Eva

mandag den 12. oktober 2009

Nej, jeg er ikke bare fed

Idag var jeg i svømmehallen til vandaerobics, og så var det at en helt fremmed dame kommenterede min gravide mave. En anden fremmed dame smilede desuden meget sødt til mig lige efter hun havde kigget på min nøgne mave, da jeg var ved at klæde om.

Så nu må det kunne ses tydeligt - altså at jeg ikke bare er ved at blive fed, men at jeg rent faktisk er gravid. Så dejligt, så dejligt.

Der er stadig gang i den lille et par gange i løbet af dagen - det er så dejligt at kunne mærke og se sparkene på mit maveskind.

Og så står tårene ellers i kø. I går græd jeg, da det slog mig at jeg skal være mor (det hænder at jeg tror på at miraklet er sket). Idag tudede jeg over en serie i fjernsynet. Men så er det godt jeg har en mand, der giver dejlig varme kærlige knus!

Jeg er både elsket og gravid - livet er skønt!

2 kommentarer: