Så nærmer det sig

Så er jeg vel tilbage fra 4 dage i Jylland. Jeg har levet efter reglerne, og har ikke følt mig fristet af hverken hvidt brød, kartofler, ris eller slik, sodavand og alkohol.

Det hjælper på det, at dem fra arbejdet ved, at jeg har en "insulin-defekt" - ingen ved det er PCO, for de skal ikke vide vi er i behandling. Jeg har jo prøvet at fortælle det til én arbejdsgiver, og det var med meget begrænset succes. Det er sådan set derfor, jeg ikke længere arbejder der.

Så indtil videre tror de bare at det er en insulin defekt, der gør at jeg bliver træt hvis jeg spiser de forkerte ting. Så der var næsten ingen, der prøvede at hælde alkohol i mig til festen, og alle havde forståelse for mine store mængder broccoli på tallerkenen.

Jeg har været til scanning i morges, og jeg danner masser af fine ægblærer. Han vil scanne mig igen mandag, og så er der ægudtagning et eller andet sted mellem onsdag og fredag. Krydser fingre for nogle flotte super æg.

Damen fra statsamtet har skrevet sit referat fra vores møde, og det lyder faktisk meget OK. Hun har kun skrevet, at jeg har haft et par konsultationer hos en krisepsykolog, og altså ikke at jeg har været i "behandling" - hvilket jeg jo heller ikke synes at jeg var. Og så ringede hun og sagde, at det ikke havde nogen betydning for fase 1. Så humøret er steget et par grader siden sidst.

Og sidst men ikke mindst, så har jeg fået en forespørgsel for mulighed for at skrive kommentarer - det skulle måske være muligt nu?