Et farvel til medicinen

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at rydde op i skabet under vores håndvask.

Udbyttet blev restmedicin af følgende typer:
Pregnyl
Orgalutran
Pergoveris
Ovitrelle
Synarela
Gonal-f
Prednison
Østradiol
Crinone
Suprefact
Gravitamin
Fertil Forte
Alkohol swaps
og 3 små fyldte kanylebokse og 1 stor fyldt kanyleboks

Og det er altså ikke fordi, jeg ikke har været på apoteket undervejs i processen og aflevere restmedicin og kanyler....

Gravitamin og lignende er blevet købt flere gange - de nåede sjovt nok at gå over holdbarhedsdatoen, før jeg fik spist dem alle. Fertil Forte blev indkøbt, da vi nok inderst inde vidste vi havde et problem (så lang tid burde det da ikke tage at blive gravid) og resten - tja det er fra vores behandlinger.

Det er næsten helt vemodigt at sige farvel til medicinen - det har jo været vores trofaste ven i løbet af de sidste 2 år+ Men trolden gør sit bedste for at overbevise mig om at jeg skal være mor til februar, så jeg tager afskeden til behandlingerne i små skridt. Der er stadig en meget fyldt skuffe med behandlingspapirer, planer, papirer om frosne æg, informationsmateriale m.m. som der skal ryddes op i. Men det må vente lidt endnu.

Gravid!!!

Så kom tallet - hele 978!! Det var så fint, at de ikke gad scanne mig i næste uge, men først ville se mig igen d. 14. juli. De sagde rent faktisk tillykke i telefonen, og de vurderer altså at jeg er helt normalt gravid!

Min mor, søster og far fik nyheden overbragt personligt, selvom der jo stadig er 20% risiko for at noget går galt, synes jeg de skulle vide det alle tre. Jeg tror vist nok de alle klemte en lille tåre - specielt min far sad med tårene ned ad kinderne.

Så kan tiden til d. 14. juli kun gå for langsomt!

Tak for alle de krydsede fingre!

Jeg er gravid.......!!!!

Intet nyt - er godt nyt!!

Ikke noget nyt herfra. Og det er jo sådan set ret godt. Ingen blødning, ingen smerter men derimod ømme bryster. Lige nu er jeg bange for at det bliver svært at sove pga blodprøven i morgen - men jeg er helt baldret, så mon tro det ikke kommer til at gå.

Har haft en elendig uge på arbejdet. De mener stadig jeg skal effektivisere ½ stilling væk, så der bliver plads til mine nye opgaver, og det er sjovt nok mig selv der skal finde ud af hvordan det skal effektiviseres. Stemningen er i bund i afdelingen, og det er ikke sjovt længere. Kan slet ikke overskue det næste halve år (indtil jeg selvfølgelig skal på barsel) og er i bund og grund bange for at den travle hverdag og alt den stress der er nu (og som bliver ved at være fremadrettet) vil være skidt for den graviditet, der kæmper for at blive i min krop. Og det skal bare ikke være arbejdet, der gør at dette går galt!

Kan slet ikke vente til at næste uge er overstået, så står den nemlig på 4 ugers ferie. Og det skal nydes med en baby i maven!

Stadig ikke helt højt nok

Beklager den manglende update.... Specielt overfor Heidi der ligger og keder sig (men passer godt på de to små i maven).

Tallet igår var 204 - det skulle have været minimum 228 før de var tilfredse. Så det stiger altså stadig, men ikke helt nok.

Næste blodprøve er på lørdag, og så er der nok en scanning allerede i næste uge. Her kigger de vist efter en "sæk" af en slags, som gerne skulle være synlig når hcg er over 1000.

Her troede jeg, at man skulle være glad, når man testede positiv, men indtil videre er stemningen ikke særlig jubelagtig. Men det er vel egentlig ikke så underligt, når det man har ønsket i snart 4 år endelig bliver virkelighed - og man så samtidig ryger under overvågning af frygt for at der er noget galt. Jeg tror egentlig også, at det er fordi jeg igennem de sidste mange år, er kommet til at se det som et så stort mirakel, at det da gav god mening, at det ikke kunne lade sig gøre.

Der bliver googlet meget herhjemme i øjeblikket, de fleste steder står der at tallet kun skal fordobles over 48-72 timer, og det lever vi vist fint op til. Se selv her, der står at "I ca. 85 % af alle normale graviditeter fordoble sig selv hver gang der er gået ca. 72 timer".

Men jeg tror lægernes frygt er, at der er tale om en graviditet uden for livmoderen. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare kan give os fred - lade os nyde vores graviditet - og så tage chokket, hvis det ikke går alligevel. Men så ville vi da i det mindste have lidt glæde over det faktum, at jeg producerer hcg. Og derfor kan tage en graviditetstest der er positiv (hvilket jeg gjorde i går - bare lige for at bevise overfor mig selv, at sådan en test rent faktisk virker - jeg har taget et billede, så det er dokumenteret hvis der er nogle derude, der har samme mistro til tests).

Hov fik jeg lige skrevet - nyde vores graviditet - i det ovenstående? Jeg vælger at tro på at det nok skal gå. Selvfølgelig er jeg da gravid. Jeg mener 0-63-114-204 det er da en fin konstant stigning!!

Jeg er gravid!!! Sådan skal det nemlig være!!!

Stadig for lavt

Hcg var stadig for lavt til at hun ville love os noget. Det skulle minimum have været på 126 og var kun på 114. Så der er ny blodprøve på tirsdag.

Hvor er jeg bare træt af det her. Hvis jeg var blevet gravid "normalt" havde jeg taget en normal graviditetstest, der havde vist positiv. Jeg havde været lykkelig. Nu skal jeg i stedet gå og være bange for, at der ikke er noget alligevel. Hold kæft hvor er jeg træt af at være BIB'er!! Jeg tør slet ikke håbe på noget, og kan bare rende rundt og være måske-gravid. Det er altså noget hø!

Uden hormorner

Idag er jeg helt uden kunstige hormoner. Nu skal kroppen klare sig selv. Skræmmende. Det er kun prednisonen jeg skal blive ved med at tage, men østradiol og cyklogest blev taget sidste gang i går aftes.

Jeg har været til begravelse - min gamle farfar døde sidste weekend, og jeg kan ikke lade være med at tænke at nu når hans sjæl er væk, så kan det være der er plads til en ny sjæl i min mave?

Han blev næsten 98 og var nogenlunde frisk til det sidste. Faktisk nåede han aldrig på plejehjem, og det endte med at være en brækket hofte der tog livet af ham. Noget han havde ønsket længe, nemlig at få fred.

Jeg er mest lidt zombieagtig i dag. Sorgen over min gamle farfar, og håbet om en baby i maven, som indtil videre bare bliver kaldt for "cellerne". Det er jo selvfølgelig heller ikke meget andet end en samlig celler, der prøver på at formere sig selv. Og så er vi jo slet ikke sikre på, at der er nogle celler, der deler sig lige nu.

Ih altså, hvor må dagen i dag meget gerne gå hurtigt.

Et forsigtigt tillykke fra laboranten

Den var positiv - men tallet var kun 63, og det skulle gerne være over 75. Så der er ny blodprøve på søndag.

Ved ikke hvordan jeg har det, for det er ærlig talt svært at være positiv, når man har følelsen af at det nok er en biokemisk. Hun sagde at man nogle gange så at det bare startede langsomt ud, og at det så først kom ordentligt igang efter et par dage.

Så kryds hvad krydses kan, for at tallet er minimum fordoblet på søndag!!! Succeshistorier modtages meget gerne!

Uden tro

Vi tror ikke herhjemme. Ikke på noget som helst. Hverken ét styk baby, tvillinger eller trillinger.

Troen er røget helt væk i denne omgang. 6 forsøg uden nogen som helst gevinst, så hvorfor skulle forsøg nr. 7 være anderledes? Jeg føler mig ikke gravid, og da jeg kender udviklingen af æggene fra de to blastocyst forsøg, så skal jeg være mere end heldig, hvis der er et eneste æg tilbage, der deler sig ordentligt på nuværende tidspunkt. Og selvom det gør - ja så er jeg jo ikke blevet gravide af det tidligere.

Den læge der lagde æggene retur sagde, at det var mange år siden at han havde lagt 3 æg retur på en 29 årig kvinde. Er vi virkelig så håbløse? Min mor trøstede mig - det er sikkert fordi mange andre har givet op for længst, og derfor aldrig når til 7. forsøg..... Eller også er de bare alle sammen blevet gravide i et af de første 4 forsøg....Det understøtter desværre lægens teori om at der ikke er den store grund til at fortsætte længe endnu.

Jeg tror desuden prednisol giver mig en irriterende bivirkning. Selvom jeg drak mit sidste glas vand til aftensmaden skulle jeg at tisse kl. 19.00, 21.30, 22.30, 23.30 og igen kl. 3.30.... Måske man skulle have taget prednisolen til morgenmaden i stedet for aftensmaden?

Først på torsdag

Min krop er åbenbart lidt langsom i denne omgang, så der er først ægudtagning på torsdag og ægoplægning lørdag.

Så i denne uge "slipper" jeg med en afdelingsdag i morgen, en arbejdsdag onsdag og så fri fra arbejde fra torsdag og hele ugen derefter.

Juli byder på 4 ugers ferie, og så er der selvfølgelig barsel fra januar, hvis jeg altså kan tælle.....

Tyder det på, at jeg ikke gider på arbejde pt???

Status

Det har været en hård uge. Mit job ændrer sig - og ikke med min gode vilje. En rigtig god kollega fra vores lille velfungerende afdeling blev fyret pga nedskæringer (så jeg bør måske bare være glad for at have et job...). Mine rutcheture har mest været for nedadgående og lørdag blev brugt på at have det rigtig skidt fysisk. Jeg kunne ingenting, så jeg lå i sengen og sov det meste af dagen.

Idag har jeg det bedre.

Jeg er egentlig lidt stolt af mig selv. Selvom ugen har budt på følelsen af afmagt, frustration, vrede, sorg osv. osv. har jeg holdt fast i den sunde livsstil. Ingen hurtige kulhydrater, kun 1½ kop kaffe de sidste 10 dage, massere af juice med vores nye "juicer" og motion og motion. Er lige kommet hjem fra en løbetur på hele 32 minutter. Helt uden pauser undervejs. Det gik langsomt, men følelsen af at kunne kigge på naturen undervejs, nyde fuglende synge godnatsange, gør det alligevel til en jubii oplevelse. Og 32 minutter med pulsen i vejret, det må da tælle for noget.

Scanningen i fredags viste ca. 8 æg, men de var stadig små, så vi skal til scanning igen i morgen. Sprøjterne gør mig efterhånden ingenting - det er mere ventetiden der er slem.

Jeg har meddelt arbejdet at jeg er syg 1 uge efter ægoplægning. Trænger helt ærligt også til noget ferie! Og da dette måske? er den sidste gang vi prøver at blive gravide, så synes jeg ikke jeg kan tillade mig andet end at give min krop de bedste muligheder for at holde fast på et par æggebasser - eller tre....

Monster?

Idag er livet noget l...

Min chef mener jeg skal varetage 1½ stilling - selvom den ene stilling jeg har på nuværende tidspunkt tager en del mere end de 37 timer det burde. Er sjældent hjemme før kl. 18.00 selvom jeg møder relativt tidligt. Så jeg synes ikke lige, at jeg har tid til ½ stilling oven i hatten!

Derudover tror jeg hormonerne har lukket monstret ind i vores liv igen. Har været sur, ked af det, gal, mukken, opgivende, vred så jeg kunne smadre det hele og fuldstændig ligeglad - og det bare på én dag. Sjovt nok siger bivirkningslisten at der er tale om humørsvingninger - men kræver det ikke, at der også er opture?

Katten gør heldigvis sit bedste for at få mig op med humøret - hun har lige ligget med hele hovedet nede i et par meget svedige løbesko i et par minutter, og så helt salig ud, da hun kom retur til overfladen. Hvem der bare kunne finde glæde i duften af andre.

Så går det for alvor i gang igen!

Så er vi igang igen! Der var endelig svar på blodprøven, og progesteronniveauet var helt fint allerede i mandags, så nu skal jeg igang med opregulering.

Hermed planen indtil næste fredag:

Morgen - 1 pust synarela
Aftensmad - 2 tabl. Prednison, 1 pust synarela
Aften - 75 enheder Gonal-f, 150 enheder Pergoveris

Så altså stadig hormoner 3 gange dagligt, nu bare i en god pærevælling....

Følte det som om jeg gik med et helt apotek i posen, da jeg tog det med fra klinikken.

Jeg blev faktisk helt glad, da sekretæren gav mig grønt lys for opregulering. Men 5 minutter efter begyndte jeg at græde. Ja - frygt, håb og sorg går åbenbart stadig hånd i hånd!

Ikke endnu

Jeg er stadig igang med nedregulering. Jeg fik taget en blodprøve i mandags (jeg vil gerne have at de holder øje med progesteron niveauet - sidst havde vi en supergod befrugtningsrate, og her havde de haft fokus på at få progesteronen helt i bund før jeg startede på opregulering) men onsdag havde de stadig ikke fået svaret. Jeg skulle have ringet idag, for at høre om de har fået svar, men det glemte jeg..... typisk. Nå ja, en enkelt dag fra eller til på nedregulering ændrer nok ikke det store.

Eventuelt mandag?

Jeg bløder. Det gør jeg ellers aldrig før den første scanning i nedreguleringsperioden. Dejligt! Så kan det være at opreguleringen allerede kan starte mandag efter min scanning. Håber!

Immunforsvar

Næste behandling kommer højst sandsynlig til at indbefatte 3 æg retur og behandling med et middel, der i en mild form skruer ned for mit immunforsvar.

Jeg fandt nedenstående på bbc's hjemmeside om netop fertilitetsbehandling og immunforsvar.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/1746815.stm

For at være helt ærlig, så tror jeg ikke på det. Men det er nok et resultat af, at vi altid er faldet i den forkerte grøft i forhold til statistikkerne. Hvis vi har bare 10% for at mislykkes - så skal det nok være det der sker!

Og hvorfor skulle de lægge 3 æg tilbage, hvis der lige pludselig er en sindsyg god sandsynlighed for gevinst? Så det hænger altså ikke helt sammen. Selvom det ville nu være skønt, hvis der var to der satte sig fast.... Ja se håbet pipler altså stadig under overfladen - bare jeg kunne blive fri for håbet i denne omgang, så jeg ikke skal igennem samme skuffelse som alle de andre gange.

Hmm - er ikke særlig optimistisk idag.

Stilhed

Jeg ved godt der er meget stille herinde. Der sker nu heller ikke så meget.

Hormonerne bliver taget 3 gange dagligt. Jeg glemmer dem nogle gange om eftermiddagen, men så tager jeg dem et par timer for sent - og krydser fingre for at det ikke betyder noget.

Jeg er ikke blevet hverken deprimeret, hysterisk eller på anden måde uligevægtig. Så det går egentlig meget godt.

Måske det er ligesom dengang, hvor mine forældre skulle mødes med svigerforældrene første gang - jeg var så nervøs for, om de havde noget at snakke om, og om det ville blive hyggeligt. I mit fokus på at vores to forældrepar skulle møde hinanden, glemte jeg fuldstændig at mine egne forældre på det tidspunkt ikke havde snakket sammen i mange år og bestemt ikke var gode venner. Måske er det det samme nu - at jeg ved at fokusere på noget andet helt glemmer det der i virkeligheden er "problemet".

Nå ja, så længe det betyder at jeg fungerer i det daglige - tja, så skal jeg vist ikke brokke mig.

De første hormoner i omgang 7!

Så er de første hormoner endt i kroppen - det er endt med næsespray i denne omgang. Så altså 3 pust dagligt i minimum 2½ uge, og så er det måske tid til opregulering. Nu får vi se.

Da sundhed fylder en del i mit hoved under behandlingerne har vi investeret i en saftcentrifuge, som gerne skulle gøre at jeg får endnu flere gode vitaminer og mineraler de næste ca. 6 uger.

Den har allerede fået lov til at producere 5 forskellige "juicer" med grugt og grøntsager, på 2 dage. Jeg afviser ikke at mængden bliver mindre, når den første begejstring er aftaget.

Derudover er motionen også godt igang igen, så det er ikke min livsstil der kommer til at betyde at jeg ikke bliver gravid.

The rollercoaster ride has begun...

Så har jeg været til scanning for at se om jeg kan påbegynde nedregulering - but as always er min ægløsning først lige ved at finde sted, så jeg skal til ny scanning på fredag.

Der har været stille på bloggen - men jeg har prøvet at leve livet uden hele tiden at skulle forholde mig til BIB tilværelsen. Det er gået meget godt - lige bortset fra at det selvfølgelig er i mine tanker hver dag alligevel.

Scanningen har for alvor sat tankerne igang igen, og allerede igår begyndte jeg at græde. Først over to serier i fjernsynet (som ikke var særlig sørgelige) og derefter bare af sorg over situationen. Ufatteligt at man ikke snart har vænnet sig til at være barnløs i behandling.

Venter

Her går jeg og venter på at mens skal indfinde sig, så vi kan få skudt det sidste forsøg igang. Manden er ikke helt enig, da han mener vi skal vente en måned længere, med håbet om at systemet så reagerer bedre på hormonerne.

Jeg vil bare gerne have det overstået, så vi ved om vi skal til at overveje alternative løsninger, -eller om dette sidste forsøg kommer til at bære frugt.

Søsteren er blevet informeret - dejligt at få endnu en skulder jeg kan græde hos, hvis manden ikke er i humør til endnu en Fru Larsen-tudetur :o)

Mens må gerne snart indfinde sig i det lille hjem!

Status hos lægen

I onsdags var vi til status hos lægen.

En lettere nedslående oplevelse - han mener heller ikke at der er den store grund til at fortsætte ud over den ene sidste gang, som vi har tilbage på klippekortet.

Derefter skal vi overveje alternative løsninger - ægdonation, sæddonation eller adoption. Jeg har aftalt med manden, at vi i næste uge snakker alternativerne igennem. Lige nu kan jeg slet ikke overskue vores valgmuligheder, og er bare deprimeret over at lægen nu også har min negative holdning til vores chancer. Øv.