Eva

søndag den 4. januar 2009

Juleferien går på hæld

Så nærmer slutningen sig på denne fantastisk lange juleferie. Jeg skal på arbejde igen i morgen, og jeg glæder mig ikke synderligt.

Det har for første gang i 3 år været en god jul. Vi har haft de mislykkede forsøg lidt på afstand, og jeg har kunne glæde mig over min lille nevø, der ellers har været noget af en torn i øjet, da han er produceret ca. på det tidspunkt jeg smed p-pillerne. Han har altså hele vejen været det fysiske billede på, hvad vi rent faktisk kunne have haft. Og det er ikke noget jeg har været synderlig god til at håndtere. Min søsters mand ved jo ingenting, så hun har også brugt en del tid på at sige "når du bliver gravid", "når i bliver forældre", "er han ikke sød...". Men hun ved det jo ikke, så det er vores egen skyld vi har udsat os for det.....

Nytårsaften var vi sammen med min veninde og hendes mand, der har to dejlige børn. Også her var jeg faktisk i stand til at nyde dem, uden at græde mig selv i søvn bagefter. Så jeg tror i det hele taget jeg er blevet mere afklaret om vores situation.

Desværre har ferien lige taget et dyk til sidst. Manden vil ikke køre videre med adoptionsprocessen, før vi har de sidste to forsøg overstået. Og nu ved han slet ikke om adoption er noget for ham..... Lige nu vælger jeg at lade være med at tænke mere over det - for jeg skal være mor, og jeg vil gøre alt for at nå til det mål. Og det ved han godt. Men han har åbenbart behov for at tage tingene i et andet tempo, og så hjælper det jo ikke meget at jeg står og presser på sidelinjen. Men humøret har da lige taget et ordentligt dyk i den forkerte retning
:o(

4 kommentarer:

  1. Hej Fru Larsen

    Godt nytår til Jer også. Og ja, det er lidt mærkeligt, men på en eller anden måde også trygt, at følge med i andres liv og se, at man ikke er den eneste i verden, hvor tingene ikke lige flasker sig. Held og lykke i 09.

    SvarSlet
  2. Kære Fru Larsen

    Hvor vores juleferie dog minder om hinanden - omgivet af børn og dog overraskende glad. Gode tider kommer ikke skidt tilbage, så det er dejligt.
    Jeg forstår skam også din sorg i forhold til mandens reaktion på adoptionsprocessen. Vi har været lignende igennem herhjemme, dog med donorsæd på dagsordenen i stedet. ´Jeg tror du har ret i, at mændene tager tingene i en anden rækkefølge. Min mr. N. er i hvert fald ikke meget for at diskutere "nødløsninger" før alt håb er ude. Jeg ved ikke om du har det på samme måde, men disse "nødløsninger" har jeg (modsat N) haft behov for, for ikke at fortvivle ved tanken om, at behandlingen risikerer ikke at bære frugt.
    Når det kommer til stykket, så er jeg overbevist om, at begge vores mænd står bag os og går 100% ind for plan B. Men vi må nok have lidt tålmodighed og tro på plan A inden da. Hvilket alt andet lige jo også er fornuftigt nok... for det ville da være fantastisk hvis det lykkes!

    Knus,
    Ønske

    SvarSlet
  3. Hej Fru Larsen
    Godt nytår til dig.
    Vil bare lige indskyde at jeg VARMT kan anbefale jer at tage på Adoptionskurset (fase2). Der var rigtig mange par som ikke var sikre på at det var det de skulle, men som havde brug for en afklaring. Alle gav udtryk for at det havde været rigtig godt, og at det havde givet en masse. Selv alle mændende synes det havde været kanon, på trods af at der bliver snakket følelser og tanker nonstop. Det er er psykisk vildt hårdt, men også vildt GODT. Alle par har deres historie, og alle respektere hinanden, der hvor man nu er. Synes i skal overveje det, vi er virkelig glade for at have været afsted. I skal huske at i kun har 1 år fra fase1 godkendelsen til i skal være startet på fase 3.
    Held og lykke med det hele.
    Hilsen Heidi K.

    SvarSlet
  4. Hej Fru Larsen, har ikke meget mere at tilføje end de andre har sagt. Men det er bare super vigtigt at man tager manden med i forløbet... vi kvinder har en tendens til at styre igennem det hele og overtage kontrollen. Hvis nu det var omvendt at vores mand ville igang m adop process og vi ikke var klar, hvordan ville vi tage det? ikke særlig godt... så giv ham tid, og jeg er sikker på at I sammen finder den rette vej. Kæmpe knus fra mig

    SvarSlet