Sammenbrud i samarbejdet

Der har for en kortere bemærkning været sammenbrud i samarbejdet mellem mig og min krop.

Fra mandag har jeg haft kraftige plukveer (a ca. 45 sek hver 5-8 min) i mange timer af gangen. Men lige som man har indstillet sig på, at så skal det nok være nu - jamen så går det i sig selv igen.... I nat flød bægret så over, da jeg fra 3.45-6.10 lå vågen pga. smerter. Jeg havde plukveer hvert 6. minut, og de forsvandt ikke med en Pinex. Manden blev informeret og jeg indstillede mig på at nu var det nok nu. Men nej - endnu engang gik det i sig selv igen, og jeg faldt i søvn igen. Da jeg vågnede var kl. til min overraskelse blevet 10.00 og der var ikke skyggen af smerter i underlivet (andet end rygsmerter, men det er efterhånden en konstant gæst).

Det var nu jeg besluttede at afbryde forbindelsen til min krop - jeg orkede ikke at forholde mig til dens julelege. Nu kunne den få lov til at gøre så ondt den havde lyst - men jeg ville ikke forholde mig til det - og ville bestemt ikke begynde at få forhåbninger, hvis det begyndte at gøre ondt.

Meget deprimeret tog vi så til vores sidste besøg hos jordemoderen. Det hjalp på humøret, da hun kunne fortælle at alle disse mere eller mindre smertefulde plukveer er med til at gøre livmoderhalsen blødere og kortere. Og hvis jeg er heldig, så sørger de for at åbne mig de første cm. Så måske det bare betyder en kortere fødsel, end hvis jeg ikke havde dem.

Så nu hilser jeg dem velkommen! Kom bare an - jeg er parat!

Åhh ja - babyen har det godt. Hun blev skønnet til 37-3800 g.