Eva

onsdag den 10. juni 2009

Uden tro

Vi tror ikke herhjemme. Ikke på noget som helst. Hverken ét styk baby, tvillinger eller trillinger.

Troen er røget helt væk i denne omgang. 6 forsøg uden nogen som helst gevinst, så hvorfor skulle forsøg nr. 7 være anderledes? Jeg føler mig ikke gravid, og da jeg kender udviklingen af æggene fra de to blastocyst forsøg, så skal jeg være mere end heldig, hvis der er et eneste æg tilbage, der deler sig ordentligt på nuværende tidspunkt. Og selvom det gør - ja så er jeg jo ikke blevet gravide af det tidligere.

Den læge der lagde æggene retur sagde, at det var mange år siden at han havde lagt 3 æg retur på en 29 årig kvinde. Er vi virkelig så håbløse? Min mor trøstede mig - det er sikkert fordi mange andre har givet op for længst, og derfor aldrig når til 7. forsøg..... Eller også er de bare alle sammen blevet gravide i et af de første 4 forsøg....Det understøtter desværre lægens teori om at der ikke er den store grund til at fortsætte længe endnu.

Jeg tror desuden prednisol giver mig en irriterende bivirkning. Selvom jeg drak mit sidste glas vand til aftensmaden skulle jeg at tisse kl. 19.00, 21.30, 22.30, 23.30 og igen kl. 3.30.... Måske man skulle have taget prednisolen til morgenmaden i stedet for aftensmaden?

2 kommentarer:

  1. måske går det allikevel! Jeg tror for dig, for jeg har altså klokke tro på prednisolonen efter at jeg leste den BBC artiklen! Det giver mening, og de havde jo helt utrolige resultat.
    Lykke til med den vidre ruging!
    Kram fra ms.Key

    SvarSlet
  2. krydser fingre for en positiv overraskelse

    SvarSlet