Der var hjerteblink!!! Et lille fint hjerte pumpede derudaf.
Det blev dog som altid (i denne graviditet) efterfulgt af et "men" - fosteret er ikke så stort som de gerne så det var.... Det skulle have været omkring 13 mm og var kun 8,5. Det vil sige at fosteret kun svarer til 6+6, hvor jeg reelt er 7+5. Han sagde dog at der var 1 uges usikkerhed, og at det derfor var inden for normalen.
Jeg er bare så træt af at tingene ikke bare kan være normale. At det hele skal følges af et "men". "Du producerer hcg men det er ikke højt nok", "dit hcg niveau er steget men ikke højt nok", og nu "der er et foster med hjerteblink, men det er ikke helt så stort som forventet". Problemet er at det i mit hoved kun bliver sætningen efter "men" der bliver hos mig...
Nå, jeg kan vel ikke gøre så meget andet, end at prøve at nyde, at der er et lille foster i min mave, der gør sit bedste for at blive til en baby. Vi har været ude for at fejre det med en lækker indisk middag, så vi prøver at være glade. Selvom det er lidt svært. Jeg troede bare at dette ville være en lykkelig tid, og så ender man med at bekymre sig gul og blå.
Der er ny scanning om præcis to uger, og så skal jeg have ringet til min egen læge og komme ind i det offentlige system igen.
Det har bare at blive til en baby - det skal det!
tirsdag den 14. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
det SKAL blive til en baby og det er din baby!! I guder hvor er det unfair at vi skal høre på de menner hele tiden... ihh!
SvarSletStort tillykke!
SvarSletHvor er det bare dejligt at læse. Udover deres usikkerhed tror jeg altså også at det er enormt svært at måle. Jeg var også lidt stresset da jeg første gang var til scanning med Junior. Her var han 10 mm og skulle være 13, men lægen kommenterede det ikke engang, det var bare helt fint.
Men det ER da irriterende med alle de forbehold. Så er der 2 uger endnu i ventehelvede. Jeg håber, at I rigtig kan nyde det alligevel!
Stort knus,
Solsikke
Stort tillykke med hjerteblink Fru Larsen!!! Ja, de men'er er frygtelige.
SvarSletMen egentlig syntes jeg det giver ret god mening at fostret ikke helt svarer til, hvor langt du er. Din lave hcg i starten indikerede jo, at ægget nok havde sat sig lidt senere fast end normalt. Samtidig kan jeg fortælle dig, at da jeg var til den første scanning på Trianglen var min lille pige i maven 7,8 mm, og hun skulle på den dag have været ca. 11 mm, dvs. ud fra målene var hun en 3-4 dage bagud (og mit æg satte sig ikke sent fast for min hcg var 256 ved 4+1). Ved en scanning 9 dage senere var hun ca. 1 mm længere end de 9+3 jeg var henne. Nu her snart midt i graviditeten er hun flere dage foran, så det kan svinge rigtig meget. Jeg tænkte også meget over det lille mål efter den første scanning, men Trianglen endte allivel med at få ret, og det håber jeg sådan, at de også får i jeres tilfælde.
Uhmmm.. indisk middag, jeg elsker indisk mad.
Stort knus, Betty
Dejligt at læse at der var hjerteblink! Og ja, det SKAL blive til en dejlig lyserød baby - DIN baby!
SvarSletDet største til lykke til dig fru Larsen - dette er jo helt fantastisk! en lille levende inne i dig, så nu VET du at det med storken ikke er rigtig, man kan jo blive lidt i tvivl inde i bib noen gange :) Sov godt og længe og nyt den voksende! stor kram fra ms.Key
SvarSletKære Fru Larsen.
SvarSletJeg er stødt på din blog i går og må sige at jeg tudede hele vejen igennem da jeg har læst din historie. Jeg kan så godt forstå dine tanker, jeg føler 100 % det samme. Og nu jeg er havnet i en situation, hvor jeg aldrig ville være. Jeg er 28, har selv PCO og er nu, under behandling med Metformin, endelig blevet gravid helt af mig selv. I starten har det udviklet sig som det skulle, men jeg kunne alligevel ikke tro på det og var skidebange hele tiden. Jeg fik en scanning d. 28.8., hvor babyen var 6,6 mm. Det passede fint med min egen beregning og hjertet bankede derudaf. Hcg'en har også udviklet sig fint. Jeg var dog alligevel bange for at der skulle ske noget. En dag senere fik jeg en lille pletblødning, som ikke rigtig ville forsvinde og blev scannet igen den 2.9. Der var jeg allerede 7+4 og babyen målte 9 mm. Det var ok sagde min læge og hjertet bankede. Så fik jeg målt min progesteron og det viste sig at den var for lav. Derudover var hcg'en ikke steget, som den skulle. Jeg skulle få nogle stikpiller progesteron og blev scannet igen den 9.9., hvor babyen ikke var vokset, men stadig målte 9 mm - og jeg var allerede 8+4. Hjertet bankede dog stadigvæk. Og så kom chokket, fordi min læge pludselig sagde til mig, at "den duer ikke" - "det får I ikke noget barn ud af". Den læge som jeg ellers havde stor tillid til. Han sagde, at jeg ville få en abort inden for de næste 10 dage. Jeg skulle komme igen om en uge for at se, hvordan det ser ud. Og nu er jeg i ventehelvedet! Jeg skal til anden læge i næste uge, fordi jeg er som paralyseret og kan simpelten ikke gå hos ham mere. Når jeg læser din blog så har jeg en lille smule håb om at det alligevel går, men det med at vente gør mig sindsyg. Jeg krydser alle mine fingre for at går godt for både os og jer, men du kan tro at jeg meget hellere ville være i din situation, fordi det ser faktisk rigtig godt ud!
De kærligste hilsner
C.