Eva

torsdag den 7. august 2008

Den sidste scanning....

Jeg glemte helt at skrive, hvordan det gik til scanningen i sidste uge.

Jeg havde som sædvanligt ikke haft ægløsning, selvom vi befandt os på min 21. dag i min cyklus. Det kunne jeg såmænd godt have fortalt ham på forhånd. Og det dur altså ikke at begynde på nedregulering inden ægløsning, for så udvikler ægblærerne sig bare til cyster.

Om ikke andet, så skal jeg have en depot-injektion på mandag - ja man skal jo prøve noget nyt engang imellem. Til at starte med foreslog han, at jeg skulle bruge næse spray 3 gange dagligt. Det har jeg prøvet tidligere, og det er altså noget hø at skulle finde et uforstyret sted hver dag på arbejdet, hvor man kan tage sit fix - uden at de andre undrer sig over, at man bruger næsespray, når man jo ikke er forkølet. Jeg har også prøvet at tage en daglig injektion om aftenen i stedet, hvilket fungerede aldeles udemærket. Men han foreslog altså at jeg fik en depot-indsprøjtning i stedet. Så jeg bliver ikke helt så meget en nålepude i denne omgang, hvilket vel også er ok.

Nu håber jeg bare at min cyklus opfører sig som den plejer, så jeg ikke når at starte på en ny cyklus inden mandag, som er 30. dagen i cyklus. Ellers skal jeg vente endnu en måned...

Endometriosen synes han ikke at have det store behov for at snakke mere om, så det har åbenbart ikke den store betydning, når det er ICSI-behandling der er tale om.

Nu vil jeg også gerne snart igang med behandling igen. Vi havde kun 1 behandling i første halvår, på grund af nyt arbejde (ikke så fedt at skulle have fri til behandling den første måned man arbejder der), sygepleje strejken og så laparoskopien der påviste endometriose.

Og så kunne det jo være helt fantastisk hvis der var bid næste gang. Krydser fingre.