Ikke helt skidt

Min fødselsdag have også sine positive sider. For første gang holdt manden sin hånd på min mave samtidig med at den lille møffede rundt, så det kunne mærkes både inden i og uden på. Noget der har gjort, at hans store dejlige hænder nu bruger en del tid på min mave....

Jeg mærker liv hver dag nu - ville bare ønske der var en tænd-knap, så jeg kunne tænde for den lille, når jeg havde behov for at blive bekræftet i det fantastiske mirakel! Men så er det godt med en baby-watcher!

Oldgammel 30 årig

Må man godt have lidt ondt af sig selv engang imellem?

Jeg ringede til jordemoderen i går morges, til lægen lige efter, kl. 10.30 fik jeg en tid, og 10.40 ringede lægen til Glostrup hospital for at høre, hvad hun skulle gøre med mig.

I et stykke tid har jeg undret mig over en klump/bold, der ligger til højre for livmoderen. Den er vokset, og gjorde mig efterhånden lidt nervøs. Lægen undrede sig ligeså meget, hun målte den til 8 gange 8 cm, og begyndte at mumle om indlæggelse, operation og omtalte den som en tumor. Begrebet tumor har for mig en bestemt betydning - nemlig kræft. Hun sagde meget andet, men begrebet tumor blev sjovt nok hængende i min bevidsthed.

Jeg blev ikke indlagt, men fik en tid på Glostrup i dag kl. 13.40, og de kunne konstatere at det heldigvis kun er en muskelknude der er vokset. Den er blevet så stor, at blodforsyningen ikke længere kan følge med, og den er derfor begyndt at dø indefra. Det kan åbenbart give store smerter - hvilket den heldigvis da ikke gør endnu. De kan ikke fjerne den, da den ligger delvist i livmodervæggen, så den skal blive siddende, og så kan de hjælpe med smertestillende hvis det bliver relevant. Jeg skal scannes 1 gang om måneden for at følge med i om barnet bliver ved med at vokse som det skal, da det åbenbart for nogle kan blive et problem.

Hmm alt i alt er både jeg og babyen stadig i god form! Men sikken måde at bruge sin 30 års fødselsdag på. Jeg føler mig mindst 15 år ældre end jeg gjorde for 3 år siden. Jeg er helt ødelagt, og fik ikke sovet meget i nat.

Dejligt at min sikkerhedspakke er ankommet - babywatcheren er blevet brugt i stor stil siden den ankom i tirsdags. Mange tak til Fru P!! :o)

Den første hilsen

Den hilste på mig i morges! Fine små spark helt oppe imod navlen. De kunne både mærkes indvendigt og udvendigt. Helt fantastisk! Da manden lagde hånden på min mave, var den desværre holdt op. Jeg blev liggende i ½ time i håbet om at den ville snakke lidt mere til mig, men det ville den ikke....

Og så har jeg fået en besked fra postmanden - min sikkerhedsgave er på posthuset og kan hentes i morgen!

Klog kollega

En klog kollega sagde idag - vær glad for at du er glad - men lad være med at være ked af, at du ikke er gladere. Hun har selv været igennem fertilitetsbehandling, og er nu uhelbredelig syg af kræft.

Og hun har så evigt ret. Det skal jeg til at huske mig selv på!

For jeg har gået og haft dårlig samvittighed. Dårlig samvittighed over at jeg endelig er gravid, og stadig ikke er lalleglad og evigt lykkelig.

Men min virkelighed er bare sådan. Jeg er vant til skuffelser. Ikke vant til at tingene går som de skal - specielt ikke når vi snakker min krops evne til at blive gravid. Så min virkelighed er fyldt med realisme (måske lidt for meget vil nogen mene....). For der er ikke noget der hedder, at jeg helt sikkert står med en levende baby i mine arme om 6 mdr. For der er ikke noget der er 100% sikkert. Og sådan er det bare - og i min virkelighed fylder det en del!

Jeg tager mig selv i at være bange for, at for mange fra arbejdet kommer til at vide jeg er gravid. For tænk hvis det ikke går alligevel, så skal jeg fortælle den frygtelige nyhed til så mange. Men rygtet spreder sig, og flere og flere ved det. Og det er jo sådan set meget naturligt, men samtidig en smule angstprovokerende.

Jeg arbejder stadig på at acceptere at jeg er BIB'er - og nok bliver ved med at være det lang tid fremover. Heldigvis er jeg da blevet langt gladere end jeg var for 4 mdr. siden - og det må være nok! Så ikke mere dårlig samvittighed her - basta.

Som en medblogger skrev - så betyder det bare, at vi i endnu højere grad ved hvilket mirakel det er, når der så rent faktisk kommer en baby!

Jeg vil bare så gerne snart kunne føle babyen. Mærke den. Men det kan jeg ikke. Ikke endnu.

Men der er en gave på vej med posten, der skal berolige mit sind - og den kommer måske allerede imorgen....

Første jordemor besøg

Så var det tid til første jordemor besøg. Jeg var forberedt på at det kun ville være snak, snak og snak, men det var faktisk en positiv oplevelse. Hun kommenterede vores lange vej til graviditeten, og vi fik begge lov til at sætte lidt ord på vores foreløbige oplevelse med graviditeten, som vi stadig ikke helt tror på.

Men der var hjertelyd!! Hun sagde at vi endelig måtte ringe hvis vi blev bekymrede for om babyen stadig var i live, for så kunne vi komme forbi og høre hjertelyden igen. Dejligt at der er plads til at være lettere skadet igennem for mange psykiske op og nedture i behandligssystemet.

Hjertelyden var så dejlig at høre, at tårene endnu engang meldte sig. Det lød så stærkt og helt fantastisk!!

Når jeg tænker på at vi skal være forældre, sniger der sig altid en "med al sandsynlighed" eller "højst sandsynligt" ind i sætningen. Så det der med at tro - og være fast i troen mangler jeg stadig. Men det kommer forhåbentlig, når babyen begynder at røre på sig.

Og for øvrigt - så bliver det nok en dreng, hvis vores intelligender taler sandt :o)

Endelig

En levende baby i mine drømme!!! Den var min og den var levende!!

At den så bed i mine br*stv*rter er en helt anden sag.