24,9 mm

Så blev det tid for vores 2. scanning. Vi var (for at sige det mildt) en smule nervøse. Men den var der endnu og er på 14 dage vokset fra 8,5 mm til 24,9 mm. Hjertet bankede fint derudaf, og den havde både arme, hoved og krop. Benene blev gemt lidt væk, men armene boksede derudaf under scanningen. Det var super skønt og jeg kunne ikke holde tårene på afstand da vi kom ud i bilen.

Størrelsen var lidt bagud (ca. 3 dage) men det var ikke noget vi skulle tænke over. Alt var som det skulle være.

For satan hvor var det dejligt. Nu tør jeg tro!

Jeg er skæv

Det har jeg egentlig vidst et stykke tid, for min blindtarmsbetændelse blev ikke opdaget, da min blindtarm lå et helt forkert sted.

Men også min livmoder ligger skævt. Nemlig til højre. Ret meget til højre faktisk. Og hvordan kan jeg vide det? Fordi den nu popper ligesåfint frem om morgenen når jeg ligger på ryggen. Jeg har slet ikke lyst til at tisse, for når jeg først har gjort det, så forsvinder den ned i bækkenet igen. Og jeg vil altså helst kunne mærke den hele tiden.

Jeg tager det som et rigtigt godt tegn. Jeg har i ca 1½ uge kunnet mærke den når jeg lå ned, men jeg skulle trykke lidt for at mærke den. For et par dage siden kommenterede min mand, at han kunne se den poppe lidt op da jeg lå ned, og de sidste to dage har den virkelig været tydelig om morgenen. Det må betyde den vokser. Og det kan vi li'!

Hjerteblink...

Der var hjerteblink!!! Et lille fint hjerte pumpede derudaf.

Det blev dog som altid (i denne graviditet) efterfulgt af et "men" - fosteret er ikke så stort som de gerne så det var.... Det skulle have været omkring 13 mm og var kun 8,5. Det vil sige at fosteret kun svarer til 6+6, hvor jeg reelt er 7+5. Han sagde dog at der var 1 uges usikkerhed, og at det derfor var inden for normalen.

Jeg er bare så træt af at tingene ikke bare kan være normale. At det hele skal følges af et "men". "Du producerer hcg men det er ikke højt nok", "dit hcg niveau er steget men ikke højt nok", og nu "der er et foster med hjerteblink, men det er ikke helt så stort som forventet". Problemet er at det i mit hoved kun bliver sætningen efter "men" der bliver hos mig...

Nå, jeg kan vel ikke gøre så meget andet, end at prøve at nyde, at der er et lille foster i min mave, der gør sit bedste for at blive til en baby. Vi har været ude for at fejre det med en lækker indisk middag, så vi prøver at være glade. Selvom det er lidt svært. Jeg troede bare at dette ville være en lykkelig tid, og så ender man med at bekymre sig gul og blå.

Der er ny scanning om præcis to uger, og så skal jeg have ringet til min egen læge og komme ind i det offentlige system igen.

Det har bare at blive til en baby - det skal det!

Lange dage!

Vi er nervøse herhjemme. Ikke at der som sådan er noget, der giver os en indikation af, at vi bør være nervøse, men jeg tror at vi begge synes det er for godt til at være sandt.

For første gang tæller min mand ned til en dato! Helt spontant kan han finde på at sige, at nu er der kun 3 dage til at vi skal scannes. Det er ikke sket før i alle vores behandlingsrunder, men giver nok et meget godt billede af, at der bliver brugt rigtig mange tanker på min mave - og hvad der forhåbentlig sker inden i den.

Jeg tror ikke rigtig på det. Men det er nok også fordi jeg mangler "følelsen" af at være gravid. Jeg ved ikke hvad "følelsen" skulle bestå i, men jeg har bare altid haft et billede af, at man ville kunne mærke det. Og det eneste der peger i retning af en graviditet er ømme bryster og manglende mens. Men der følger altså ikke nogen "følelse" med.

Den eneste "følelse" er lidt ubehag jeg har følt de sidste par dage. Ikke kvalme - bare ubehag. Og så sover jeg ca. 11-12 timer hver dag uden det mindste problem. Måske jeg kan skrive det på listen over symptomer?

Tirsdag nærmer sig - men det går baaaare langsomt!

Stadig ingen kvalme

Her er stadig ingen kvalme. Men brysterne er stadig ømme, og jeg synes at jeg kan mærke en lille bitte bule lige over skambenet. Men måske det bare er mig, der ønsker det så meget, at jeg føler noget, der ikke er der. For det er da for tidligt? Jeg læste godt nok et eller andet sted at livmoderen allerede er på størrelse med en lille appelsin - og så giver det måske meget god mening, at jeg kan mærke den når jeg ligger ned. Manden vil ikke føle efter noget som helst - jeg tror han er bange for at man kan ødelægge fosteret :o)

Dagene må meget gerne gå hurtigt!!

Tegn

Mine bryster er i vejen!

Jeg har altid haft små bryster, som jeg egentlig er ret glad for. Nu er de bare i vejen, ømme, og ser mystiske ud med blodårer der bliver mere og mere tydelige. Det går langsomt op for mig at min krop ikke bliver den samme igen. Aldrig nogensinde hvis tingene går som vi ønsker.

Brysterne er det eneste tegn jeg har på graviditeten. Så bliv endelig ved med at være i vejen! Der er ingen kvalme - overhoved. Hvilken måske bekymrer mig en smule.... Men der er heller ingen tegn på at det er ved at gå i sig selv. Der er frygtelig lang tid til d. 14. juli.