Det er rart at spise en masse grøntsager, men at skippe hvidt brød, kartofler og ris er lidt af en udfordring. Alle de søforklaringer jeg skal ud i, når jeg er sammen med andre - nej jeg kan ikke så godt lide pandekager, nej jeg har ikke lyst til kage i dag, ellers tak jeg har spist morgenmad hjemmefra. "Normale" mennesker ville kunne sige de var på slankekur, men hvis jeg begynder at påstå det, så tror folk bare jeg har fået en spiseforstyrrelse. Udfordringen er at vedligeholde den vægt jeg har fået opbygget i løbet af det sidste 1½ år (er endelig kommet op på en BMI på 20,59 og er dermed normalvægtig - meeen det er stadig lige på grænsen) når man skal på en diæt, der normalt bruges for at tabe vægt..... For en undervægtig har ikke helt så nemt ved at blive gravid som en normalvægtig.
Og alle de mystiske overvejelser, man kan komme ind i - er det så godt at spise flæskesvær? Er det bedre at spise majschips end normale chips? Er det ok at drikke sodavand med sødemidler? Er rugfras det samme som rugbrød - og dermed noget jeg skal spise meget af? Og hvad med saltede peanuts - det er jo nødder!
Og motion skal der også til. Cyklen er blevet luftet - og knoglerne skriger efter et blødere sæde. Og så har jeg købt MBT sko - de har en mystisk rundet sål, som skulle gøre, at man bruger kroppen mere aktivt og sundere når man går.
Prisen var 1800 - så det skal f*me virke.
Så hermed et løfte: Indtil opregulering (når æggene begynder at blive dannet) vil jeg leve 75% efter reglerne og når jeg er i gang med regulering skal det op på 90%. Og så har det bare at give pote i form af bedre og flere æg!
Opslag
