Min mave

Tiden går fremad. Langsomt men sikkert. Vi har først tid til NF fredag d. 21. august, så vi når at skulle klare os uden scanning i næsten 4 uger. Lettere skrækindjagende. Vi ved jo desværre hvor hurtigt det kan være forbi, men der er heldigvis intet der tyder på at det er overstået. Snarere tværtimod. Jeg kan ikke mærke om livmoderen er vokset, men den ligger ligesom højere i bækkenet end den gjorde for et par uger siden. Nu kan jeg nemlig mærke den over skambenet - også selv om jeg lige har tømt blæren. Jeg hilser på den flere gange dagligt, og kan ikke gå på toilettet, uden lige at hilse på den lille bold i maven. Billedet nedenfor er fra d. 31. juni, så det er efterhånden et par uger siden. Den har ikke været helt så tydelig den sidste uge - det er ligesom den ligger anderledes og derfor ikke bliver trykket helt så meget frem længere. Men tydelig det er den da! (Skal lige sige at dette altså er med en fyldt blære - ellers kan jeg ikke se den)

Idag er jeg 11+6 hvilket betyder at jeg er 12 uger henne imorgen. Skæringspunktet som jeg har ventet på er her - men alligevel er jeg ikke helt tryg. Jeg har ikke tænkt mig at offentliggøre det på arbejdspladsen før jeg har været til NF. Det tør jeg ikke.

Vi glæder os!! Manden har helt spontant købt en IntelliGender over nettet - så bliver det spændende at se om det er en dreng eller pige vi skal have til vinter! Lige nu tror jeg det bliver en dreng - hvorfor ved jeg ikke, men det føles sådan. Nu får vi se om jeg har ret, eller om vi skal igang med pink maling i barneværelset. Vi tager hvad som helst - bare det er en baby!!