer bevæger sig uden man selv gør noget. Ved ikke hvordan jeg skal forklare følelsen, andet end at det var ligesom at få strøm gennem kroppen.
Krydser fingre for at det virker.
fredag den 23. januar 2009
Life sucks
Jeg tror hormonerne virker - ihvertfald på mit humør.
Gråden har ligget og luret hele dagen. En enkelt gang flød jeg over på arbejde, og så igen herhjemme. For satan da!
Gråden har ligget og luret hele dagen. En enkelt gang flød jeg over på arbejde, og så igen herhjemme. For satan da!
onsdag den 21. januar 2009
Yes!
Så skal jeg igang med opregulering i aften - Yes!
Jeg har fået en ny type hormonblanding med hjem - så får vi se om det ændrer på noget i processen, ellers kan jeg regne med ægudtagning om 10-12 dage.
Arbejdet har lidt svært ved at forstå, jeg ikke kan give dem mere nøjagtig besked om, hvornår jeg bliver "sygdomsramt". Jeg har prøvet at forklare dem at, ja - der er en bestemt rækkefølge man tager hormonerne i - men at dette i bund og grund er biologi, og at kroppens reaktion meget sjældent kan forudsiges. Hmm måske man skal have været en del af dette cirkus, for helt at forstå hvad det drejer sig om.
Men så er det nu der skal krydses fingre de damer, for jeg skal føde en dejlig baby om 9 mdr.!
Jeg har fået en ny type hormonblanding med hjem - så får vi se om det ændrer på noget i processen, ellers kan jeg regne med ægudtagning om 10-12 dage.
Arbejdet har lidt svært ved at forstå, jeg ikke kan give dem mere nøjagtig besked om, hvornår jeg bliver "sygdomsramt". Jeg har prøvet at forklare dem at, ja - der er en bestemt rækkefølge man tager hormonerne i - men at dette i bund og grund er biologi, og at kroppens reaktion meget sjældent kan forudsiges. Hmm måske man skal have været en del af dette cirkus, for helt at forstå hvad det drejer sig om.
Men så er det nu der skal krydses fingre de damer, for jeg skal føde en dejlig baby om 9 mdr.!
lørdag den 17. januar 2009
Progesteron
Stadig ingen opregulering. Progesteron niveauet er stadig for højt, til at de vil starte opregulering. Så der er ny blodprøve og scanning i næste uge.
Det har pustet lidt liv i håbet, at mit progesteron niveau ikke opfører sig som det bør. Det har det sandsynligvis heller ikke gjort de andre gange - og progesteron kan ødelægge æggenes kvalitet. Så jeg krydser fingre for, at dette betyder flere befrugtede æg eller bare en sikker blastocyst til oplægning (håber jo inderst inde på to blastocyster, men det er vist for meget at håbe på).
Tankerne kredser også en del om livet, hvis jeg aldrig bliver gravid - eller bare livet efter en (forhåbentlig) graviditet. Lige nu går tankerne på, at jeg aldrig behøver bekymre mig om hormonforstyrrende stoffer i cremer, at jeg kan drikke mig fuld når jeg har lyst - eller bare taget et enkelt glas om aftenen, at jeg kan spise lige så meget sukker som jeg har lyst til, at jeg aldrig igen behøver bekymre mig om hormonindsprøjtninger, scanninger, p-piller.... og listen kan blive meget lang. For jeg synes lidt for meget tid går med at bekymre mig, om alt det jeg ikke må og alt det jeg skal.
Det har pustet lidt liv i håbet, at mit progesteron niveau ikke opfører sig som det bør. Det har det sandsynligvis heller ikke gjort de andre gange - og progesteron kan ødelægge æggenes kvalitet. Så jeg krydser fingre for, at dette betyder flere befrugtede æg eller bare en sikker blastocyst til oplægning (håber jo inderst inde på to blastocyster, men det er vist for meget at håbe på).
Tankerne kredser også en del om livet, hvis jeg aldrig bliver gravid - eller bare livet efter en (forhåbentlig) graviditet. Lige nu går tankerne på, at jeg aldrig behøver bekymre mig om hormonforstyrrende stoffer i cremer, at jeg kan drikke mig fuld når jeg har lyst - eller bare taget et enkelt glas om aftenen, at jeg kan spise lige så meget sukker som jeg har lyst til, at jeg aldrig igen behøver bekymre mig om hormonindsprøjtninger, scanninger, p-piller.... og listen kan blive meget lang. For jeg synes lidt for meget tid går med at bekymre mig, om alt det jeg ikke må og alt det jeg skal.
onsdag den 14. januar 2009
Tænk hvad man kan glemme
I går var vi i biografen og se en Bollywood-movie med nogle af Hr. Larsens kolleger, hvilket resulterede i, at vi først var hjemme omkring kl. 22.00. Vi havde ikke fået aftensmad, så vi sørgede for lidt hurtig mad, og efter lidt tid foran fjernsynet gik vi i seng.
Og tænk engang - det var først da jeg lå i sengen, havde smidt kontaktlinserne og havde slukket for lyset, at det gik op for mig at vi havde glemt hormonerne!!!
Tænk engang at dette cirkus efterhånden er blevet så meget rutine, at vi rent faktisk kan glemme det. Jeg føler mig hullet som en si på maveskindet i øjeblikket.
Og tænk engang - det var først da jeg lå i sengen, havde smidt kontaktlinserne og havde slukket for lyset, at det gik op for mig at vi havde glemt hormonerne!!!
Tænk engang at dette cirkus efterhånden er blevet så meget rutine, at vi rent faktisk kan glemme det. Jeg føler mig hullet som en si på maveskindet i øjeblikket.
søndag den 11. januar 2009
Ikke endnu
Ingen opregulering her.
Umiddelbart så alt fint ud på scanningerne, men lægen ville gerne lige sikre sig, at mit progesteron niveau var nået helt i bund, før vi starter på opregulering. Så der er ny blodprøve til mig i næste uge og scanning igen på fredag.
Jeg havde nu håbet på at opreguleringen ville være igang nu, men en uge fra eller til gør vel ikke det store....
Umiddelbart så alt fint ud på scanningerne, men lægen ville gerne lige sikre sig, at mit progesteron niveau var nået helt i bund, før vi starter på opregulering. Så der er ny blodprøve til mig i næste uge og scanning igen på fredag.
Jeg havde nu håbet på at opreguleringen ville være igang nu, men en uge fra eller til gør vel ikke det store....
torsdag den 8. januar 2009
Sagde nogle Mars og Venus?
Forskellen mellem mand og kvinde er meget tydelig herhjemme i øjeblikket.
Mine tanker kredser om de mange mislykkedes forsøg - at man kun har samme chance for graviditet de første 3-4 gange, og så daler sandsynligheden derefter. Da vi nu er ude i 6. forsøg er min holdning at vores graviditetschance aldrig har været lavere. Jeg går derfor og forbereder mig på endnu et nederlag.
Manden derimod har det lige omvendt. Hans filosofi er, at vi startede med IVF uden befrugtede æg, så gik vi videre til ICSI, der jo trods alt har sikret meget fine æg til oplægning hver gang, og nu er vi ude i det med blastocystdyrkning. Efter hans mening er vi kommet et skridt tættere på graviditeten, hver gang lægerne har prøvet noget nyt. Højdepunktet var åbenbart, da vi sidste gang havde en blastocyst på 5. dagen - for så vidste vi da, at ægget var levedygtigt så længe. Så han mener altså at chancen nu er større end den har været tidligere.
Mine tanker kredser om de mange mislykkedes forsøg - at man kun har samme chance for graviditet de første 3-4 gange, og så daler sandsynligheden derefter. Da vi nu er ude i 6. forsøg er min holdning at vores graviditetschance aldrig har været lavere. Jeg går derfor og forbereder mig på endnu et nederlag.
Manden derimod har det lige omvendt. Hans filosofi er, at vi startede med IVF uden befrugtede æg, så gik vi videre til ICSI, der jo trods alt har sikret meget fine æg til oplægning hver gang, og nu er vi ude i det med blastocystdyrkning. Efter hans mening er vi kommet et skridt tættere på graviditeten, hver gang lægerne har prøvet noget nyt. Højdepunktet var åbenbart, da vi sidste gang havde en blastocyst på 5. dagen - for så vidste vi da, at ægget var levedygtigt så længe. Så han mener altså at chancen nu er større end den har været tidligere.
Underligt som hjerner kan opføre sig forskelligt.
tirsdag den 6. januar 2009
Måske allerede på fredag?
Så kom frk mens. Dejligt - så kan det være, at jeg allerede kan begynde opregulering fredag, når jeg har været til scanning... :o)
Men min tidligere teori om at laparaskopien havde fjernet mine månedlige smerter, er desværre sunket helt i gruset denne måned. Jeg blev nødt til at gå tidligt fra arbejde, da jeg hverken kunne sidde eller stå uden stærke smerter. Heldigvis behøvede jeg ikke sige andet end "min underliv gør ondt" før chefen sendte mig hjem i seng med det samme. Så eftermiddagen er gået med at ligge i sofaen indtil de smertestillende begyndte at virke - og så faldt jeg i søvn.
Jeg har gået og glædet mig til dette forsøg, men nu når tiden nærmer sig, glæder jeg mig ikke helt så meget. I virkeligheden er jeg en blanding af bange og glad. Glad, fordi jeg potentielt snart kan være gravid - bange, fordi jeg nok endnu engang er ved at nærme mig den store sorg det er, når et forsøg mislykkes.
Jeg tror ikke længere - men håbet pipler stadig under overfladen.
Men min tidligere teori om at laparaskopien havde fjernet mine månedlige smerter, er desværre sunket helt i gruset denne måned. Jeg blev nødt til at gå tidligt fra arbejde, da jeg hverken kunne sidde eller stå uden stærke smerter. Heldigvis behøvede jeg ikke sige andet end "min underliv gør ondt" før chefen sendte mig hjem i seng med det samme. Så eftermiddagen er gået med at ligge i sofaen indtil de smertestillende begyndte at virke - og så faldt jeg i søvn.
Jeg har gået og glædet mig til dette forsøg, men nu når tiden nærmer sig, glæder jeg mig ikke helt så meget. I virkeligheden er jeg en blanding af bange og glad. Glad, fordi jeg potentielt snart kan være gravid - bange, fordi jeg nok endnu engang er ved at nærme mig den store sorg det er, når et forsøg mislykkes.
Jeg tror ikke længere - men håbet pipler stadig under overfladen.
søndag den 4. januar 2009
Juleferien går på hæld
Så nærmer slutningen sig på denne fantastisk lange juleferie. Jeg skal på arbejde igen i morgen, og jeg glæder mig ikke synderligt.
Det har for første gang i 3 år været en god jul. Vi har haft de mislykkede forsøg lidt på afstand, og jeg har kunne glæde mig over min lille nevø, der ellers har været noget af en torn i øjet, da han er produceret ca. på det tidspunkt jeg smed p-pillerne. Han har altså hele vejen været det fysiske billede på, hvad vi rent faktisk kunne have haft. Og det er ikke noget jeg har været synderlig god til at håndtere. Min søsters mand ved jo ingenting, så hun har også brugt en del tid på at sige "når du bliver gravid", "når i bliver forældre", "er han ikke sød...". Men hun ved det jo ikke, så det er vores egen skyld vi har udsat os for det.....
Nytårsaften var vi sammen med min veninde og hendes mand, der har to dejlige børn. Også her var jeg faktisk i stand til at nyde dem, uden at græde mig selv i søvn bagefter. Så jeg tror i det hele taget jeg er blevet mere afklaret om vores situation.
Desværre har ferien lige taget et dyk til sidst. Manden vil ikke køre videre med adoptionsprocessen, før vi har de sidste to forsøg overstået. Og nu ved han slet ikke om adoption er noget for ham..... Lige nu vælger jeg at lade være med at tænke mere over det - for jeg skal være mor, og jeg vil gøre alt for at nå til det mål. Og det ved han godt. Men han har åbenbart behov for at tage tingene i et andet tempo, og så hjælper det jo ikke meget at jeg står og presser på sidelinjen. Men humøret har da lige taget et ordentligt dyk i den forkerte retning
:o(
Det har for første gang i 3 år været en god jul. Vi har haft de mislykkede forsøg lidt på afstand, og jeg har kunne glæde mig over min lille nevø, der ellers har været noget af en torn i øjet, da han er produceret ca. på det tidspunkt jeg smed p-pillerne. Han har altså hele vejen været det fysiske billede på, hvad vi rent faktisk kunne have haft. Og det er ikke noget jeg har været synderlig god til at håndtere. Min søsters mand ved jo ingenting, så hun har også brugt en del tid på at sige "når du bliver gravid", "når i bliver forældre", "er han ikke sød...". Men hun ved det jo ikke, så det er vores egen skyld vi har udsat os for det.....
Nytårsaften var vi sammen med min veninde og hendes mand, der har to dejlige børn. Også her var jeg faktisk i stand til at nyde dem, uden at græde mig selv i søvn bagefter. Så jeg tror i det hele taget jeg er blevet mere afklaret om vores situation.
Desværre har ferien lige taget et dyk til sidst. Manden vil ikke køre videre med adoptionsprocessen, før vi har de sidste to forsøg overstået. Og nu ved han slet ikke om adoption er noget for ham..... Lige nu vælger jeg at lade være med at tænke mere over det - for jeg skal være mor, og jeg vil gøre alt for at nå til det mål. Og det ved han godt. Men han har åbenbart behov for at tage tingene i et andet tempo, og så hjælper det jo ikke meget at jeg står og presser på sidelinjen. Men humøret har da lige taget et ordentligt dyk i den forkerte retning
:o(
torsdag den 1. januar 2009
2008 var slet ikke så skidt endda
Så kom vi ind i endnu et nyt år. Og så var det at jeg kom til at tænke på, at 2008 ikke har været så skidt endda - men som manden tørt kommenterede, så mente han ikke det kunne blive meget værre end 2007. Så måske vi er på vej mod bedre tider?
Lidt punktmæssig gennemgang af de sidste 4 år.
2005:
1. Lagengymnastik med plan om snarlig graviditet
2005 var et godt år, vi besluttede vi gerne ville være forældre og glædede os til det.
2006:
1. Fortsat lagengymnastik med håbet om graviditet
2. Besked om at vi ikke kunne få børn selv!
3. Udredning og forberedelse til behandling, herunder celleprøve fra livmoderhalsen med tegn på celleforandringer
2006 var året hvor vi langsomt selv kom til den erkendelse at vi nok ikke kunne få børn - og lægevidenskaben satte så to streger under den frygt.
2007:
1. Biopsi og efterfølgende keglesnits operation
2. Udredning, ventetid, udredning, ventetid og ventetid
3. Besked om lukkede æggeledere
4. Sprængt blindtarm med efterfølgende indlæggelse i en uge - udsatte første IVF forsøg, idet jeg over 2 uger tabte 6 kg og mit naturlige system strejkede derefter i en længere periode
5. Første forsøg - IVF (kort behandling) - ingen befrugtede æg
6. Andet forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
7. tredje forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
2007 var i mine øjne det sværeste. Celleforandringerne der var fremskredne, satte min egen dødelighed i fokus. De lukkede æggeledere betød, at det var mig der havde et fertilitetsproblem, og at jeg kun ville kunne blive gravid igennem smertefulde og hormonfyldte behandlinger. Den sprængte blindtarm tog pusten fra mig både psykisk og fysisk (det er de kilo jeg stadig ikke har været i stand til at tage på endnu). IVF forsøget gjorde vores fertilitetsproblem endnu værre - vi er åbenbart ikke et godt match.
Ovenstående cocktail var kombineret med et job, hvor der var meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg endte med at blev fyret efter et år, uden begrundelse. Min chef blev utilfreds med min arbejdsindsats ca. 2 uger efter, jeg havde fortalt jeg var i behandling - og jeg blev fyret ca. 2 måneder efter jeg havde givet dem beskeden om fertilitetsbehandling. Det endte med en større erstatning.
2008
1. Fjerde forsøg - ICSI (lang behandling) - negativ
2. Operation - kikkertundersøgelse af æggeledere, begge virker fint og er altså ikke lukkede, derudover fund og fjernelse af endometriose
3. Godkendelse i fase 1 til adoption
4. Femte forsøg - ICSI (lang behandling og blastocystdyrkning) - negativ
5. Opstart af sjette forsøg.....
2008 er kun blevet til to forsøg og en kikkertundersøgelse - der har vist at mine æggeledere rent faktisk fungerer fint (ikke at det hjælper os det store, når æggene ikke bliver befrugtet af sædcellerne, men det trøster mig alligevel på en eller anden måde). Vi har sat gang i adoptionsprocessen, og så har jeg fået et nyt job.
2009
1. Sjette forsøg - ICSI (lang behandling) - .......
I år kommer vi til at finde ud af om ønsket om en baby kommer til at gå "naturens vej" eller om vi skal adoptere.
Så det kan næsten ikke blive andet end et godt år - for ved slutningen af 2009 vil vi vide hvordan vores baby skal komme til os, samt finde ud af, hvornår vi kan regne med at blive forældre!!! Og det er da ikke mindre end fantastisk, at vi endelig er nået så langt!
Lidt punktmæssig gennemgang af de sidste 4 år.
2005:
1. Lagengymnastik med plan om snarlig graviditet
2005 var et godt år, vi besluttede vi gerne ville være forældre og glædede os til det.
2006:
1. Fortsat lagengymnastik med håbet om graviditet
2. Besked om at vi ikke kunne få børn selv!
3. Udredning og forberedelse til behandling, herunder celleprøve fra livmoderhalsen med tegn på celleforandringer
2006 var året hvor vi langsomt selv kom til den erkendelse at vi nok ikke kunne få børn - og lægevidenskaben satte så to streger under den frygt.
2007:
1. Biopsi og efterfølgende keglesnits operation
2. Udredning, ventetid, udredning, ventetid og ventetid
3. Besked om lukkede æggeledere
4. Sprængt blindtarm med efterfølgende indlæggelse i en uge - udsatte første IVF forsøg, idet jeg over 2 uger tabte 6 kg og mit naturlige system strejkede derefter i en længere periode
5. Første forsøg - IVF (kort behandling) - ingen befrugtede æg
6. Andet forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
7. tredje forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
2007 var i mine øjne det sværeste. Celleforandringerne der var fremskredne, satte min egen dødelighed i fokus. De lukkede æggeledere betød, at det var mig der havde et fertilitetsproblem, og at jeg kun ville kunne blive gravid igennem smertefulde og hormonfyldte behandlinger. Den sprængte blindtarm tog pusten fra mig både psykisk og fysisk (det er de kilo jeg stadig ikke har været i stand til at tage på endnu). IVF forsøget gjorde vores fertilitetsproblem endnu værre - vi er åbenbart ikke et godt match.
Ovenstående cocktail var kombineret med et job, hvor der var meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg endte med at blev fyret efter et år, uden begrundelse. Min chef blev utilfreds med min arbejdsindsats ca. 2 uger efter, jeg havde fortalt jeg var i behandling - og jeg blev fyret ca. 2 måneder efter jeg havde givet dem beskeden om fertilitetsbehandling. Det endte med en større erstatning.
2008
1. Fjerde forsøg - ICSI (lang behandling) - negativ
2. Operation - kikkertundersøgelse af æggeledere, begge virker fint og er altså ikke lukkede, derudover fund og fjernelse af endometriose
3. Godkendelse i fase 1 til adoption
4. Femte forsøg - ICSI (lang behandling og blastocystdyrkning) - negativ
5. Opstart af sjette forsøg.....
2008 er kun blevet til to forsøg og en kikkertundersøgelse - der har vist at mine æggeledere rent faktisk fungerer fint (ikke at det hjælper os det store, når æggene ikke bliver befrugtet af sædcellerne, men det trøster mig alligevel på en eller anden måde). Vi har sat gang i adoptionsprocessen, og så har jeg fået et nyt job.
2009
1. Sjette forsøg - ICSI (lang behandling) - .......
I år kommer vi til at finde ud af om ønsket om en baby kommer til at gå "naturens vej" eller om vi skal adoptere.
Så det kan næsten ikke blive andet end et godt år - for ved slutningen af 2009 vil vi vide hvordan vores baby skal komme til os, samt finde ud af, hvornår vi kan regne med at blive forældre!!! Og det er da ikke mindre end fantastisk, at vi endelig er nået så langt!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
