I går var vi i biografen og se en Bollywood-movie med nogle af Hr. Larsens kolleger, hvilket resulterede i, at vi først var hjemme omkring kl. 22.00. Vi havde ikke fået aftensmad, så vi sørgede for lidt hurtig mad, og efter lidt tid foran fjernsynet gik vi i seng.
Og tænk engang - det var først da jeg lå i sengen, havde smidt kontaktlinserne og havde slukket for lyset, at det gik op for mig at vi havde glemt hormonerne!!!
Tænk engang at dette cirkus efterhånden er blevet så meget rutine, at vi rent faktisk kan glemme det. Jeg føler mig hullet som en si på maveskindet i øjeblikket.
onsdag den 14. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja, tænk engang. På en måde er det da godt at der er andre ting der fylder så meget, at tankerne er langt væk fra behandlingen. Du er da heldig du trods alt huskede det inden du faldt i søvn. Jeg måtte engang op kl. 3 om natten, fordi jeg havde glemt sprøjten om aften. Hvordan pokker jeg pludselig kom i tanke om det er uvist. Men så lang tid det er nedregulering er det vist ikke så slemt at glemme det.
SvarSletKnus monja
Det har jeg også prøvet, og jeg var lige så overrasket som dig. Et eller andet sted syntes jeg nu det er et godt tegn.
SvarSletKnus, Betty
ja det er vildt, jeg er også nået det til:-)
SvarSletvil gerne sende dig det info jeg har på kurven der ikke behøver at knække, men hvorn gør vi?
Dejligt at du kan skubbe det så meget i baggrunden :)
SvarSlet