Smerter

Jeg vågnede kl. 2 i nat for at gå på toilettet, og da jeg kom tilbage i sengen havde jeg smerter på hele højre side af maven, ned i højre lår og på hele højre side af ryggen. Manden prøvede at afhjælpe med lidt massage, men det holdt bare ikke op.

Kl. 4 opgav jeg at få sovet, og stod derfor op. Gik lidt frem og tilbage i stuen for at prøve på at "løsne" musklerne.

Ca. 4.30 gik jeg i seng igen, men kl. 5.45 opgav jeg drømmen om mere søvn, lavede mig en kop the og så fjernsyn. Smerterne blev mildere omkring kl. 7 hvor jeg fik sovet lidt på sofaen indtil manden stod op og fik hjulpet mig tilbage i sengen. Omkring kl. 10 gik jeg på toilettet igen - og kunne derefter næsten ikke stå på benene af smerte. Manden fik hjulpet mig med at tørre mig efter et bad (der ingen lindrende effekt havde) og hjalp mig i tøjet.

Kl. 11 kom min mor og søster til honningkage-hus-byggeri, og en times tid senere kunne jeg fungere mere eller mindre normalt igen. Smerter er dog ikke forsvundet helt, men jeg kan da fungere og selv komme op og ned af sofaen....

Hva' fa'en er det der gør så ondt? Jeg syntes at kunne lokalisere en meget stærk smerte der ligesom kom bagfra muskelknuden. Smerterne var der ligegyldig om jeg stod op, lå på siden, på ryggen eller sad på en stol.

Det var ikke veer (smerten var konstant) og babyen bokser stadig fint rundt i maven (hvilket beroliger mig meget!). Tror måske jeg bør ringe til svangreambulatoriet i morgen. De har jo i forvejen fokus på muskelknuden, og vi har en aftale om scanning på fredag. Hmm. Håber bare ikke det kommer igen....

Ét kilo

Så er endnu et skarpt hjørne passeret. Ifølge Politikens graviditetsbog har trolden nu passeret ét kilo. Og det er jo en hel lille baby! Og så er der kun mindre end 3 mdr. til at vi når terminsdatoen. Vildt at jeg allerede har været gravid i 6 måneder.

Vi er desuden blevet enige om en Emmaljunga Big Supreme vogn, men da jeg stadig ikke er i 3. trimester venter vi med at bestille den til næste uge. Så satser vi på, at de kan nå at få den hjem før trolden hilser på verden. Var der noget med en madras, som vi skulle sikre os at få i et alternativt mærke?? Synes jeg husker noget....

Og så er diskussionen om navne godt igang. Eller igang og igang er måske så meget sagt. Vi har for nogle måneder siden, lavet en lang liste med fine pige navne. Men det er ligesom manden kun synes, at det ene dur. Så hver gang han snakker med trolden, bliver hun tiltalt som xx. Tror han prøver på at vænne mig til, at det er det hun skal hedde. Det er nu også et fint navn, men jeg synes jo bare, at der er så mange andre fine navne at overveje.

Indtil vi har truffet en beslutning holder vi navnene tæt til kroppen - vi gider ikke at hele familien lige pludselig har en mening om de navne vi overvejer :o)

Hikke?

Både i går og idag er der kommet en rytmisk svag bevægelse fra maven. For langsom til at være min puls og for konstant rytmisk til at være en egentlig bevægelse hos trolden. Begge gange varede det vel omkring 5 minutter. Den eneste forklaring jeg kan finde, er altså at den lille havde hikke!

Mine drømme handler i høj grad om trolden. For et par dage siden drømte jeg om veerne. Og min konklusion var, at det var noget opreklameret noget, for det gjorde stort set ikke ondt. Den næste nat fik jeg tvillinger - en dreng og en pige - men lidt senere i samme drøm var det blevet til (hold fast) 4 piger og 3 drenge. De var små, men de var mine!

Idag har den lille desuden sagt goddag til sin oldemor på mormoderens side med et meget fint sidespark. Oldemors kommentar var "Ihh - det var meget tydeligt". Hun selv var aldrig til hverken jordemor eller læge undervejs i graviditeten - for hun var jo bare gravid....

Et hadet folkefærd

Jeg er blevet til en af dem, som jeg tidligere har hadet i bybilledet. En af de gravide. En af dem med maver, der bare skal vises frem for hele verden.

Hvor har jeg haft lyst til at hvæse af dem mange gange. Hvor har jeg hadet deres behov for at vise deres lykke frem. Hvor har jeg hadet de mange kvinder i babybutikkerne - deres guldklumper og deres måde at tage det hele forgivet på. At de da slet ikke så ud til at vide, hvor heldige de var.

Og nu er jeg selv blevet en af dem. En af dem der tager tøj på, så man ikke er i tvivl om, at der gemmer sig et lille væsen i maven. En af dem der aer maven kærligt. En af dem der smiler til verden og er lykkelig. En af dem der går ind i babybutikker og føler jeg hører til.

Jeg håber, at de kvinder der hader mig nu, husker på at det ikke er alle maver der er resultatet af en kort venteperiode og hygge i soveværelset.

Men der er i bund og grund ikke noget at gøre ved, at jeg (hos nogen) er et hadet folkefærd. For jeg er så glad. Så glad for at maven er min!

Et farvel til medicinen

Så fik jeg endelig taget mig sammen til at rydde op i skabet under vores håndvask.

Udbyttet blev restmedicin af følgende typer:
Pregnyl
Orgalutran
Pergoveris
Ovitrelle
Synarela
Gonal-f
Prednison
Østradiol
Crinone
Suprefact
Gravitamin
Fertil Forte
Alkohol swaps
og 3 små fyldte kanylebokse og 1 stor fyldt kanyleboks

Og det er altså ikke fordi, jeg ikke har været på apoteket undervejs i processen og aflevere restmedicin og kanyler....

Gravitamin og lignende er blevet købt flere gange - de nåede sjovt nok at gå over holdbarhedsdatoen, før jeg fik spist dem alle. Fertil Forte blev indkøbt, da vi nok inderst inde vidste vi havde et problem (så lang tid burde det da ikke tage at blive gravid) og resten - tja det er fra vores behandlinger.

Det er næsten helt vemodigt at sige farvel til medicinen - det har jo været vores trofaste ven i løbet af de sidste 2 år+ Men trolden gør sit bedste for at overbevise mig om at jeg skal være mor til februar, så jeg tager afskeden til behandlingerne i små skridt. Der er stadig en meget fyldt skuffe med behandlingspapirer, planer, papirer om frosne æg, informationsmateriale m.m. som der skal ryddes op i. Men det må vente lidt endnu.

Influenza, scanning og en voksende mave

Så var det tid til "uge 24" lægebesøg sidste torsdag. Livmoderen blev målt til 24 cm (tror den bliver skubbet en del fra siden af pga. muskelknuden) og blodtrykket var helt normalt. Så fik vi også snakket lidt om influenza vaccinen, og jeg har valgt at takke nej. Risikoen er stadig meget lille for at man kommer til at mærke noget alvorligt til influenzaen, og der er ingen umiddelbar risiko for barnet. Så jeg tager influenzaen hvis den slår ned, og så må jeg tage kontakt til lægen der og evt. få noget tamiflu, hvis det skulle blive nødvendigt.

Fredag var vi til endnu en scanning af trolden. Den vokser helt som den skal, og vejede i fredags 690 g. Helt vildt at den lille er blevet så stor! Muskelknuden bliver ved med at være samme størrelse, så det er dejligt. Næste scanning er om 4 uger. Og så fik vi det fineste billede med hjem af troldens fod :o)

Jeg vokser! Har hele vejen igennem forløbet haft perioder hvor jeg bare ikke føler mig hjemme i min krop. Det er lidt underligt, for jeg har jo altid synes at gravide kvinder var super smukke. Og nu sidder jeg her og føler mig egentlig bare stor og ikke særlig smuk. Men hvem ved, måske det kommer.

Den første sne

Den første sne er landet. Kun kortvarigt, men dog alligevel, så der kom et lyst tæppe over græsplænen. Og tænk engang. Næste år, når den første sne falder, da har jeg en lille baby! Tit når den lille hilser fra maven, får jeg tårer i øjnene over det mirakel der er sket. Glæden kan ikke sammenlignes med noget jeg har oplevet tidligere. Det tætteste jeg kommer, er nok dagene omkring mit bryllup. Da var jeg også helt igennem lykkelig!

Min dejlige mand har et kæmpe beskytter-gen. Det vidste jeg jo egentlig godt, men efter jeg er blevet gravid viser det sig endnu tydeligere. Jeg får pænt at vide, at jeg ikke skal sidde der og stikke til babyen i maven - for hvordan ville jeg selv have det, hvis der var en der hele tiden skubbede mig frem og tilbage. Jeg får ikke lov til at bære indkøbsposerne, også selvom det betyder, at han skal slæbe det hele. Når jeg er træt, så bliver der hentet en god pude fra soveværelset - også selvom jeg protesterer. Og så bliver der selvfølgelig spurgt ind til den lille hver dag når han kommer hjem fra arbejde. Når vi er heldige, så har den lille trold også lyst til at hilse på farmand - og så bliver der slået kolbøtter til vores alles store fornøjelse!

Jeg har lavet en pagt med mig selv - jeg må hverken købe, hækle eller sy baby ting, før jeg er i tredje trimester. Lidt overtroisk må jeg vist være.

Valgmuligheder

Der er så uendelig mange valgmuligheder. Oprindeligt havde jeg forelsket mig i Emmaljungas Big Supreme med deres nye letvægtstel. Men nu hører jeg at lægtvægtstellet har haft en del start vanskeligheder. Så skulle man måske kaste sig ud i en Odder model og deres letvægtstel? Hmm. Begge har udfordringen, at jeg synes de fylder meget i vores bagagerum. Så kunne man istedet købe en kombivogn, og have en "sovevogn" stående herhjemme. Men vil man ikke blive træt af ikke at have en barnevogn at tage med sig, når barnet har rundet sit første år?

Hmm. Må vist ud og kigge igen, igen. Det er nu også meget hyggeligt, og så har man jo en god undskyldning for også lige at skulle forbi tøjafdelingen med de bitte størrelser. Ihh hvor bliver det altså skønt!!