Så blev det tid til den første indsprøjtning. Det gik ganske smertefrit - måtte dog bede sygeplejesken om at få en seng, da jeg stod og var ved at besvime før hun overhoved havde nærmet sig min bagdel. Bare tanken er nok til at jeg bliver svimmel og er ved at falde omkuld.
Og så skal jeg ikke sprøjtes mere inden første scanning d. 28. august.
Men hvorfor bruger alle ikke depotsprøjten? Det er trods alt en del nemmere kun at skulle stikkes én gang - istedet for at skulle tage næsespray tre gange dagligt i flere uger, eller sprøjte sig i maven hver aften. Det er da spøjst, at behandlingssystemet ikke kan se, at det bliver meget nemmere for patienten.
Nu kan jeg bare vente spændt på om virkningen er den samme, og om jeg får de samme bivirkninger (ondt i hovedet, dårligt humør og træthed).
Opslag
