Eva

mandag den 30. november 2009

Smerter

Jeg vågnede kl. 2 i nat for at gå på toilettet, og da jeg kom tilbage i sengen havde jeg smerter på hele højre side af maven, ned i højre lår og på hele højre side af ryggen. Manden prøvede at afhjælpe med lidt massage, men det holdt bare ikke op.

Kl. 4 opgav jeg at få sovet, og stod derfor op. Gik lidt frem og tilbage i stuen for at prøve på at "løsne" musklerne.

Ca. 4.30 gik jeg i seng igen, men kl. 5.45 opgav jeg drømmen om mere søvn, lavede mig en kop the og så fjernsyn. Smerterne blev mildere omkring kl. 7 hvor jeg fik sovet lidt på sofaen indtil manden stod op og fik hjulpet mig tilbage i sengen. Omkring kl. 10 gik jeg på toilettet igen - og kunne derefter næsten ikke stå på benene af smerte. Manden fik hjulpet mig med at tørre mig efter et bad (der ingen lindrende effekt havde) og hjalp mig i tøjet.

Kl. 11 kom min mor og søster til honningkage-hus-byggeri, og en times tid senere kunne jeg fungere mere eller mindre normalt igen. Smerter er dog ikke forsvundet helt, men jeg kan da fungere og selv komme op og ned af sofaen....

Hva' fa'en er det der gør så ondt? Jeg syntes at kunne lokalisere en meget stærk smerte der ligesom kom bagfra muskelknuden. Smerterne var der ligegyldig om jeg stod op, lå på siden, på ryggen eller sad på en stol.

Det var ikke veer (smerten var konstant) og babyen bokser stadig fint rundt i maven (hvilket beroliger mig meget!). Tror måske jeg bør ringe til svangreambulatoriet i morgen. De har jo i forvejen fokus på muskelknuden, og vi har en aftale om scanning på fredag. Hmm. Håber bare ikke det kommer igen....

2 kommentarer:

  1. Av det lyder hårdt! Har ingen idé om hvad det kan være, andet end en klemt nerve eller lignende? Håber at svangreambulatoriet kan hjælpe dig.
    God-bedrings-kram

    SvarSlet
  2. uha ja ring da endelig til dem, gad vide om det kan være iskias? den er der meget fokus på til det der gravid yoga jeg går til....

    SvarSlet