Her går jeg og venter på at mens skal indfinde sig, så vi kan få skudt det sidste forsøg igang. Manden er ikke helt enig, da han mener vi skal vente en måned længere, med håbet om at systemet så reagerer bedre på hormonerne.
Jeg vil bare gerne have det overstået, så vi ved om vi skal til at overveje alternative løsninger, -eller om dette sidste forsøg kommer til at bære frugt.
Søsteren er blevet informeret - dejligt at få endnu en skulder jeg kan græde hos, hvis manden ikke er i humør til endnu en Fru Larsen-tudetur :o)
Mens må gerne snart indfinde sig i det lille hjem!
søndag den 29. marts 2009
søndag den 15. marts 2009
En tur i sommerland
Så er vi kommet hjem fra en weekend i "alvorlige emners"-tegn.
Vi havde lejet et sommerhus, og tog afsted med formålet at snakke om fremtiden i forhold til behandlingen.
For noget tid siden ville min mand slet ikke snakke adoption, og mine tanker har kredset ualmindeligt meget om det faktum siden. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted, med tanke på hvad resultatet, af en sådan weekend kunne blive. For jeg skal være mor. Alle mine tanker og min frygt resulterede i en lettere hysterisk kvinde i timerne op til afgang.
Vi fik snakket - og jeg fik grædt, men heldigvis blev vi enige om hvordan vi griber fremtiden an - og adoption er en af vores løsningsmodeller. Og han var endda så åben omkring det, at han synes det var helt fint, hvis vi igangsatte fase 2.
Men endnu engang må man konstatere at min mand og jeg snakker forskellige sprog. Tænk engang, at det kan komme bag på mig efter næsten 10 år sammen.
Han påpegede desuden at han gerne så, at jeg blev lidt gladere. Ja - jeg har vist ikke været særlig sjov at leve sammen med de sidste par år.
Vi havde lejet et sommerhus, og tog afsted med formålet at snakke om fremtiden i forhold til behandlingen.
For noget tid siden ville min mand slet ikke snakke adoption, og mine tanker har kredset ualmindeligt meget om det faktum siden. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted, med tanke på hvad resultatet, af en sådan weekend kunne blive. For jeg skal være mor. Alle mine tanker og min frygt resulterede i en lettere hysterisk kvinde i timerne op til afgang.
Vi fik snakket - og jeg fik grædt, men heldigvis blev vi enige om hvordan vi griber fremtiden an - og adoption er en af vores løsningsmodeller. Og han var endda så åben omkring det, at han synes det var helt fint, hvis vi igangsatte fase 2.
Men endnu engang må man konstatere at min mand og jeg snakker forskellige sprog. Tænk engang, at det kan komme bag på mig efter næsten 10 år sammen.
Han påpegede desuden at han gerne så, at jeg blev lidt gladere. Ja - jeg har vist ikke været særlig sjov at leve sammen med de sidste par år.
Etiketter:
Tanker om livet....
fredag den 6. marts 2009
Status hos lægen
I onsdags var vi til status hos lægen.
En lettere nedslående oplevelse - han mener heller ikke at der er den store grund til at fortsætte ud over den ene sidste gang, som vi har tilbage på klippekortet.
Derefter skal vi overveje alternative løsninger - ægdonation, sæddonation eller adoption. Jeg har aftalt med manden, at vi i næste uge snakker alternativerne igennem. Lige nu kan jeg slet ikke overskue vores valgmuligheder, og er bare deprimeret over at lægen nu også har min negative holdning til vores chancer. Øv.
En lettere nedslående oplevelse - han mener heller ikke at der er den store grund til at fortsætte ud over den ene sidste gang, som vi har tilbage på klippekortet.
Derefter skal vi overveje alternative løsninger - ægdonation, sæddonation eller adoption. Jeg har aftalt med manden, at vi i næste uge snakker alternativerne igennem. Lige nu kan jeg slet ikke overskue vores valgmuligheder, og er bare deprimeret over at lægen nu også har min negative holdning til vores chancer. Øv.
Etiketter:
Behandling
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
