Dejlige dage :o)

Det var måske lidt at udfordre skæbnen at forsøge sig med de nye putte-vaner når både far, mor og baby var godt og grundigt aften-trætte.

Morgenen efter fortsatte jeg "træningen" og siden da har det virket! Vi nåede altså kun at have 2 gange hvor hun hylede - og siden da har jeg faktisk oplevet, at hun smilede da hun blev lagt til at sove....

Kunsten er at læse hvornår hun er træt, uden at hun er for træt. Det var nok også derfor putningen var blevet mere og mere problematisk, fordi hendes tidligere "jeg er træt"-lyde pludselig bare var en del af hendes pludrelyde. Så vi gik skævt af hinanden et par dage, og så endte hun altså med at ville vugges i søvn hver gang. Nu er det kun et spøgsmål om hun skal have sutten 1 eller 5 gange før hun sover. Men gråd bliver det ikke til :o) Og det er skønt!!!

Jeg krydser fingre for at det gode samarbejde fortsætter, og ellers så må jeg jo bare glæde mig over at vi har haft nogle dage helt uden gråd omkring putningen :o)

Gud ske tak og lov for sundhedsplejersker!!

Udsættelse til i morgen.

OK - det tager måske mere tid at lære mor og far hvordan Eva skal lægges, for vi har lige givet op.... hun sidder i bæreselen på fars bryst inde på et meget mørkt værelse, efter 30 minutters næsten uafbrudt gråd. Hun blev godtnok gal hver gang vi havde haft hende oppe og lagde hende igen.

Tror jeg træner videre med hende i morgen - når hun ikke er aften-super-duper-træt.... Det virkede jo ellers OK i eftermiddags.

Nu får vi se om bæreselen kan gøre tricket.

Kunsten at få en baby til at sove

Det er ikke så let, det der med at finde ud af hvordan man skal få pigebarnet til at sove.

Vi fandt tidligt ud af at en Eva-sandwich (hvor vi pakker hende ind i dynen og bærer hende rundt til hun faldt i søvn) fungerede rigtig godt. Men det er trolden altså blevet for stor til. 7 kg er mere end hvad moderens ryg kan holde til....

Jeg har i perioder kunne lægge hende i sengen, og så er hun faldet i søvn mere eller mindre af sig selv. Meeen så sker det jo, at hun græder når hun bliver lagt, og så har jeg tænkt at jeg da denne ene gang kunne give hende en sandwich behandling..... men det har jo så betydet at hun er begyndt at græde oftere og oftere, for det er altså hyggeligere at ligge i armene på far og mor mens man falder i søvn. Rigtig irriterende bliver hun, hvis hun så vågner lige når hun rammer madrassen (eller allerede før hun rammer madrassen). Og så græder hun endnu mere hjerteskærende end før. Når hun har gjort det 5 gange eller mere, så er hun meget billigt til salg, for hun sover selvfølgelig når hun kommer op i armene igen.

Jeg snakkede med sundhedsplejersken om hvad vi skulle gøre. For jeg vil altså ikke ødelægge min ryg. Svaret var at lægge hende i seng, inden hun selv ved hun er træt. Og så gå ind til hende med jævne mellemrum og tilbyde sut eller bare give hende et kys på panden og sige godnat. Så føler hun sig ikke forladt, og vil falde i søvn efter lidt tid. Hvis gråden er tiltagende skulle jeg tage hende op på skulderen (uden underholdning) og lægge hende, når åndedrættet er normalt igen.

Lige nu er hun faldet i søvn efter 10 minutters gråd, 6 kys på panden og en enkelt pause på moderens skulder. Så skal jeg bare huske mig selv på at jeg ikke falder tilbage i den samme faldgrube igen.... for det er jo lige det, som jeg også har gjort de andre gange, hvor jeg har nægtet at ødelægge min ryg. Men på en eller anden måde, så er jeg faldet tilbage i den samme rille.

Men det er fantastisk at have sundhedsplejerskens ord for at det er ok - når nu man læser alt det om, at man endelig ikke må lade sit barn græde sig i søvn..... Og 10 minutters gråd det dør hun altså ikke af....

Et spøgelse fra fortiden....

Jeg fik en "hilsen" fra fortiden i går.

Det gik op for mig, at den mand der blev beskrevet i TV2 News løbende undertekster, er en mand jeg engang kendte.

Han er efterlyst af Interpol og ord som stoffer, rockere, hustruvold (af den meget, meget grove slags), alkoholisme, psykose, våben og børnepornografi er ord der bliver knyttet til ham i diverse artikler. Han er flygtet fra en psykiatrisk afdeling, hvor han afsonede straffen for grov vold mod sin kæreste.

Siden har jeg spurgt mig selv om der var noget dengang der pegede i den retning?

Han var min chef. Stifter og adm. dir. af en succesfuld konsulentvirksomhed. Videregående uddannelse. Lækkert hus med lækre møbler og kunst. Egen båd. Pæn.

Jeg kan kun komme i tanke om en enkelt gang hvor han reagerede lidt voldsomt - og hvor jeg gik hjem og rystede på hovedet af ham. Og jo, han kunne godt lide magt. Han kunne godt lide at have ret. Men det er få chefer jeg er stødt på som ikke på en eller anden måde har haft samme karakteristika. Han var også charmerende, sælgende, smilende.

Så nej - der var ikke noget der pegede i retning af stoffer, rockere, hustruvold, alkoholisme, psykose, våben og børnepornografi. Også selv om det jo må have ligget og ulmet et eller andet sted. For det kommer vel ikke bare sådan ud af det blå....??

Mine tanker går til den stakkels kvinde der faldt for hans charme. Og som har født deres fælles barn. Og som nu er gået under jorden. Forhåbentlig passer politiet rigtig godt på hende. Det var en tyverialarm der reddede hendes liv - dengang han overtrådte sit tilhold for 42. gang.

Og så slår det mig hvilket kæmpe ansvar jeg har som mor.

For det er os der skal beskytte Eva mod syge mennesker. Det er os der skal give hende en god og tryg barndom, hvor der ikke er mænd eller kvinder der vil hende ondt. Og forhåbentlig hun bliver en kvinde der kan se faresignalerne hos andre. Men vi kan jo ikke pakke hende ind i vat, og der kommer en dag hvor hun selv skal tage beslutningerne i sit liv. Og de mest farlige er nok dem, der skjuler det bedst...

Det er til at blive helt forpustet over....

En stor pige

Ja, det er man vel, når man sådan bliver passet af mormor for første gang.

Vi havde bryllupsdag og har for længe siden planlagt, at Eva skulle passes af mormor.

Det endte med at mormor tog tidligere fra arbejde så hun kunne komme hjem til os - hun havde vist glædet sig til passetjansen :o)

Vi spiste på restaurant Paustian, hvor vi også spiste sidste år - da Eva bare var en samling celler i min mave. Denne gang kunne jeg drikke både velkomstdrink og rødvin til maden. Og mums det var dejligt. Det var helt underligt at tage hjemmefra - hånd i hånd - sådan helt alene... sådan næsten som om vi var stukket af fra noget....

Jeg var forbavset hvor lidt vi snakkede og bekymrede os om hende den lille. Men sådan er det vel når man ved hun er i gode hænder! Og hun var sød ved mormor - hun smilede, grinede, snakkede med sin mormor - og græd kun da hun var sulten (og det kan man vel ikke fortænke hende i) og faldt i søvn med sutten i munden. Så den succes kan vi da vist godt gentage...

At hun så begyndte at små gnøffe i det øjeblik da jeg og manden trådte ind i stuen - det kan vi jo så tænke lidt over..... :o)

Barnevogn - bare kom an....

Idag var en stor dag!

Eva faldt for første gang i søvn i barnevognen på vej tilbage fra den lokale købmand. Helt uden gråd - hun lukkede bare øjnene og sov....

Så kan det være jeg snart kan gå længere ture end dem der tager 10 minutter eller derunder..... Hvilken frihed!

Træning med et tvist....

Hvad kigger du dog på lille Eva?

Fjernsynet selvfølgelig!

Er det et problem eller hva'?

Sandheder til en baby

Jeg ville ønske, der var et par ting, som jeg kunne fortælle Eva.

1. At barnevognen ikke bliver til et uhyggeligt monster når man er træt - men at det faktisk er et dejligt sted at falde i søvn og sove.

2. At tankerækken "jeg har det ikke godt, så jeg hyler og bruger hele kroppen til at bekæmpe ubehaget med" skal erstattes med "jeg har det ikke godt, så jeg slapper af og falder i søvn".

Til punkt nr. 1 er vi begyndt at træne - vel at mærke når hun er i godt humør og er vågen. Idag har vi været i den lokale købmand, og hun græd næsten ikke undervejs.

Punkt nr. 2 gik det rigtig godt for et par uger siden, men så skete der noget uforklarligt og hun nægtede at falde i søvn uden at blive lullet i armene af far eller mor. Idag tog jeg beslutningen om at jeg ikke tager hende op - og det virker faktisk. Hun er selv faldet i søvn i dag - dog indledt af lidt gråd og utilfredshed. Men det eneste jeg har bidraget med er en sut og kærlige ord. Og det er noget min ryg værdsætter!

Første mærkedag

Igår var troldens første årsdag.... Det var præcis et år siden jeg fik taget æg ud og mandens bidrag blev tvunget ind i det æg, der skulle ende med at blive til lille Eva. Imorgen er det så et år siden vi så Eva for første gang - i form af fire fine celler.

Tænk hvad et par celler kan udvikle sig til på et år!