Bliver man gravid af at tro på det?

Jeg gider snart ikke mere - ville ønske at jeg kunne bytte liv med en, der kan få børn. Min mands eneste kommentar til det var, at så skulle det være Jennifer Aniston - så var der nemlig en af os der kom til at bo i Hollywood og være rig - og så ville han selvfølgelig være gift med Jennifer.... Det sagde han nu ikke, men mon tro det ikke også var med i hans tanker?

Og nej, mit liv er ikke så forfærdeligt, at jeg vil bytte det hele væk. Jeg har en dejlig mand jeg elsker meget højt og en - som oftest - sød familie. Vi har et dejligt hus, fin ny bil, to gode jobs og søde venner. Men barnløsheden fylder bare så uendelig meget.

Min fætter er død i dag. Af kræft. En af mine første tanker var, at han da i det mindste nåede at få børn. Jeg ved godt, at det nok gør det usandsynlig meget sværere at skulle fra denne verden, når man efterlader sig både børn og hustru. Men han nåede at opleve den store ubetingede kærlighed fra - og til to børn. To dejlige børn. Jeg har dårlig samvittighed over at tænke sådan. Men lige nu - i mit store hul - er det desværre sådanne tanker der fylder. Og ikke, at det er så fandens uretfærdigt, at han skulle herfra så tidligt. Børnene er stadig små, og de sidste to år har været fyldt med sygdom. Det er sgu ikke fair.

Gider ikke at blive så ked af det. Orker ikke at skulle så langt ned igen. Orker ikke flere ægudtagninger, ventetider og håbefulde dage der bare vender sig så grueligt i mod mig, når det hele falder fra hinanden igen.

En fra arbejdet sagde, at det jo var vigtigt at man troede på det. Jo, jo, bevares. Men man bliver også nødt til at være realist en gang imellem. Og sandheden er nok, at jeg ikke længere tror - men at jeg håber. Jeg tror ikke længere på at lægerne rent faktisk kan gøre mig gravid - men jeg håber. Jeg tror ikke længere på at livet tildeler en hvad man har fortjent - men jeg håber. Jeg tror ikke længere på at mine æg er af god kvalitet (som de f*** læger har sagt hele tiden) - men jeg håber, at de kan gøre et eller andet for at forbedre kvaliteten i næste runde.

Og troen gør det jo nok ikke nemmere at blive gravid. Jeg formoder ikke at tro kan ændre på statistikkerne og gøre mine æg super fantastiske. For hvis troen kunne det, så var jeg blevet gravid i et af de første 2 forsøg. Da troede jeg nemlig.

Så nej - jeg tror ikke på det længere. Men jeg håber desværre stadig. Uden håbet ville det være nemmere. Vi ville adoptere og være glade for det. Vi ville elske den lille mørke trold af hele vores hjerte. Men håbet lever stadig, og det gør at vi bliver på denne sti lidt endnu. Men lige nu kan det hele være ligegyldigt. Jeg gider ikke være ked af det længere.

Og hvad er så mere u-fantastisk, end at vide at hele vores hus i morgen bliver indtaget af venner og deres børn - heraf to meget små babyer. Og de ved jo ingenting, så smilet skal smøres på og overskudet skal findes frem. Timerne med babyer bliver garanteret hyggelige, men når de er gået, så ved jeg godt hvordan min psyke reagerer. Hold kæft hvor er det bare en l*rte weekend.