Eva

torsdag den 12. februar 2009

En ny og mere afslappet Fru Larsen

Det er sjov som de daglige opdateringer før ægoplægningen var ved at tage livet af mig. Lige nu ville jeg rigtig gerne, hvis en lille kikkert kunne kigge ind til æggene, og se om de stadig deler sig og måske har sat sig fast. For realiteten er jo, at forsøget allerede kan være mislykket - men at jeg bare ikke ved det før i næste uge.

Jeg føler selv at jeg er mere afslappet denne gang. Tænker ikke helt så meget på det, og er ikke helt så optaget af at leve og spise korrekt, som jeg har været de andre gange. Igår spiste jeg en skål is - og jeg fik kun lidt dårlig samvittighed.

Jeg blev hjemme fra arbejde mandag til onsdag, men har været tilbage i dag, dog på nedsat tid. Arbejdet sendte en buket blomster mens jeg gik derhjemme. Det hjalp på min dårlige samvittighed over at efterlade en del af mine opgaver til de andre.

Imorgen bliver også en kort dag, og så er der dømt weekend i gode venners lag.

Håber denne afslappede stil vil gøre godt for maven :o) Mit humør er indtil videre i top - synes faktisk solen skinnede idag.

1 kommentar:

  1. Jeg tror æggebasserne er glade for din afslappede stil :0)

    xxx
    Ønske

    SvarSlet