Den første sne

Den første sne er landet. Kun kortvarigt, men dog alligevel, så der kom et lyst tæppe over græsplænen. Og tænk engang. Næste år, når den første sne falder, da har jeg en lille baby! Tit når den lille hilser fra maven, får jeg tårer i øjnene over det mirakel der er sket. Glæden kan ikke sammenlignes med noget jeg har oplevet tidligere. Det tætteste jeg kommer, er nok dagene omkring mit bryllup. Da var jeg også helt igennem lykkelig!

Min dejlige mand har et kæmpe beskytter-gen. Det vidste jeg jo egentlig godt, men efter jeg er blevet gravid viser det sig endnu tydeligere. Jeg får pænt at vide, at jeg ikke skal sidde der og stikke til babyen i maven - for hvordan ville jeg selv have det, hvis der var en der hele tiden skubbede mig frem og tilbage. Jeg får ikke lov til at bære indkøbsposerne, også selvom det betyder, at han skal slæbe det hele. Når jeg er træt, så bliver der hentet en god pude fra soveværelset - også selvom jeg protesterer. Og så bliver der selvfølgelig spurgt ind til den lille hver dag når han kommer hjem fra arbejde. Når vi er heldige, så har den lille trold også lyst til at hilse på farmand - og så bliver der slået kolbøtter til vores alles store fornøjelse!

Jeg har lavet en pagt med mig selv - jeg må hverken købe, hækle eller sy baby ting, før jeg er i tredje trimester. Lidt overtroisk må jeg vist være.