Drømmen har forladt kroppen.
søndag den 28. september 2008
lørdag den 27. september 2008
Bliver man gravid af at tro på det?
Jeg gider snart ikke mere - ville ønske at jeg kunne bytte liv med en, der kan få børn. Min mands eneste kommentar til det var, at så skulle det være Jennifer Aniston - så var der nemlig en af os der kom til at bo i Hollywood og være rig - og så ville han selvfølgelig være gift med Jennifer.... Det sagde han nu ikke, men mon tro det ikke også var med i hans tanker?
Og nej, mit liv er ikke så forfærdeligt, at jeg vil bytte det hele væk. Jeg har en dejlig mand jeg elsker meget højt og en - som oftest - sød familie. Vi har et dejligt hus, fin ny bil, to gode jobs og søde venner. Men barnløsheden fylder bare så uendelig meget.
Min fætter er død i dag. Af kræft. En af mine første tanker var, at han da i det mindste nåede at få børn. Jeg ved godt, at det nok gør det usandsynlig meget sværere at skulle fra denne verden, når man efterlader sig både børn og hustru. Men han nåede at opleve den store ubetingede kærlighed fra - og til to børn. To dejlige børn. Jeg har dårlig samvittighed over at tænke sådan. Men lige nu - i mit store hul - er det desværre sådanne tanker der fylder. Og ikke, at det er så fandens uretfærdigt, at han skulle herfra så tidligt. Børnene er stadig små, og de sidste to år har været fyldt med sygdom. Det er sgu ikke fair.
Gider ikke at blive så ked af det. Orker ikke at skulle så langt ned igen. Orker ikke flere ægudtagninger, ventetider og håbefulde dage der bare vender sig så grueligt i mod mig, når det hele falder fra hinanden igen.
En fra arbejdet sagde, at det jo var vigtigt at man troede på det. Jo, jo, bevares. Men man bliver også nødt til at være realist en gang imellem. Og sandheden er nok, at jeg ikke længere tror - men at jeg håber. Jeg tror ikke længere på at lægerne rent faktisk kan gøre mig gravid - men jeg håber. Jeg tror ikke længere på at livet tildeler en hvad man har fortjent - men jeg håber. Jeg tror ikke længere på at mine æg er af god kvalitet (som de f*** læger har sagt hele tiden) - men jeg håber, at de kan gøre et eller andet for at forbedre kvaliteten i næste runde.
Og troen gør det jo nok ikke nemmere at blive gravid. Jeg formoder ikke at tro kan ændre på statistikkerne og gøre mine æg super fantastiske. For hvis troen kunne det, så var jeg blevet gravid i et af de første 2 forsøg. Da troede jeg nemlig.
Så nej - jeg tror ikke på det længere. Men jeg håber desværre stadig. Uden håbet ville det være nemmere. Vi ville adoptere og være glade for det. Vi ville elske den lille mørke trold af hele vores hjerte. Men håbet lever stadig, og det gør at vi bliver på denne sti lidt endnu. Men lige nu kan det hele være ligegyldigt. Jeg gider ikke være ked af det længere.
Og hvad er så mere u-fantastisk, end at vide at hele vores hus i morgen bliver indtaget af venner og deres børn - heraf to meget små babyer. Og de ved jo ingenting, så smilet skal smøres på og overskudet skal findes frem. Timerne med babyer bliver garanteret hyggelige, men når de er gået, så ved jeg godt hvordan min psyke reagerer. Hold kæft hvor er det bare en l*rte weekend.
Og nej, mit liv er ikke så forfærdeligt, at jeg vil bytte det hele væk. Jeg har en dejlig mand jeg elsker meget højt og en - som oftest - sød familie. Vi har et dejligt hus, fin ny bil, to gode jobs og søde venner. Men barnløsheden fylder bare så uendelig meget.
Min fætter er død i dag. Af kræft. En af mine første tanker var, at han da i det mindste nåede at få børn. Jeg ved godt, at det nok gør det usandsynlig meget sværere at skulle fra denne verden, når man efterlader sig både børn og hustru. Men han nåede at opleve den store ubetingede kærlighed fra - og til to børn. To dejlige børn. Jeg har dårlig samvittighed over at tænke sådan. Men lige nu - i mit store hul - er det desværre sådanne tanker der fylder. Og ikke, at det er så fandens uretfærdigt, at han skulle herfra så tidligt. Børnene er stadig små, og de sidste to år har været fyldt med sygdom. Det er sgu ikke fair.
Gider ikke at blive så ked af det. Orker ikke at skulle så langt ned igen. Orker ikke flere ægudtagninger, ventetider og håbefulde dage der bare vender sig så grueligt i mod mig, når det hele falder fra hinanden igen.
En fra arbejdet sagde, at det jo var vigtigt at man troede på det. Jo, jo, bevares. Men man bliver også nødt til at være realist en gang imellem. Og sandheden er nok, at jeg ikke længere tror - men at jeg håber. Jeg tror ikke længere på at lægerne rent faktisk kan gøre mig gravid - men jeg håber. Jeg tror ikke længere på at livet tildeler en hvad man har fortjent - men jeg håber. Jeg tror ikke længere på at mine æg er af god kvalitet (som de f*** læger har sagt hele tiden) - men jeg håber, at de kan gøre et eller andet for at forbedre kvaliteten i næste runde.
Og troen gør det jo nok ikke nemmere at blive gravid. Jeg formoder ikke at tro kan ændre på statistikkerne og gøre mine æg super fantastiske. For hvis troen kunne det, så var jeg blevet gravid i et af de første 2 forsøg. Da troede jeg nemlig.
Så nej - jeg tror ikke på det længere. Men jeg håber desværre stadig. Uden håbet ville det være nemmere. Vi ville adoptere og være glade for det. Vi ville elske den lille mørke trold af hele vores hjerte. Men håbet lever stadig, og det gør at vi bliver på denne sti lidt endnu. Men lige nu kan det hele være ligegyldigt. Jeg gider ikke være ked af det længere.
Og hvad er så mere u-fantastisk, end at vide at hele vores hus i morgen bliver indtaget af venner og deres børn - heraf to meget små babyer. Og de ved jo ingenting, så smilet skal smøres på og overskudet skal findes frem. Timerne med babyer bliver garanteret hyggelige, men når de er gået, så ved jeg godt hvordan min psyke reagerer. Hold kæft hvor er det bare en l*rte weekend.
fredag den 26. september 2008
torsdag den 25. september 2008
Stadig intet
nyt herfra. Altså lige bortset fra, at jeg ikke kunne holde ventetiden ud længere, så jeg købte en test som jeg tog i morges. Jeg kunne se hvor nr. 2 streg skulle være - der var ligesom en skygge, men heller ikke mere end det. Hvorfor var det også lige, at jeg lige absolut skulle udsætte mig selv for en åndsvag test, der hverken viser fra eller til.
Men da det er min fødselsdag i dag, håbede jeg bare at jeg kunne få verdens bedste fødselsdagsnyhed - men sådan skulle det ikke være.
Men der er altså stadig ingen mens, og jeg er ret sikker på, at den heller ikke kommer. Tror den er der!
Men på den anden side så kan det også bare være min krop der er gået bananas og slet ikke kan finde ud af noget længere. Åhh hader ventetiden. Men imorgen - der ved vi det med sikkerhed!
Men da det er min fødselsdag i dag, håbede jeg bare at jeg kunne få verdens bedste fødselsdagsnyhed - men sådan skulle det ikke være.
Men der er altså stadig ingen mens, og jeg er ret sikker på, at den heller ikke kommer. Tror den er der!
Men på den anden side så kan det også bare være min krop der er gået bananas og slet ikke kan finde ud af noget længere. Åhh hader ventetiden. Men imorgen - der ved vi det med sikkerhed!
onsdag den 24. september 2008
tirsdag den 23. september 2008
Håbet er stort
Til Sechens spørgsmål om BP - så er det først på fredag, og der er altså meget lang tid til.... Men jeg er vant til at bløde 4-5 dage før tid, og har altid haft en meget kort periode mellem ægløsning og første cyklusdag - så det er virkeligt stort, at der ikke er skyggen af noget endnu.
Jeg overvejer om jeg skulle smutte ned og købe en test, men jeg bliver jo hverken mere eller mindre gravid af at bruge 90 kr. på en test - og jeg risikerer bare at få et negativt svar (selvfølgelig kun fordi jeg tester for tidligt, for nu skal den altså være der). Så hellere leve lidt i håbet endnu....
Jeg overvejer om jeg skulle smutte ned og købe en test, men jeg bliver jo hverken mere eller mindre gravid af at bruge 90 kr. på en test - og jeg risikerer bare at få et negativt svar (selvfølgelig kun fordi jeg tester for tidligt, for nu skal den altså være der). Så hellere leve lidt i håbet endnu....
Stadig intet....
Stadig absolut intet nyt :o)
Det var ligesom at underlivet arbejdede lidt i går aftes - eller også så var det bare fordi jeg var fuldstændig fokuseret på min mave hele aftenen......
Kan overhoved ikke fokusere på arbejdet - burde jo ikke sidde her og skrive på min blog, meeeen dette kan potentielt være dagene der kommer til at ændre min og Hr. Larsens fremtid drastisk, så mon tro det ikke går....
Det var ligesom at underlivet arbejdede lidt i går aftes - eller også så var det bare fordi jeg var fuldstændig fokuseret på min mave hele aftenen......
Kan overhoved ikke fokusere på arbejdet - burde jo ikke sidde her og skrive på min blog, meeeen dette kan potentielt være dagene der kommer til at ændre min og Hr. Larsens fremtid drastisk, så mon tro det ikke går....
mandag den 22. september 2008
Intet nyt - er godt nyt
Intet nyt er jo godt nyt - og der er absolut intet nyt herfra :o)Det kan være jeg skal introducere jer til lidt statistik fra de tidligere forsøg. I første forsøg (hvor jeg rent faktisk fik lagt æg tilbage i livmoderen) blødte jeg 12 dage efter ægudtagning, andet forsøg blødte jeg på 11. dagen og i tredje forsøg blødte jeg igen på 11. dagen. Så der var altså (med lidt hurtig hjemmeregning) 2/3 sandsynlighed, for at jeg skulle have blødt idag. Og der er absolut ingen tegn på, at det er på vej.
Brystvorterne er stadig lige mørke og ømme - de plejer at blive "normale" op til 24 timer før blødningen ankommer.
Ihhh jeg hååååber. Håååber sådan på lidt livs-ironi.
Det bliver vist en lang dag i dag
Jeg kan mærke at jeg håber alt for meget. Alt alt alt for meget.
Tog mig selv i at tænke over, hvordan jeg skulle fortælle om den positive test til min mor. En test som jeg jo altså er meget langt fra at kunne tage.
Åhh det bliver en dag med mange trussekontroller og brystvorte check's.
Tog mig selv i at tænke over, hvordan jeg skulle fortælle om den positive test til min mor. En test som jeg jo altså er meget langt fra at kunne tage.
Åhh det bliver en dag med mange trussekontroller og brystvorte check's.
lørdag den 20. september 2008
Åhh vi håååber!!
Hele onsdag aften gik med at være helt i kulkælderen, og torsdag morgen da jeg stod i badet, begyndte jeg at græde igen. Jeg tog på arbejde og besluttede allerede i bilen, at jeg måtte informere dem på arbejdet. Jeg fik formuleret en mail til min afdeling, og de tog det så fint. Der var knus og søde mails fra dem alle. Men jeg har sagt, at jeg ikke vil snakke om det, og at de ikke skal spørge når jeg går tidligt og til hvorfor jeg skal have fri.
Det lettede, og humøret er faktisk steget et par grader siden. Måske det er fordi jeg ikke længere behøver at sætte en maske på, når jeg er på arbejde, jeg ved det ikke. Men jeg er helt sikkert blevet gladere.
Nu håber jeg bare, at det lille fine æg har sat sig fast. Mit underliv har ligesom været tungere end det plejer at være. Så jeg håååber. Både vores kat, mor og Hr. Larsen har sendt positive tanker til maven, så hvis et æg kan føle kærlighed, så er det helt sikkert blevet siddende. Men jeg er stadig bange for at håbe for meget - det er ligesom prøvet før.
Vægten går det ikke så godt med - jeg var nede på 54,1 i morges. 2 kg mindre end jeg gerne ville veje. Så jeg har syndet, og spist flødeskum sammen med min frugtsalat til morgen. Og så spiste jeg laks og hjemmelavet guacamole til aftensmad i går. Mums!
Der er kun nogle dage til at jeg ved i hvilken retning det går. Jeg kan se at jeg i sidste behandlingsrunde allerede begyndte at bløde 5! dage før testdagen, og det er på mandag.
Sidst men ikke mindst, så vil jeg lige dele succesraten på tilbagelægning af blastocyster på Trianglen. Hele 62%!!!!! Og det er de kvinder der har prøvet alverdens ting inden. Derudover var gennemsnitsalderen ret høj, og mange af kvinderne var i 40'erne. For mig virker det næsten uvirkeligt, at der er dobbelt så høj sandsynlighed i dette forsøg, end der har været i de hidtidige.
Åhhhh vi hååååååber!
Det lettede, og humøret er faktisk steget et par grader siden. Måske det er fordi jeg ikke længere behøver at sætte en maske på, når jeg er på arbejde, jeg ved det ikke. Men jeg er helt sikkert blevet gladere.
Nu håber jeg bare, at det lille fine æg har sat sig fast. Mit underliv har ligesom været tungere end det plejer at være. Så jeg håååber. Både vores kat, mor og Hr. Larsen har sendt positive tanker til maven, så hvis et æg kan føle kærlighed, så er det helt sikkert blevet siddende. Men jeg er stadig bange for at håbe for meget - det er ligesom prøvet før.
Vægten går det ikke så godt med - jeg var nede på 54,1 i morges. 2 kg mindre end jeg gerne ville veje. Så jeg har syndet, og spist flødeskum sammen med min frugtsalat til morgen. Og så spiste jeg laks og hjemmelavet guacamole til aftensmad i går. Mums!
Der er kun nogle dage til at jeg ved i hvilken retning det går. Jeg kan se at jeg i sidste behandlingsrunde allerede begyndte at bløde 5! dage før testdagen, og det er på mandag.
Sidst men ikke mindst, så vil jeg lige dele succesraten på tilbagelægning af blastocyster på Trianglen. Hele 62%!!!!! Og det er de kvinder der har prøvet alverdens ting inden. Derudover var gennemsnitsalderen ret høj, og mange af kvinderne var i 40'erne. For mig virker det næsten uvirkeligt, at der er dobbelt så høj sandsynlighed i dette forsøg, end der har været i de hidtidige.
Åhhhh vi hååååååber!
onsdag den 17. september 2008
En dag der gerne snart må være slut
Det var nu, jeg havde tænkt at dette skulle være et "jubii jeg er gravid indtil det modsatte er bevist"-indlæg.
Men sådan bliver det nok desværre ikke
Jeg havde en længere snak med min chefs chef, hvor hun stillede spørgsmål ved om jeg nu virkelig var glad for at arbejde der. Der har åbenbart været et par af mine kolleger, der har været bekymrede, og hun syntes heller ikke selv, at jeg har været "til stede" det sidste stykke tid. Så de var bekymrede for om jeg var ved at søge væk, eller bare var ked af at være der.
Da hun havde gravet lidt rundt i det, blev jeg ked af det, og kunne til sidst næsten ikke få hulket et ord frem. Jeg måtte til sidst krybe til korset og fortælle, at vi ikke kan få børn. Herefter græd jeg videre - dog nu i et mere kontrolleret leje. Nu blev hun også ked af det, og forsikrede mig om at der var fuld forståelse for at mine tanker og mit fokus skulle være i privaten, og at jeg måtte lade være med at pushe mig selv for at performe på arbejdet.
Men her har jeg gået og tænkt, at jeg var helt "normal" når jeg var på arbejde. At jeg fint kunne skille privatliv og arbejde fra hinanden. Men det kan jeg så åbenbart ikke. Nu er jeg træt af at græde, men kan heller ikke være andet end tom, ligegyldig, snerrende og ked af det.
Jeg forklarede hende også at min forrige arbejdsgiver var helt elendig til at håndtere, at jeg var i behandling, så nu håber jeg, at hun gør et bedre stykke arbejde.
Men hold da helt ferie, hvor kan jeg blive ked af det - det må altså være mit hormon-monster. For jeg føler helt, at jeg forsvinder ned i et stort hul, hvor jeg ikke kan andet end at være helt tom og ked af det samtidig. Hvis jeg da så bare kunne drukne min sorg i øl, chips og chokolade. Men det er jo ligesom ikke en mulighed.
Derudover kan jeg fortælle, at mine kolleger er af den overbevisning, at der er meget psykologi i det der med at være barnløs. Samtalen faldt på en udsendelse, der havde været om dårlig sædkvalitet, og der var selvfølgelig en der skulle komme med den klassiske "jeg kender nogen der blev gravide, da de opgav projektet"-historie. Jeg sad og havde lyst til at råbe ud i lokalet at det sgu havde noget med sandsynligheder at gøre. Jo vi fik oprindelig en 20% chance for at blive gravide inden for de næste 9 år. Og det betyder jo rent faktisk, at der er 20%, der når at blive gravide inden for de næste 9 år!!! Men det betyder jo ikke, at jeg bare ved at slappe af kan tilsidesætte videnskaben og lige pludselig blive gravid!!
De ved jo ikke jeg er i behandling, så jeg lod være med at bide hovedet af dem, og lod deres kommentarer og nik til at man bare skulle slappe af, så blev man gravid, gå forbi i det ubemærkede.
For hulen da, hvor må denne dag godt snart slutte.... Så kan jeg også komme lidt tættere på testdagen, så jeg kan se om det fantastiske lille ca. 100 cellede æg bliver ved med at udvikle sig... Håååååber så meget at det gør ondt.
Men sådan bliver det nok desværre ikke
Jeg havde en længere snak med min chefs chef, hvor hun stillede spørgsmål ved om jeg nu virkelig var glad for at arbejde der. Der har åbenbart været et par af mine kolleger, der har været bekymrede, og hun syntes heller ikke selv, at jeg har været "til stede" det sidste stykke tid. Så de var bekymrede for om jeg var ved at søge væk, eller bare var ked af at være der.
Da hun havde gravet lidt rundt i det, blev jeg ked af det, og kunne til sidst næsten ikke få hulket et ord frem. Jeg måtte til sidst krybe til korset og fortælle, at vi ikke kan få børn. Herefter græd jeg videre - dog nu i et mere kontrolleret leje. Nu blev hun også ked af det, og forsikrede mig om at der var fuld forståelse for at mine tanker og mit fokus skulle være i privaten, og at jeg måtte lade være med at pushe mig selv for at performe på arbejdet.
Men her har jeg gået og tænkt, at jeg var helt "normal" når jeg var på arbejde. At jeg fint kunne skille privatliv og arbejde fra hinanden. Men det kan jeg så åbenbart ikke. Nu er jeg træt af at græde, men kan heller ikke være andet end tom, ligegyldig, snerrende og ked af det.
Jeg forklarede hende også at min forrige arbejdsgiver var helt elendig til at håndtere, at jeg var i behandling, så nu håber jeg, at hun gør et bedre stykke arbejde.
Men hold da helt ferie, hvor kan jeg blive ked af det - det må altså være mit hormon-monster. For jeg føler helt, at jeg forsvinder ned i et stort hul, hvor jeg ikke kan andet end at være helt tom og ked af det samtidig. Hvis jeg da så bare kunne drukne min sorg i øl, chips og chokolade. Men det er jo ligesom ikke en mulighed.
Derudover kan jeg fortælle, at mine kolleger er af den overbevisning, at der er meget psykologi i det der med at være barnløs. Samtalen faldt på en udsendelse, der havde været om dårlig sædkvalitet, og der var selvfølgelig en der skulle komme med den klassiske "jeg kender nogen der blev gravide, da de opgav projektet"-historie. Jeg sad og havde lyst til at råbe ud i lokalet at det sgu havde noget med sandsynligheder at gøre. Jo vi fik oprindelig en 20% chance for at blive gravide inden for de næste 9 år. Og det betyder jo rent faktisk, at der er 20%, der når at blive gravide inden for de næste 9 år!!! Men det betyder jo ikke, at jeg bare ved at slappe af kan tilsidesætte videnskaben og lige pludselig blive gravid!!
De ved jo ikke jeg er i behandling, så jeg lod være med at bide hovedet af dem, og lod deres kommentarer og nik til at man bare skulle slappe af, så blev man gravid, gå forbi i det ubemærkede.
For hulen da, hvor må denne dag godt snart slutte.... Så kan jeg også komme lidt tættere på testdagen, så jeg kan se om det fantastiske lille ca. 100 cellede æg bliver ved med at udvikle sig... Håååååber så meget at det gør ondt.
tirsdag den 16. september 2008
Ned og op ture
Så lykkedes det alligevel. Det ene æg der var lidt hurtigere end de andre, har rent faktisk udviklet sig til en blastocyst!!! Laboranten var lige så overrasket som jeg var - så det var ren lykke.
Jeg er lige kommet hjem fra arbejde, og skal hente manden om 20 minutter, og så tager vi hen og henter vores baby!
Det går godt nok lidt op og ned herhjemme. I går var jeg lige parat til indlæggelse - tårene stog ud af øjnene i stride strømme, der forsvandt en halv pose M&Ms og jeg spiste næsten ingen aftensmad. Og i morges skyldtes min hulken at der er en rigtig god sandsynlighed for graviditet, så nu står den igen på sund levevis.
Gad vide hvor vigtigt det er at leve efter PCO levereglerne efter ægoplægning? Hmm jeg lader tvivlen komme kroppen til gode - jeg må hellere leve efter den nye pyramide.
Jeg er lige kommet hjem fra arbejde, og skal hente manden om 20 minutter, og så tager vi hen og henter vores baby!
Det går godt nok lidt op og ned herhjemme. I går var jeg lige parat til indlæggelse - tårene stog ud af øjnene i stride strømme, der forsvandt en halv pose M&Ms og jeg spiste næsten ingen aftensmad. Og i morges skyldtes min hulken at der er en rigtig god sandsynlighed for graviditet, så nu står den igen på sund levevis.
Gad vide hvor vigtigt det er at leve efter PCO levereglerne efter ægoplægning? Hmm jeg lader tvivlen komme kroppen til gode - jeg må hellere leve efter den nye pyramide.
mandag den 15. september 2008
Stadig 5 men....
Øv, øv og øv - de deler sig ikke som de skal.
Alle fem er meget langsomme, den ene dog lidt hurtigere end de andre fire, men ingen er overbevisende. Laboranten udtalte at hun en enkelt gang havde set at de alligevel udviklede sig til blastocyster - men hvor mange gange er det lige hun har prøvet det her? Så sandsynligheden er ikke alt for god.
Vil bare hjem og tude - men da jeg havde to "sygedage" i sidste uge på grund af ægudtagning så går det vist ikke.
Det her giver jo så en meget god forklaring på den manglende graviditet - æggene vil åbenbart bare ikke samarbejde.
Alle fem er meget langsomme, den ene dog lidt hurtigere end de andre fire, men ingen er overbevisende. Laboranten udtalte at hun en enkelt gang havde set at de alligevel udviklede sig til blastocyster - men hvor mange gange er det lige hun har prøvet det her? Så sandsynligheden er ikke alt for god.
Vil bare hjem og tude - men da jeg havde to "sygedage" i sidste uge på grund af ægudtagning så går det vist ikke.
Det her giver jo så en meget god forklaring på den manglende graviditet - æggene vil åbenbart bare ikke samarbejde.
søndag den 14. september 2008
Stadig 5 stk!!!
Så har damen fra laboratoriet lige ringet. Alle 5 æg er stadig i live og deler sig fint. Det er meget bedre end jeg havde turde regne med!
Hun syntes dog ikke, at de var kommet helt så langt, som hun gerne ville have at de var - men det kunne have den simple forklaring, at hun i weekenden kigger på dem tidligere, end hun gør i hverdagene. Og som hun desuden sagde, så var hun holdt op med at gætte på hvilke æg der blev til noget, og hvilke der ikke gjorde - for det var simpelthen ikke til at sige.
Jeg fandt nedenstående beskrivelse af blastocyst-processen på nedenstående hjemmeside - hvis der er nogle der har lyst til at læse mere.
http://www.lfc.org.uk/content.php?id=39&pid=10
Solen skinner - måske man skulle gå sig en tur i dag :o)
Hun syntes dog ikke, at de var kommet helt så langt, som hun gerne ville have at de var - men det kunne have den simple forklaring, at hun i weekenden kigger på dem tidligere, end hun gør i hverdagene. Og som hun desuden sagde, så var hun holdt op med at gætte på hvilke æg der blev til noget, og hvilke der ikke gjorde - for det var simpelthen ikke til at sige.
Jeg fandt nedenstående beskrivelse af blastocyst-processen på nedenstående hjemmeside - hvis der er nogle der har lyst til at læse mere.
http://www.lfc.org.uk/content.php?id=39&pid=10
Solen skinner - måske man skulle gå sig en tur i dag :o)
lørdag den 13. september 2008
5 stk.
14 æg, 9 der er blevet befrugtede og 5 der har delt sig meget fint. Så vi står altså lige nu med 5 potentielle babyer, hvilket er mere end vi nogensinde har prøvet før.
Vi havde absolut ingen befrugtede æg i første omgang. Anden omgang gav 2 flotte æg, hvor ét blev lagt retur i livmoderen og ét røg i fryseren. Tredje gang havde vi 2 flotte æg - begge kom retur i livmoderen og sidste gang havde vi tre æg hvoraf det ene røg i fryseren.
Så fem flotte æg - det er en rekord!!! Der var desværre ingen til fryseren, da de skal bruge 5 æg for at arbejde videre på den til blastocyster. Men det havde næsten også været for meget at håbe på. Så nu krydser jeg fingre for at der er nogle tilbage i morgen tidlig!
Vi havde absolut ingen befrugtede æg i første omgang. Anden omgang gav 2 flotte æg, hvor ét blev lagt retur i livmoderen og ét røg i fryseren. Tredje gang havde vi 2 flotte æg - begge kom retur i livmoderen og sidste gang havde vi tre æg hvoraf det ene røg i fryseren.
Så fem flotte æg - det er en rekord!!! Der var desværre ingen til fryseren, da de skal bruge 5 æg for at arbejde videre på den til blastocyster. Men det havde næsten også været for meget at håbe på. Så nu krydser jeg fingre for at der er nogle tilbage i morgen tidlig!
torsdag den 11. september 2008
14 stk.
Så blev det tid til ægudtagning, og de endte med at tage 14 æg fra mine æggestokke! Et ganske godt resultat synes jeg selv.
Det foregik en smule anderledes end i det offentlige, hvor jeg skulle møde efter at have spist en solid morgenmad. Her i det private skulle jeg møde fastende. Derudover kom vi meget hurtigere til, - vi er vant til at vente 2-3 timer og idag tog det kun 30 minutter. Sidst men ikke mindst skulle jeg ikke selv gå fra lejet til en stol, men blev hjulpet over på en seng med hjul, hvorefter jeg blev kørt ind i "afslapningsrummet" hvor jeg blev budt på saftevand og en krydder.
Men jeg er altså ikke god til det der med ægudtagninger. Det gjorde hammer ondt, de gange han stak i mig. Eftersom det altid gør mest ondt i højre side er min teori, at der ligger noget arvæv fra min tidligere sprængte blindtarm, der gør at det hele bliver lidt sværere. Og efter indgrebet, var jeg den der lå længst og ømmede mig. Jeg har blødt en hel del idag, men smerterne var heldigvis værst den første time - siden er de næsten forsvundet helt. Jeg giiiiiider bare ikke flere ægudtagninger.
Dagen idag er mest gået med at sove og glo fjernsyn. Jeg har lige spist min første pizza i 4 uger (det indeholder jo hvidt brød) og har spist lidt slik - jeg er jo "ægløs" lige nu, så mon ikke jeg gerne må synde lidt. Nu ligger æggene og hygger sig i nogle fine plastikbægre i Hellerup.
De ringer første gang på lørdag for at give en status på æggenes tilstand. Hvis der er mere end 5 styk der har delt sig fint, vil de fryse de resterende, og prøve at lade de 5 udvikle sig til blastocyster. Så der er altså mulighed for ægoplægning et eller andet sted mellem lørdag og tirsdag. Det kunne være skønt, hvis der gemte sig en enkelt lille baby i bare et af glassene.
Det foregik en smule anderledes end i det offentlige, hvor jeg skulle møde efter at have spist en solid morgenmad. Her i det private skulle jeg møde fastende. Derudover kom vi meget hurtigere til, - vi er vant til at vente 2-3 timer og idag tog det kun 30 minutter. Sidst men ikke mindst skulle jeg ikke selv gå fra lejet til en stol, men blev hjulpet over på en seng med hjul, hvorefter jeg blev kørt ind i "afslapningsrummet" hvor jeg blev budt på saftevand og en krydder.
Men jeg er altså ikke god til det der med ægudtagninger. Det gjorde hammer ondt, de gange han stak i mig. Eftersom det altid gør mest ondt i højre side er min teori, at der ligger noget arvæv fra min tidligere sprængte blindtarm, der gør at det hele bliver lidt sværere. Og efter indgrebet, var jeg den der lå længst og ømmede mig. Jeg har blødt en hel del idag, men smerterne var heldigvis værst den første time - siden er de næsten forsvundet helt. Jeg giiiiiider bare ikke flere ægudtagninger.
Dagen idag er mest gået med at sove og glo fjernsyn. Jeg har lige spist min første pizza i 4 uger (det indeholder jo hvidt brød) og har spist lidt slik - jeg er jo "ægløs" lige nu, så mon ikke jeg gerne må synde lidt. Nu ligger æggene og hygger sig i nogle fine plastikbægre i Hellerup.
De ringer første gang på lørdag for at give en status på æggenes tilstand. Hvis der er mere end 5 styk der har delt sig fint, vil de fryse de resterende, og prøve at lade de 5 udvikle sig til blastocyster. Så der er altså mulighed for ægoplægning et eller andet sted mellem lørdag og tirsdag. Det kunne være skønt, hvis der gemte sig en enkelt lille baby i bare et af glassene.
tirsdag den 9. september 2008
Godkendt i fase 1!!!!
Så er der dumpet et brev ind af brevsprækken - vi er godkendt i fase 1.... :o)
Tænk engang at jeg skulle være nervøs for godkendelsen allerede nu, jeg troede først det var fase 3 der var kritisk.... Men man kan jo blive klogere, og så må jeg vist bare acceptere at mine nerver sidder lidt udenpå tøjet i øjeblikket.
Så har vi et år til at nå et adoptionsforberedende kursus, tilmelde os en organisation, før fase 3 kan igangsættes. Og nå ja - så skal vi jo selvfølgelig også have overstået de sidste 3 forsøg i det private.
Tænk engang at jeg skulle være nervøs for godkendelsen allerede nu, jeg troede først det var fase 3 der var kritisk.... Men man kan jo blive klogere, og så må jeg vist bare acceptere at mine nerver sidder lidt udenpå tøjet i øjeblikket.
Så har vi et år til at nå et adoptionsforberedende kursus, tilmelde os en organisation, før fase 3 kan igangsættes. Og nå ja - så skal vi jo selvfølgelig også have overstået de sidste 3 forsøg i det private.
mandag den 8. september 2008
Æg i massevis
Jeg var til scanning i morges. Og der er masser af flotte æg.
Så mange at han var bange for at jeg ville gå hen og blive overstimuleret. Han sendte mig hjem med en medicinsk blanding, der skulle sikre, at de æg der er for små til at blive modne, ikke udvikler sig yderligere, og de æg der allerede nu er flotte bliver ved med at modnes. Så jeg skal først tage ægløsningssprøjten i morgen, og så er der ægudtagning torsdag. Æggene var allerede nu 16-17 mm. hvilket er større end de nogensinde før har fået lov til at blive. Han mener ikke at æggene har fået lov til at blive modne nok de andre gange, så jeg krydser fingre for at det her virker.
Vi skal også overføre penge til klinikken i aften - har besluttet os for et klippekort med 3 forsøg. Og så satser jeg på at skæbnens ironi spiller os et pus, så jeg bliver gravid i første forsøg, og alle de resterende pengene er tabt. Det ville være den bedste løsning overhovedet! Kan man monstro bestille lidt livs-ironi? Om ikke andet så koster 3 ICSI behandlinger for kvinder under 35 år 43.000. Og tænk engang - det er det andre "normale" får ganske gratis, og så får de lidt sjov med i prisen. Det er vist mere, end hvad man kan sige om at blive gravid i et par kolde stigebøjler hos lægen.
Gad vide hvor mange gange man kan klare dette cirkus. Skulle man ikke mene at 5 IVF/ICSI behandlinger skulle være nok? Jeg skal bare blive gravid!
søndag den 7. september 2008
Forkert dosis
Altså - det er vist for længe siden jeg har været i behandling....
Da jeg skulle starte en ny Gonal-F sprøjte, føltes det ligesom forkert, da jeg trykkede kanylen i bund. Og så var det at det slog mig, at sådan en skal startes op med at man sprøjter 37,5 enheder ud, så man er sikker på at få den rigtige dosis i første injektion. Og det er så sprøjte nr. 3 jeg er på, så det er da helt fantastisk åndsvagt, at jeg ikke er kommet i tanke om det noget før. Så jeg har helt sikkert ikke fået den mængde, jeg skulle bruge her til aften, men på den anden side, så vil jeg jo heller ikke give mig selv en for stor dosis ved at sprøjte mig igen.
Hmm - det er vist godt at jeg skal scannes igen i morgen. Og som manden siger, der er ingen grund til at græde over spildt mælk. Det er ret godt, at jeg har en fornuftig mand til at holde mig fra den hysteriske spiral, jeg ellers kunne være kommet ind i.
Da jeg skulle starte en ny Gonal-F sprøjte, føltes det ligesom forkert, da jeg trykkede kanylen i bund. Og så var det at det slog mig, at sådan en skal startes op med at man sprøjter 37,5 enheder ud, så man er sikker på at få den rigtige dosis i første injektion. Og det er så sprøjte nr. 3 jeg er på, så det er da helt fantastisk åndsvagt, at jeg ikke er kommet i tanke om det noget før. Så jeg har helt sikkert ikke fået den mængde, jeg skulle bruge her til aften, men på den anden side, så vil jeg jo heller ikke give mig selv en for stor dosis ved at sprøjte mig igen.
Hmm - det er vist godt at jeg skal scannes igen i morgen. Og som manden siger, der er ingen grund til at græde over spildt mælk. Det er ret godt, at jeg har en fornuftig mand til at holde mig fra den hysteriske spiral, jeg ellers kunne være kommet ind i.
lørdag den 6. september 2008
Så nærmer det sig
Så er jeg vel tilbage fra 4 dage i Jylland. Jeg har levet efter reglerne, og har ikke følt mig fristet af hverken hvidt brød, kartofler, ris eller slik, sodavand og alkohol.
Det hjælper på det, at dem fra arbejdet ved, at jeg har en "insulin-defekt" - ingen ved det er
PCO, for de skal ikke vide vi er i behandling. Jeg har jo prøvet at fortælle det til én arbejdsgiver, og det var med meget begrænset succes. Det er sådan set derfor, jeg ikke længere arbejder der.
Så indtil videre tror de bare at det er en insulin defekt, der gør at jeg bliver træt hvis jeg spiser de forkerte ting. Så der var næsten ingen, der prøvede at hælde alkohol i mig til festen, og alle havde forståelse for mine store mængder broccoli på tallerkenen.
Jeg har været til scanning i morges, og jeg danner masser af fine ægblærer. Han vil scanne mig igen mandag, og så er der ægudtagning et eller andet sted mellem onsdag og fredag. Krydser fingre for nogle flotte super æg.
Damen fra statsamtet har skrevet sit referat fra vores møde, og det lyder faktisk meget OK. Hun har kun skrevet, at jeg har haft et par konsultationer hos en krisepsykolog, og altså ikke at jeg har været i "behandling" - hvilket jeg jo heller ikke synes at jeg var. Og så ringede hun og sagde, at det ikke havde nogen betydning for fase 1. Så humøret er steget et par grader siden sidst.
Og sidst men ikke mindst, så har jeg fået en forespørgsel for mulighed for at skrive kommentarer - det skulle måske være muligt nu?
Det hjælper på det, at dem fra arbejdet ved, at jeg har en "insulin-defekt" - ingen ved det er
PCO, for de skal ikke vide vi er i behandling. Jeg har jo prøvet at fortælle det til én arbejdsgiver, og det var med meget begrænset succes. Det er sådan set derfor, jeg ikke længere arbejder der.Så indtil videre tror de bare at det er en insulin defekt, der gør at jeg bliver træt hvis jeg spiser de forkerte ting. Så der var næsten ingen, der prøvede at hælde alkohol i mig til festen, og alle havde forståelse for mine store mængder broccoli på tallerkenen.
Jeg har været til scanning i morges, og jeg danner masser af fine ægblærer. Han vil scanne mig igen mandag, og så er der ægudtagning et eller andet sted mellem onsdag og fredag. Krydser fingre for nogle flotte super æg.
Damen fra statsamtet har skrevet sit referat fra vores møde, og det lyder faktisk meget OK. Hun har kun skrevet, at jeg har haft et par konsultationer hos en krisepsykolog, og altså ikke at jeg har været i "behandling" - hvilket jeg jo heller ikke synes at jeg var. Og så ringede hun og sagde, at det ikke havde nogen betydning for fase 1. Så humøret er steget et par grader siden sidst.
Og sidst men ikke mindst, så har jeg fået en forespørgsel for mulighed for at skrive kommentarer - det skulle måske være muligt nu?
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
