Et nyt liv

Igår var det min fødselsdag, og dermed præcis et år siden, at jeg havde den første morgen med graviditetskvalme. Det var en tirsdag, og jeg skulle først have taget blodprøve om fredagen. Jeg sagde ikke noget til manden, for jeg vidste han ville slå det hen, og sige at vi nok lige skulle vente til fredag. Og derudover så troede jeg ikke rigtig på det. At der ville være to styk, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

Og livet har ændret sig siden. Nyt hus, ny by, støbt nyt gulv i køkken og bryggers, nyt køkken, nyt bryggers, ny isolering på loftet, nye lofter med spots i to rum, nye stikkontakter, installering af fjernvarme og sløjfning af olietank, modernisering af badeværelse, opsætning af ny væg - ny institution til Eva, at gøre hende renlig og få hende til at sløjfe sutten - og så selvfølgelig en hverdag med en pige på nu 3,5 år og 2 drenge på 4 mdr. Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige, at det har været det travleste år i mit liv.

Men på mystisk vis er vi ovenpå. Vi som voksne elsker stadig hinanden. Eva elsker sine brødre. Og drengene er to glade, smilende, nemme små størrelser. Jeg havde regnet med at det hele ville være hårdere, surere og sværere.

Det hjælper at vide, at det hele bare er en kort periode. At de ikke til evig tid skal have mad hver 3. time. At de ikke til evig tid græder hver aften. At flaskerne efterhånden bliver overtaget af mad. At de om 3 år selv kan tage tøj på, sætte ord på deres følelser og behov, og at rejsen dertil faktisk er ret fantastisk! At jeg så VIRKELIG har glædet mig til, at den første tid med 2 spædbørn var overstået er så noget andet. Den hårdeste tid er allerede ovre. Jeg får sovet om natten, og der er rutine i dagene. Og det er ikke så skidt endda.

Stor familie = Ny dyt!

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg slet ingenting har fået skrevet på bloggen. Ikke så meget for min skyld, men mere fordi jeg har så mange tanker jeg kan give videre til Eva, når hun bliver stor nok. Og indtil videre har jeg ikke noget til mine drenge.

Mine to drenge kom til verden d. 22. maj 2013 og vejede hhv 3kg og 2,7kg. Altså to relativt store drenge, der fik navnene Peter og David.

Så nu er vi en stor familie på fem, og det bringer nye udfordringer til dagligdagen. En af udfordringerne er, at vi ikke kan være i den gamle dyt allesammen, og der er grænser for hvor længe vi kan fungere i hverdagen, uden at kunne tage alle tre børn med i bilen. Heldigvis har vi en sød mormor der gerne kommer og kører Eva, når vi skal besøge familien. Men det er jo ikke en holdbar løsning på lang sigt.

Jeg har derfor været ude og prøvekøre vores måske fremtidige bil idag. En stor en af slagsen med mulighed for 7 sæder. Men nu får vi se hvad han vil give for vores gamle dejlige bil, og om vi kan blive enige om en pris.

Men jeg glæder mig til at kunne pakke hele flokken og tage på udflugt med tvillingebarnevogn og hele udstyrspakken!