Spejlbilleder

Undervejs i barnløshed processen har jeg søgt støtte forskellige steder.

Til at starte med var det min tidligere kollega jeg søgte lidt støtte hos - og hvor jeg var glad for at kunne dele mine bekymringer. Hun er selv blevet gravid efter en række IUI behandlinger og en enkelt IVF behandling. Det synes jeg var meget dengang.

Nu sidder jeg her - 6 IVF/ICSI forsøg senere, og dem jeg føler jeg kan identificere mig med svinder gevaldigt ud. En af mine kolleger tog fat i mig efter jeg havde offentliggjort, at vi var i behandling, og fortalte mig at hun vidste hvordan jeg havde det, da hun selv var blevet gravid gennem IUI - og her taler vi om første IUI. Jeg ved godt at hun mente det sødt, og jo nogle af de tanker jeg havde i starten af processen, dem kan hun da godt have ret i, at vi har til fælles.

Men jeg kan mærke, at jeg søger de historier der ligner min egen - og nogle gange historier som allerede er der, hvor jeg "frygter" at vi også er på vej til - nemlig adoptionen. Heldigvis har også adoptanter behov for at dele deres oplevelser, tanker og ikke mindst billeder af deres dejlige unger.

Det betyder ikke, at jeg er holdt op med at heppe på dem, der ikke er så langt i behandlingsforløbet som jeg - snarere tværtimod - jeg hepper på, at de når at blive gravide inden de når så langt. Det taler statistikken heldigvis for - for her hører jeg vist efterhånden til sjældenhederne.

Men jeg er glad for, at jeg har jer i cyberspace, for det er efterhånden det eneste sted jeg har mulighed for at spejle mig selv i andre. Andre som er lige så skøre som jeg er (og nogle måske endnu mere end mig) i kampen for at opnå en graviditet.