Så kom reaktionen.
Jeg har ellers været nogenlunde afklaret med den negative test - og har næsten ikke grædt.
Men i går gik det op for mig - jeg bliver nok aldrig gravid. Jeg vil nok aldrig være i stand til at gøre min mand til far. Jeg vil nok aldrig få lov at amme en baby. Jeg bliver aldrig mor!
En ansigstscreme måtte lade livet da den blev hamret ind i brusenichen, og mit ansigt idag er hævet af alt for mange tårer i de sene nattetimer.
mandag den 23. februar 2009
lørdag den 21. februar 2009
Ja - det var så det.
Blodprøven var negativ - og jeg begyndte at bløde igår.
Klinikken nåede ellers at rode godt rundt i det på testdagen. Jeg havde været forbi om morgenen og fået taget en blodprøve, men de ringede ikke til mig efterfølgende. Da jeg så ringede til dem beklagede de mange gange, men den var vist blevet til en blodprocent-blodprøve istedet, så jeg skulle komme forbi dagen efter og få taget en ny. Da jeg så med tårene stående ud af begge øjne fik givet beskeden videre til mand og mor, så ringede de - ja nu har vi fundet den, og den var negativ. Ja så kunne jeg jo tage ringerunden igen.
Nogle gange har jeg lyst til at ringe til alle de mennesker der i årenes løb har haft kommentarer så som "du er stadig ung", "du har masser af år tilbage at blive gravid i", "du skal nok nå det" og fortælle at nej - sådan er det ikke - se selv!
Det kan godt være jeg er ung. Og jo, hvis jeg havde lyst til at gennemgå 10, 15, 20 eller 30 forsøg endnu, jamen så ville jeg da have tid til det. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Rent psykisk er der grænser for hvad man som menneske kan holde til. Rent fysisk giver lægerne os dårligere og dårligere odds for at opnå graviditet for hvert forsøg der mislykkes. Sidst jeg snakkede med lægen om odds, sagde han at efter forsøg nr. 8 var der langt mellem snapsene. Så nej - jeg har ikke samme odds, som en der lige er begyndt i behandlingshelvedet.
Noget andet er livskvaliteten. Når jeg kigger tilbage på de sidste år, så har vores liv i høj grad været på stand-by. Da vi flyttede ind i huset var det ene værelse tiltænkt et barn. Vi ventede med at indrette det, og da vi endelig gjorde, blev det gjort for en billig penge - vi skulle jo nødig gøre det superlækkert, for så en måned senere at være gravid. Bestilling af ferier er blevet udskudt utallige gange - hvis jeg bliver gravid i dette eller næste forsøg, så kan jeg jo ikke flyve på det tidspunkt. Bilindkøb er blevet foretaget med en underlig fornemmelse - hvad nu hvis vi får tvillinger i næste forsøg, så har vi ikke plads til dem i denne lille, men meget dyre bil. Møbler er blevet købt ind med henblik på at de skal være børnevenlige, tøj er købt udfra tesen at der også skal være plads til en lille mave. Cremer er blevet skiftet ud med parabene- og parfumefrie. Mad er blevet købt med henblik på, hvad der er godt hvis jeg er gravid. Jobskiftet har givet mig dårlig samvittighed, fordi jeg jo potentielt ikke vidste, om jeg ville være gravid 1 måned senere.
Socialt har det også haft sin effekt. Vi har meldt os syge til flere sociale sammenkomster, fordi jeg ikke kunne/ville drikke eller fordi det faldt sammen med en eller anden undersøgelse. Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå at snakke børn med venner og veninder - jeg vil helst undgå spørgsmålet "nåhh, skal i ikke også snart ha' en lille en?".
I det hele taget har dette cirkus optaget så meget energi, at jeg til tider helt glemmer at leve. Og det tror jeg i bund og grund ikke man forstår, før man har været det igennem selv. Så ja jeg er ung - men nej, jeg har ikke masser af år tilbage at blive gravid i.
Klinikken nåede ellers at rode godt rundt i det på testdagen. Jeg havde været forbi om morgenen og fået taget en blodprøve, men de ringede ikke til mig efterfølgende. Da jeg så ringede til dem beklagede de mange gange, men den var vist blevet til en blodprocent-blodprøve istedet, så jeg skulle komme forbi dagen efter og få taget en ny. Da jeg så med tårene stående ud af begge øjne fik givet beskeden videre til mand og mor, så ringede de - ja nu har vi fundet den, og den var negativ. Ja så kunne jeg jo tage ringerunden igen.
Nogle gange har jeg lyst til at ringe til alle de mennesker der i årenes løb har haft kommentarer så som "du er stadig ung", "du har masser af år tilbage at blive gravid i", "du skal nok nå det" og fortælle at nej - sådan er det ikke - se selv!
Det kan godt være jeg er ung. Og jo, hvis jeg havde lyst til at gennemgå 10, 15, 20 eller 30 forsøg endnu, jamen så ville jeg da have tid til det. Men sådan er virkeligheden bare ikke. Rent psykisk er der grænser for hvad man som menneske kan holde til. Rent fysisk giver lægerne os dårligere og dårligere odds for at opnå graviditet for hvert forsøg der mislykkes. Sidst jeg snakkede med lægen om odds, sagde han at efter forsøg nr. 8 var der langt mellem snapsene. Så nej - jeg har ikke samme odds, som en der lige er begyndt i behandlingshelvedet.
Noget andet er livskvaliteten. Når jeg kigger tilbage på de sidste år, så har vores liv i høj grad været på stand-by. Da vi flyttede ind i huset var det ene værelse tiltænkt et barn. Vi ventede med at indrette det, og da vi endelig gjorde, blev det gjort for en billig penge - vi skulle jo nødig gøre det superlækkert, for så en måned senere at være gravid. Bestilling af ferier er blevet udskudt utallige gange - hvis jeg bliver gravid i dette eller næste forsøg, så kan jeg jo ikke flyve på det tidspunkt. Bilindkøb er blevet foretaget med en underlig fornemmelse - hvad nu hvis vi får tvillinger i næste forsøg, så har vi ikke plads til dem i denne lille, men meget dyre bil. Møbler er blevet købt ind med henblik på at de skal være børnevenlige, tøj er købt udfra tesen at der også skal være plads til en lille mave. Cremer er blevet skiftet ud med parabene- og parfumefrie. Mad er blevet købt med henblik på, hvad der er godt hvis jeg er gravid. Jobskiftet har givet mig dårlig samvittighed, fordi jeg jo potentielt ikke vidste, om jeg ville være gravid 1 måned senere.
Socialt har det også haft sin effekt. Vi har meldt os syge til flere sociale sammenkomster, fordi jeg ikke kunne/ville drikke eller fordi det faldt sammen med en eller anden undersøgelse. Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå at snakke børn med venner og veninder - jeg vil helst undgå spørgsmålet "nåhh, skal i ikke også snart ha' en lille en?".
I det hele taget har dette cirkus optaget så meget energi, at jeg til tider helt glemmer at leve. Og det tror jeg i bund og grund ikke man forstår, før man har været det igennem selv. Så ja jeg er ung - men nej, jeg har ikke masser af år tilbage at blive gravid i.
tirsdag den 17. februar 2009
Smugtestet
Tja - så tog jeg en test. Den var negativ. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig til imorgen, hvor jeg skal have taget blodprøve - but what are the odds....
Græder ikke engang. Har jo ikke følt jeg var gravid, selvom jeg jo selvfølgelig har håbet på det.
Hmm vil spise aftensmad og prøve at regne på hvornår vi kan få skudt det sidste forsøg af.
Øv.
Græder ikke engang. Har jo ikke følt jeg var gravid, selvom jeg jo selvfølgelig har håbet på det.
Hmm vil spise aftensmad og prøve at regne på hvornår vi kan få skudt det sidste forsøg af.
Øv.
mandag den 16. februar 2009
Intet nyt er vel godt nyt?
Der er stadig ikke skyggen af mens - som efter mine "normale" cykli skulle have indfundet sig i lørdags. I sidste behandling kom den først et par dage efter testdag, men der havde jeg også fået en depotsprøjte, der fuldstændig havde sat mit eget system ud af værk - flere måneder i træk.
Så jeg har de sidste par dage tænkt, at det kunne da være, at der rent faktisk var noget der havde sat sig fast.
Men dumme jeg, søgte idag på nettet:
"Slimhinde støtte er en vigtig del af IVF behandlingen. Tidligere undersøgelser har vist at graviditetsraten efter Crinone® behandling er den samme som efter anden form for progesteron, men blødning før graviditetstest ser ud til at forekomme hyppigere efter Crinone behandling."
De første 4 forsøg var med Crinone - og mit sidste og dette er med cyklogest. Så lige nu frygter jeg, at det er forklaringen på den udeblevne mens. At cyklogest simpelthen blot udskyder min mens mere effektivt end med crinone.
Meeen intet nyt er vel i bund og grund godt nyt?
Så jeg har de sidste par dage tænkt, at det kunne da være, at der rent faktisk var noget der havde sat sig fast.
Men dumme jeg, søgte idag på nettet:
"Slimhinde støtte er en vigtig del af IVF behandlingen. Tidligere undersøgelser har vist at graviditetsraten efter Crinone® behandling er den samme som efter anden form for progesteron, men blødning før graviditetstest ser ud til at forekomme hyppigere efter Crinone behandling."
De første 4 forsøg var med Crinone - og mit sidste og dette er med cyklogest. Så lige nu frygter jeg, at det er forklaringen på den udeblevne mens. At cyklogest simpelthen blot udskyder min mens mere effektivt end med crinone.
Meeen intet nyt er vel i bund og grund godt nyt?
torsdag den 12. februar 2009
En ny og mere afslappet Fru Larsen
Det er sjov som de daglige opdateringer før ægoplægningen var ved at tage livet af mig. Lige nu ville jeg rigtig gerne, hvis en lille kikkert kunne kigge ind til æggene, og se om de stadig deler sig og måske har sat sig fast. For realiteten er jo, at forsøget allerede kan være mislykket - men at jeg bare ikke ved det før i næste uge.
Jeg føler selv at jeg er mere afslappet denne gang. Tænker ikke helt så meget på det, og er ikke helt så optaget af at leve og spise korrekt, som jeg har været de andre gange. Igår spiste jeg en skål is - og jeg fik kun lidt dårlig samvittighed.
Jeg blev hjemme fra arbejde mandag til onsdag, men har været tilbage i dag, dog på nedsat tid. Arbejdet sendte en buket blomster mens jeg gik derhjemme. Det hjalp på min dårlige samvittighed over at efterlade en del af mine opgaver til de andre.
Imorgen bliver også en kort dag, og så er der dømt weekend i gode venners lag.
Håber denne afslappede stil vil gøre godt for maven :o) Mit humør er indtil videre i top - synes faktisk solen skinnede idag.
Jeg føler selv at jeg er mere afslappet denne gang. Tænker ikke helt så meget på det, og er ikke helt så optaget af at leve og spise korrekt, som jeg har været de andre gange. Igår spiste jeg en skål is - og jeg fik kun lidt dårlig samvittighed.
Jeg blev hjemme fra arbejde mandag til onsdag, men har været tilbage i dag, dog på nedsat tid. Arbejdet sendte en buket blomster mens jeg gik derhjemme. Det hjalp på min dårlige samvittighed over at efterlade en del af mine opgaver til de andre.
Imorgen bliver også en kort dag, og så er der dømt weekend i gode venners lag.
Håber denne afslappede stil vil gøre godt for maven :o) Mit humør er indtil videre i top - synes faktisk solen skinnede idag.
onsdag den 11. februar 2009
Kan man blive skør af fertilitetsbehandling?
Desperationen har åbenbart ingen grænser. Udover den akupunktur jeg modtog før og efter ægoplægning, har jeg nu købt to sten. Hvilken forskel to sten skal gøre ved jeg ikke, men jeg tænker, at det ikke kan skade.
Jeg har købt en
månesten: Giver fred og harmoni. Bruges ofte mod barnløshed.
og en
Aventurin: Eventyr sten. Giver glæde, overflod og held i kærlighed og arbejde.
Hvad kan man sige - jeg er nu officielt blevet skør.
Jeg har købt en
månesten: Giver fred og harmoni. Bruges ofte mod barnløshed.
og en
Aventurin: Eventyr sten. Giver glæde, overflod og held i kærlighed og arbejde.
Hvad kan man sige - jeg er nu officielt blevet skør.
tirsdag den 10. februar 2009
Så er den der!
Så er jeg gravid med tvillinger - ingen tvivl om det. De to blastocyster er blevet sikkert placeret, og der bliver de. Selvfølgelig gør de det. Det skal de. Det håber jeg.
Jeg er blevet ramt af en lille forkølelse samtidigt, men bilder mig ind, at det ikke kommer til at have nogen betydning - bare fordi man har snot i hovedet, behøver man jo ikke at have en dysfunktionel livmoder. Det gør jo netop bare, at jeg er tvunget til at holde mig i ro.
Tror nu nok jeg tager mig en god lang gåtur i morgen - trænger ligesom til at bevæge mig mere end fra sofa til køkken til soveværelse til badeværelse til sofa til......
Jeg er blevet ramt af en lille forkølelse samtidigt, men bilder mig ind, at det ikke kommer til at have nogen betydning - bare fordi man har snot i hovedet, behøver man jo ikke at have en dysfunktionel livmoder. Det gør jo netop bare, at jeg er tvunget til at holde mig i ro.
Tror nu nok jeg tager mig en god lang gåtur i morgen - trænger ligesom til at bevæge mig mere end fra sofa til køkken til soveværelse til badeværelse til sofa til......
mandag den 9. februar 2009
2 stk!!!!
Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi endnu - der er 2!!! blastocyster til oplægning.
Tak for de krydsede fingre og tanker til vorherre. De har åbenbart hjulpet!
Jibiiiiiiii - Trianglen - here I come!
Tak for de krydsede fingre og tanker til vorherre. De har åbenbart hjulpet!
Jibiiiiiiii - Trianglen - here I come!
søndag den 8. februar 2009
Standby tilstand
Her går det hurtigt ned ad bakke.
Igår var der to fine æg - og jeg havde fuld tiltro til, at de idag begge ville være parat til oplægning i min varme og meget parate livmoder.
Men sådan skulle det ikke være. Der er ikke nogen til oplægning idag, men der er en enkelt morula (stadiet før blastocyst) som måske er parat til oplægning imorgen. Her kan man vist tale om en kold spand vand i hovedet.
Rent psykisk er det endnu værre end sidste gang - jeg har ikke kunnet sove ordentligt de sidste mange nætter og kan næsten ikke tænke på andet i dagstimerne. Hvis vi da så bare havde fået at vide at "nu er alt håb ude" i denne omgang. Så kunne jeg tude ordentligt igennem sammen med en flaske rødvin. Men istedet er vi sat på stand-by endnu en dag.
For dem der tror på højere magter derude - i må meget gerne sende en lille bøn til vorherre. I andre, må meget gerne krydse fingre. Personligt krydser jeg alt hvad jeg har!
Men det piblende håb er desværre for nedadgående.
Igår var der to fine æg - og jeg havde fuld tiltro til, at de idag begge ville være parat til oplægning i min varme og meget parate livmoder.
Men sådan skulle det ikke være. Der er ikke nogen til oplægning idag, men der er en enkelt morula (stadiet før blastocyst) som måske er parat til oplægning imorgen. Her kan man vist tale om en kold spand vand i hovedet.
Rent psykisk er det endnu værre end sidste gang - jeg har ikke kunnet sove ordentligt de sidste mange nætter og kan næsten ikke tænke på andet i dagstimerne. Hvis vi da så bare havde fået at vide at "nu er alt håb ude" i denne omgang. Så kunne jeg tude ordentligt igennem sammen med en flaske rødvin. Men istedet er vi sat på stand-by endnu en dag.
For dem der tror på højere magter derude - i må meget gerne sende en lille bøn til vorherre. I andre, må meget gerne krydse fingre. Personligt krydser jeg alt hvad jeg har!
Men det piblende håb er desværre for nedadgående.
fredag den 6. februar 2009
3 stk
Så er status kommet fra klinikken, og der er stadig 3 der deler sig som de skal. De er lige nu 4, 7 og 8 celler. Den ene der kun er på 4 celler var åbenbart kun på 2 celler igår. Og efter laborantens udsagn, var det helt fint.
Jeg synes godt nok det er uhyggeligt spændende det her.
Jeg synes godt nok det er uhyggeligt spændende det her.
torsdag den 5. februar 2009
Depri med super-æg
Jeg sidder her på arbejdet og er fuldstændig ved siden af mig selv.
Der var 6 befrugtede æg - heraf var de 5 superæg! Jeg havde jo sat næsen op efter at få sat æg op idag, så jeg er faktisk lettere deprimeret. Manden er glad - og jeg burde jo egentlig være det samme. Men lige nu er jeg mere zombie end noget andet. Alle 6 æg bliver dyrket videre mod blastocyst stadiet. Men jeg kan slet ikke få humøret i vejret.....
Der var 6 befrugtede æg - heraf var de 5 superæg! Jeg havde jo sat næsen op efter at få sat æg op idag, så jeg er faktisk lettere deprimeret. Manden er glad - og jeg burde jo egentlig være det samme. Men lige nu er jeg mere zombie end noget andet. Alle 6 æg bliver dyrket videre mod blastocyst stadiet. Men jeg kan slet ikke få humøret i vejret.....
tirsdag den 3. februar 2009
Halleluja for bedøvelse der virker!
Hvor er det dejligt når det smertestillende virker. Var næsten helt høj lige efter - og hvis det bare var sådan hver gang, så kunne jeg sagtens gøre det mange gange til.... Altså hvis det ikke lige var for den psykiske belastning. Men det er første gang, at jeg ind i mellem kunne følge med på skærmen, hvor man kan se hvad laboranten ser - og jeg kunne dermed følge lidt med i antallet af æg. Og et par af de gange hvor han stak, da mærkede jeg absolut ingenting!
Jeg fik taget 8 æg ud, og de ligger lige nu i en skål i Hellerup og hygger sig med mandens bidrag. Der skal bare ligge en enkelt lille bitte baby, og jeg vil være mere end lykkelig.
De ringer på torsdag for at meddele hvor mange æg der har delt sig, og hvis der er mere end 5 styk, så dyrker de videre til blasocyster. Men så skal æggenes kvalitet have taget sig et kvantespring i forhold til tidligere forsøg, hvis det skal kunne lade sig gøre. Så jeg satser og håber på to flotte æg, der bliver lagt retur på torsdag.
For at være helt ærlig, så er jeg heller ikke sikker på, at jeg psykisk vil synes det er sjovt, at skulle igennem 5 dage med daglige status-opringninger fra klinikken. Sidst gik deres meldinger jo lidt frem og tilbage, og det samme gjorde mit humør - gik fra at være i himlen - til at være i helvede - og så endte jeg i himlen igen - bare for at ende i helvedet, da jeg fik taget en negativ blodprøve. Der er grænser for hvor mange rutcheture, jeg har lyst til at udsætte mig selv for.
Uhh det er spændende!
søndag den 1. februar 2009
Mavedelle efterlyses
Så har vi været til den sidste scanning, og der er ægudtagning på tirsdag. Så får vi se om der er nok flotte befrugtede æg til at dyrke blastocyster (meeen så skal vi sprænge statistikkerne fra de sidste 5 forsøg) eller om vi får lagt (forhåbentligt) 2 æg retur torsdag.
Det passer mig fint, at jeg kun skal sprøjte mig én aften til - min vægt har været nede på 52, og der er ingen skygge af en mavedelle når jeg skal stikke. Jeg kan til alles information fortælle at 1 ml er meget, når man kun har lidt tynd hud at stikke i. Det gør nas! OK indrømmet jeg er en piveprinsesse, men ville nu stadig ønske at jeg havde lidt ekstra fedt på maveregionen. Piskefløde, cremefraiche, kokosmælk, avokadoer, laks, nødder m.m. har indtil videre ikke haft den store effekt.
Er der nogen der ønsker at donere?
Det passer mig fint, at jeg kun skal sprøjte mig én aften til - min vægt har været nede på 52, og der er ingen skygge af en mavedelle når jeg skal stikke. Jeg kan til alles information fortælle at 1 ml er meget, når man kun har lidt tynd hud at stikke i. Det gør nas! OK indrømmet jeg er en piveprinsesse, men ville nu stadig ønske at jeg havde lidt ekstra fedt på maveregionen. Piskefløde, cremefraiche, kokosmælk, avokadoer, laks, nødder m.m. har indtil videre ikke haft den store effekt.
Er der nogen der ønsker at donere?
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
