Et hadet folkefærd

Jeg er blevet til en af dem, som jeg tidligere har hadet i bybilledet. En af de gravide. En af dem med maver, der bare skal vises frem for hele verden.

Hvor har jeg haft lyst til at hvæse af dem mange gange. Hvor har jeg hadet deres behov for at vise deres lykke frem. Hvor har jeg hadet de mange kvinder i babybutikkerne - deres guldklumper og deres måde at tage det hele forgivet på. At de da slet ikke så ud til at vide, hvor heldige de var.

Og nu er jeg selv blevet en af dem. En af dem der tager tøj på, så man ikke er i tvivl om, at der gemmer sig et lille væsen i maven. En af dem der aer maven kærligt. En af dem der smiler til verden og er lykkelig. En af dem der går ind i babybutikker og føler jeg hører til.

Jeg håber, at de kvinder der hader mig nu, husker på at det ikke er alle maver der er resultatet af en kort venteperiode og hygge i soveværelset.

Men der er i bund og grund ikke noget at gøre ved, at jeg (hos nogen) er et hadet folkefærd. For jeg er så glad. Så glad for at maven er min!