Jeg har været til en lidt nedslående scanning i dag - der var kun 7-8 ægblærer. Så lige nu gentager jeg for mig selv, at der kun skal ét æg til at gøre mig gravid. Hvis jeg gentager det nok gange, kan det være at jeg rent faktisk begynder at tro på det.
Derudover var jeg til endnu en omgang el-akupunktur idag, hvilket stadig ikke er noget at råbe hurra for. Jeg synes faktisk det er ubehageligt, selvom der næsten ikke bliver skruet op for styrken.
Jeg skal scannes igen på søndag, og så er der forhåbentlig ægudtagning på tirsdag.
Så nærmer vi os næstsidste omgang ægudtagning - hvilket egentlig er en rar tanke - jeg bryder mig ikke om frivillig tortur.
torsdag den 29. januar 2009
tirsdag den 27. januar 2009
Guldæg?
Mine æggestokke brokker sig i øjeblikket. Når min blære er 
fyldt, og når jeg sidder med lukkede bukser, så bliver mine æggestokke mast. Jeg synes følelsen af rent faktisk at have æggestokke, er kommet tidligere i denne omgang. Enten er jeg blevet mere sart, eller også er der flere (håber, håber) eller bare større æg undervejs. Indtil videre virker min højre æggestok mest aktiv, men nu får vi se hvad scanningen siger på torsdag.
Guldægget må meget gerne gemme sig i mængden denne gang!
fyldt, og når jeg sidder med lukkede bukser, så bliver mine æggestokke mast. Jeg synes følelsen af rent faktisk at have æggestokke, er kommet tidligere i denne omgang. Enten er jeg blevet mere sart, eller også er der flere (håber, håber) eller bare større æg undervejs. Indtil videre virker min højre æggestok mest aktiv, men nu får vi se hvad scanningen siger på torsdag.Guldægget må meget gerne gemme sig i mængden denne gang!
mandag den 26. januar 2009
Akupunktur - nu med strøm
For at optimere chancen, har jeg valgt også at få lidt akupunktur i stimuleringsperionden, og ikke kun omkring ægoplægning. Tidligere har jeg set, at det måske har haft en positiv indflydelse på antallet af æg omkring ægudtagning. Og derudover siger de kloge at det har en positiv effekt på slimhinden.
De andre gange har jeg "bare" fået normal akupunktur - små nåle forskellige steder på kroppen. Men her var der tale om akupunkturnåle, hvor der efterfølgende blev sat strøm til. Ikke synderligt behageligt, når ens storetæer bevæger sig uden man selv gør noget. Ved ikke hvordan jeg skal forklare følelsen, andet end at det var ligesom at få strøm gennem kroppen.
Krydser fingre for at det virker.
De andre gange har jeg "bare" fået normal akupunktur - små nåle forskellige steder på kroppen. Men her var der tale om akupunkturnåle, hvor der efterfølgende blev sat strøm til. Ikke synderligt behageligt, når ens storetæer bevæger sig uden man selv gør noget. Ved ikke hvordan jeg skal forklare følelsen, andet end at det var ligesom at få strøm gennem kroppen.
Krydser fingre for at det virker.
fredag den 23. januar 2009
Life sucks
Jeg tror hormonerne virker - ihvertfald på mit humør.
Gråden har ligget og luret hele dagen. En enkelt gang flød jeg over på arbejde, og så igen herhjemme. For satan da!
Gråden har ligget og luret hele dagen. En enkelt gang flød jeg over på arbejde, og så igen herhjemme. For satan da!
onsdag den 21. januar 2009
Yes!
Så skal jeg igang med opregulering i aften - Yes!
Jeg har fået en ny type hormonblanding med hjem - så får vi se om det ændrer på noget i processen, ellers kan jeg regne med ægudtagning om 10-12 dage.
Arbejdet har lidt svært ved at forstå, jeg ikke kan give dem mere nøjagtig besked om, hvornår jeg bliver "sygdomsramt". Jeg har prøvet at forklare dem at, ja - der er en bestemt rækkefølge man tager hormonerne i - men at dette i bund og grund er biologi, og at kroppens reaktion meget sjældent kan forudsiges. Hmm måske man skal have været en del af dette cirkus, for helt at forstå hvad det drejer sig om.
Men så er det nu der skal krydses fingre de damer, for jeg skal føde en dejlig baby om 9 mdr.!
Jeg har fået en ny type hormonblanding med hjem - så får vi se om det ændrer på noget i processen, ellers kan jeg regne med ægudtagning om 10-12 dage.
Arbejdet har lidt svært ved at forstå, jeg ikke kan give dem mere nøjagtig besked om, hvornår jeg bliver "sygdomsramt". Jeg har prøvet at forklare dem at, ja - der er en bestemt rækkefølge man tager hormonerne i - men at dette i bund og grund er biologi, og at kroppens reaktion meget sjældent kan forudsiges. Hmm måske man skal have været en del af dette cirkus, for helt at forstå hvad det drejer sig om.
Men så er det nu der skal krydses fingre de damer, for jeg skal føde en dejlig baby om 9 mdr.!
lørdag den 17. januar 2009
Progesteron
Stadig ingen opregulering. Progesteron niveauet er stadig for højt, til at de vil starte opregulering. Så der er ny blodprøve og scanning i næste uge.
Det har pustet lidt liv i håbet, at mit progesteron niveau ikke opfører sig som det bør. Det har det sandsynligvis heller ikke gjort de andre gange - og progesteron kan ødelægge æggenes kvalitet. Så jeg krydser fingre for, at dette betyder flere befrugtede æg eller bare en sikker blastocyst til oplægning (håber jo inderst inde på to blastocyster, men det er vist for meget at håbe på).
Tankerne kredser også en del om livet, hvis jeg aldrig bliver gravid - eller bare livet efter en (forhåbentlig) graviditet. Lige nu går tankerne på, at jeg aldrig behøver bekymre mig om hormonforstyrrende stoffer i cremer, at jeg kan drikke mig fuld når jeg har lyst - eller bare taget et enkelt glas om aftenen, at jeg kan spise lige så meget sukker som jeg har lyst til, at jeg aldrig igen behøver bekymre mig om hormonindsprøjtninger, scanninger, p-piller.... og listen kan blive meget lang. For jeg synes lidt for meget tid går med at bekymre mig, om alt det jeg ikke må og alt det jeg skal.
Det har pustet lidt liv i håbet, at mit progesteron niveau ikke opfører sig som det bør. Det har det sandsynligvis heller ikke gjort de andre gange - og progesteron kan ødelægge æggenes kvalitet. Så jeg krydser fingre for, at dette betyder flere befrugtede æg eller bare en sikker blastocyst til oplægning (håber jo inderst inde på to blastocyster, men det er vist for meget at håbe på).
Tankerne kredser også en del om livet, hvis jeg aldrig bliver gravid - eller bare livet efter en (forhåbentlig) graviditet. Lige nu går tankerne på, at jeg aldrig behøver bekymre mig om hormonforstyrrende stoffer i cremer, at jeg kan drikke mig fuld når jeg har lyst - eller bare taget et enkelt glas om aftenen, at jeg kan spise lige så meget sukker som jeg har lyst til, at jeg aldrig igen behøver bekymre mig om hormonindsprøjtninger, scanninger, p-piller.... og listen kan blive meget lang. For jeg synes lidt for meget tid går med at bekymre mig, om alt det jeg ikke må og alt det jeg skal.
onsdag den 14. januar 2009
Tænk hvad man kan glemme
I går var vi i biografen og se en Bollywood-movie med nogle af Hr. Larsens kolleger, hvilket resulterede i, at vi først var hjemme omkring kl. 22.00. Vi havde ikke fået aftensmad, så vi sørgede for lidt hurtig mad, og efter lidt tid foran fjernsynet gik vi i seng.
Og tænk engang - det var først da jeg lå i sengen, havde smidt kontaktlinserne og havde slukket for lyset, at det gik op for mig at vi havde glemt hormonerne!!!
Tænk engang at dette cirkus efterhånden er blevet så meget rutine, at vi rent faktisk kan glemme det. Jeg føler mig hullet som en si på maveskindet i øjeblikket.
Og tænk engang - det var først da jeg lå i sengen, havde smidt kontaktlinserne og havde slukket for lyset, at det gik op for mig at vi havde glemt hormonerne!!!
Tænk engang at dette cirkus efterhånden er blevet så meget rutine, at vi rent faktisk kan glemme det. Jeg føler mig hullet som en si på maveskindet i øjeblikket.
søndag den 11. januar 2009
Ikke endnu
Ingen opregulering her.
Umiddelbart så alt fint ud på scanningerne, men lægen ville gerne lige sikre sig, at mit progesteron niveau var nået helt i bund, før vi starter på opregulering. Så der er ny blodprøve til mig i næste uge og scanning igen på fredag.
Jeg havde nu håbet på at opreguleringen ville være igang nu, men en uge fra eller til gør vel ikke det store....
Umiddelbart så alt fint ud på scanningerne, men lægen ville gerne lige sikre sig, at mit progesteron niveau var nået helt i bund, før vi starter på opregulering. Så der er ny blodprøve til mig i næste uge og scanning igen på fredag.
Jeg havde nu håbet på at opreguleringen ville være igang nu, men en uge fra eller til gør vel ikke det store....
torsdag den 8. januar 2009
Sagde nogle Mars og Venus?
Forskellen mellem mand og kvinde er meget tydelig herhjemme i øjeblikket.
Mine tanker kredser om de mange mislykkedes forsøg - at man kun har samme chance for graviditet de første 3-4 gange, og så daler sandsynligheden derefter. Da vi nu er ude i 6. forsøg er min holdning at vores graviditetschance aldrig har været lavere. Jeg går derfor og forbereder mig på endnu et nederlag.
Manden derimod har det lige omvendt. Hans filosofi er, at vi startede med IVF uden befrugtede æg, så gik vi videre til ICSI, der jo trods alt har sikret meget fine æg til oplægning hver gang, og nu er vi ude i det med blastocystdyrkning. Efter hans mening er vi kommet et skridt tættere på graviditeten, hver gang lægerne har prøvet noget nyt. Højdepunktet var åbenbart, da vi sidste gang havde en blastocyst på 5. dagen - for så vidste vi da, at ægget var levedygtigt så længe. Så han mener altså at chancen nu er større end den har været tidligere.
Mine tanker kredser om de mange mislykkedes forsøg - at man kun har samme chance for graviditet de første 3-4 gange, og så daler sandsynligheden derefter. Da vi nu er ude i 6. forsøg er min holdning at vores graviditetschance aldrig har været lavere. Jeg går derfor og forbereder mig på endnu et nederlag.
Manden derimod har det lige omvendt. Hans filosofi er, at vi startede med IVF uden befrugtede æg, så gik vi videre til ICSI, der jo trods alt har sikret meget fine æg til oplægning hver gang, og nu er vi ude i det med blastocystdyrkning. Efter hans mening er vi kommet et skridt tættere på graviditeten, hver gang lægerne har prøvet noget nyt. Højdepunktet var åbenbart, da vi sidste gang havde en blastocyst på 5. dagen - for så vidste vi da, at ægget var levedygtigt så længe. Så han mener altså at chancen nu er større end den har været tidligere.
Underligt som hjerner kan opføre sig forskelligt.
tirsdag den 6. januar 2009
Måske allerede på fredag?
Så kom frk mens. Dejligt - så kan det være, at jeg allerede kan begynde opregulering fredag, når jeg har været til scanning... :o)
Men min tidligere teori om at laparaskopien havde fjernet mine månedlige smerter, er desværre sunket helt i gruset denne måned. Jeg blev nødt til at gå tidligt fra arbejde, da jeg hverken kunne sidde eller stå uden stærke smerter. Heldigvis behøvede jeg ikke sige andet end "min underliv gør ondt" før chefen sendte mig hjem i seng med det samme. Så eftermiddagen er gået med at ligge i sofaen indtil de smertestillende begyndte at virke - og så faldt jeg i søvn.
Jeg har gået og glædet mig til dette forsøg, men nu når tiden nærmer sig, glæder jeg mig ikke helt så meget. I virkeligheden er jeg en blanding af bange og glad. Glad, fordi jeg potentielt snart kan være gravid - bange, fordi jeg nok endnu engang er ved at nærme mig den store sorg det er, når et forsøg mislykkes.
Jeg tror ikke længere - men håbet pipler stadig under overfladen.
Men min tidligere teori om at laparaskopien havde fjernet mine månedlige smerter, er desværre sunket helt i gruset denne måned. Jeg blev nødt til at gå tidligt fra arbejde, da jeg hverken kunne sidde eller stå uden stærke smerter. Heldigvis behøvede jeg ikke sige andet end "min underliv gør ondt" før chefen sendte mig hjem i seng med det samme. Så eftermiddagen er gået med at ligge i sofaen indtil de smertestillende begyndte at virke - og så faldt jeg i søvn.
Jeg har gået og glædet mig til dette forsøg, men nu når tiden nærmer sig, glæder jeg mig ikke helt så meget. I virkeligheden er jeg en blanding af bange og glad. Glad, fordi jeg potentielt snart kan være gravid - bange, fordi jeg nok endnu engang er ved at nærme mig den store sorg det er, når et forsøg mislykkes.
Jeg tror ikke længere - men håbet pipler stadig under overfladen.
søndag den 4. januar 2009
Juleferien går på hæld
Så nærmer slutningen sig på denne fantastisk lange juleferie. Jeg skal på arbejde igen i morgen, og jeg glæder mig ikke synderligt.
Det har for første gang i 3 år været en god jul. Vi har haft de mislykkede forsøg lidt på afstand, og jeg har kunne glæde mig over min lille nevø, der ellers har været noget af en torn i øjet, da han er produceret ca. på det tidspunkt jeg smed p-pillerne. Han har altså hele vejen været det fysiske billede på, hvad vi rent faktisk kunne have haft. Og det er ikke noget jeg har været synderlig god til at håndtere. Min søsters mand ved jo ingenting, så hun har også brugt en del tid på at sige "når du bliver gravid", "når i bliver forældre", "er han ikke sød...". Men hun ved det jo ikke, så det er vores egen skyld vi har udsat os for det.....
Nytårsaften var vi sammen med min veninde og hendes mand, der har to dejlige børn. Også her var jeg faktisk i stand til at nyde dem, uden at græde mig selv i søvn bagefter. Så jeg tror i det hele taget jeg er blevet mere afklaret om vores situation.
Desværre har ferien lige taget et dyk til sidst. Manden vil ikke køre videre med adoptionsprocessen, før vi har de sidste to forsøg overstået. Og nu ved han slet ikke om adoption er noget for ham..... Lige nu vælger jeg at lade være med at tænke mere over det - for jeg skal være mor, og jeg vil gøre alt for at nå til det mål. Og det ved han godt. Men han har åbenbart behov for at tage tingene i et andet tempo, og så hjælper det jo ikke meget at jeg står og presser på sidelinjen. Men humøret har da lige taget et ordentligt dyk i den forkerte retning
:o(
Det har for første gang i 3 år været en god jul. Vi har haft de mislykkede forsøg lidt på afstand, og jeg har kunne glæde mig over min lille nevø, der ellers har været noget af en torn i øjet, da han er produceret ca. på det tidspunkt jeg smed p-pillerne. Han har altså hele vejen været det fysiske billede på, hvad vi rent faktisk kunne have haft. Og det er ikke noget jeg har været synderlig god til at håndtere. Min søsters mand ved jo ingenting, så hun har også brugt en del tid på at sige "når du bliver gravid", "når i bliver forældre", "er han ikke sød...". Men hun ved det jo ikke, så det er vores egen skyld vi har udsat os for det.....
Nytårsaften var vi sammen med min veninde og hendes mand, der har to dejlige børn. Også her var jeg faktisk i stand til at nyde dem, uden at græde mig selv i søvn bagefter. Så jeg tror i det hele taget jeg er blevet mere afklaret om vores situation.
Desværre har ferien lige taget et dyk til sidst. Manden vil ikke køre videre med adoptionsprocessen, før vi har de sidste to forsøg overstået. Og nu ved han slet ikke om adoption er noget for ham..... Lige nu vælger jeg at lade være med at tænke mere over det - for jeg skal være mor, og jeg vil gøre alt for at nå til det mål. Og det ved han godt. Men han har åbenbart behov for at tage tingene i et andet tempo, og så hjælper det jo ikke meget at jeg står og presser på sidelinjen. Men humøret har da lige taget et ordentligt dyk i den forkerte retning
:o(
torsdag den 1. januar 2009
2008 var slet ikke så skidt endda
Så kom vi ind i endnu et nyt år. Og så var det at jeg kom til at tænke på, at 2008 ikke har været så skidt endda - men som manden tørt kommenterede, så mente han ikke det kunne blive meget værre end 2007. Så måske vi er på vej mod bedre tider?
Lidt punktmæssig gennemgang af de sidste 4 år.
2005:
1. Lagengymnastik med plan om snarlig graviditet
2005 var et godt år, vi besluttede vi gerne ville være forældre og glædede os til det.
2006:
1. Fortsat lagengymnastik med håbet om graviditet
2. Besked om at vi ikke kunne få børn selv!
3. Udredning og forberedelse til behandling, herunder celleprøve fra livmoderhalsen med tegn på celleforandringer
2006 var året hvor vi langsomt selv kom til den erkendelse at vi nok ikke kunne få børn - og lægevidenskaben satte så to streger under den frygt.
2007:
1. Biopsi og efterfølgende keglesnits operation
2. Udredning, ventetid, udredning, ventetid og ventetid
3. Besked om lukkede æggeledere
4. Sprængt blindtarm med efterfølgende indlæggelse i en uge - udsatte første IVF forsøg, idet jeg over 2 uger tabte 6 kg og mit naturlige system strejkede derefter i en længere periode
5. Første forsøg - IVF (kort behandling) - ingen befrugtede æg
6. Andet forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
7. tredje forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
2007 var i mine øjne det sværeste. Celleforandringerne der var fremskredne, satte min egen dødelighed i fokus. De lukkede æggeledere betød, at det var mig der havde et fertilitetsproblem, og at jeg kun ville kunne blive gravid igennem smertefulde og hormonfyldte behandlinger. Den sprængte blindtarm tog pusten fra mig både psykisk og fysisk (det er de kilo jeg stadig ikke har været i stand til at tage på endnu). IVF forsøget gjorde vores fertilitetsproblem endnu værre - vi er åbenbart ikke et godt match.
Ovenstående cocktail var kombineret med et job, hvor der var meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg endte med at blev fyret efter et år, uden begrundelse. Min chef blev utilfreds med min arbejdsindsats ca. 2 uger efter, jeg havde fortalt jeg var i behandling - og jeg blev fyret ca. 2 måneder efter jeg havde givet dem beskeden om fertilitetsbehandling. Det endte med en større erstatning.
2008
1. Fjerde forsøg - ICSI (lang behandling) - negativ
2. Operation - kikkertundersøgelse af æggeledere, begge virker fint og er altså ikke lukkede, derudover fund og fjernelse af endometriose
3. Godkendelse i fase 1 til adoption
4. Femte forsøg - ICSI (lang behandling og blastocystdyrkning) - negativ
5. Opstart af sjette forsøg.....
2008 er kun blevet til to forsøg og en kikkertundersøgelse - der har vist at mine æggeledere rent faktisk fungerer fint (ikke at det hjælper os det store, når æggene ikke bliver befrugtet af sædcellerne, men det trøster mig alligevel på en eller anden måde). Vi har sat gang i adoptionsprocessen, og så har jeg fået et nyt job.
2009
1. Sjette forsøg - ICSI (lang behandling) - .......
I år kommer vi til at finde ud af om ønsket om en baby kommer til at gå "naturens vej" eller om vi skal adoptere.
Så det kan næsten ikke blive andet end et godt år - for ved slutningen af 2009 vil vi vide hvordan vores baby skal komme til os, samt finde ud af, hvornår vi kan regne med at blive forældre!!! Og det er da ikke mindre end fantastisk, at vi endelig er nået så langt!
Lidt punktmæssig gennemgang af de sidste 4 år.
2005:
1. Lagengymnastik med plan om snarlig graviditet
2005 var et godt år, vi besluttede vi gerne ville være forældre og glædede os til det.
2006:
1. Fortsat lagengymnastik med håbet om graviditet
2. Besked om at vi ikke kunne få børn selv!
3. Udredning og forberedelse til behandling, herunder celleprøve fra livmoderhalsen med tegn på celleforandringer
2006 var året hvor vi langsomt selv kom til den erkendelse at vi nok ikke kunne få børn - og lægevidenskaben satte så to streger under den frygt.
2007:
1. Biopsi og efterfølgende keglesnits operation
2. Udredning, ventetid, udredning, ventetid og ventetid
3. Besked om lukkede æggeledere
4. Sprængt blindtarm med efterfølgende indlæggelse i en uge - udsatte første IVF forsøg, idet jeg over 2 uger tabte 6 kg og mit naturlige system strejkede derefter i en længere periode
5. Første forsøg - IVF (kort behandling) - ingen befrugtede æg
6. Andet forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
7. tredje forsøg - ICSI (kort behandling) - negativ
2007 var i mine øjne det sværeste. Celleforandringerne der var fremskredne, satte min egen dødelighed i fokus. De lukkede æggeledere betød, at det var mig der havde et fertilitetsproblem, og at jeg kun ville kunne blive gravid igennem smertefulde og hormonfyldte behandlinger. Den sprængte blindtarm tog pusten fra mig både psykisk og fysisk (det er de kilo jeg stadig ikke har været i stand til at tage på endnu). IVF forsøget gjorde vores fertilitetsproblem endnu værre - vi er åbenbart ikke et godt match.
Ovenstående cocktail var kombineret med et job, hvor der var meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Jeg endte med at blev fyret efter et år, uden begrundelse. Min chef blev utilfreds med min arbejdsindsats ca. 2 uger efter, jeg havde fortalt jeg var i behandling - og jeg blev fyret ca. 2 måneder efter jeg havde givet dem beskeden om fertilitetsbehandling. Det endte med en større erstatning.
2008
1. Fjerde forsøg - ICSI (lang behandling) - negativ
2. Operation - kikkertundersøgelse af æggeledere, begge virker fint og er altså ikke lukkede, derudover fund og fjernelse af endometriose
3. Godkendelse i fase 1 til adoption
4. Femte forsøg - ICSI (lang behandling og blastocystdyrkning) - negativ
5. Opstart af sjette forsøg.....
2008 er kun blevet til to forsøg og en kikkertundersøgelse - der har vist at mine æggeledere rent faktisk fungerer fint (ikke at det hjælper os det store, når æggene ikke bliver befrugtet af sædcellerne, men det trøster mig alligevel på en eller anden måde). Vi har sat gang i adoptionsprocessen, og så har jeg fået et nyt job.
2009
1. Sjette forsøg - ICSI (lang behandling) - .......
I år kommer vi til at finde ud af om ønsket om en baby kommer til at gå "naturens vej" eller om vi skal adoptere.
Så det kan næsten ikke blive andet end et godt år - for ved slutningen af 2009 vil vi vide hvordan vores baby skal komme til os, samt finde ud af, hvornår vi kan regne med at blive forældre!!! Og det er da ikke mindre end fantastisk, at vi endelig er nået så langt!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
