Eva

tirsdag den 30. marts 2010

Amme indlæg nr. 3

Måske det er begyndt at virke??

Jeg har ikke haft de samme smerter i en del amninger nu. Åhh jeg håber sådan at det ikke bare er en tilfældighed. Det må meget gerne slutte helt før påsken, så jeg ikke lige pludselig står med en læge og sundhedsplejerske på ferie - og mig med svamp i b.r.ysterne.

Jeg synes nu altså stadig ikke at amning er så fantastisk som folk siger. Jeg keder mig den halve time hun ligger og spiser, og følelsen af en b.r.ystvorte der bliver hevet helt ind i ganen af en baby er altså ikke noget videre fantastisk...

Hmm - jeg har en veninde der siger at amningen først bliver hyggelig, når man i virkeligheden skal til at slutte igen - det vil sige om 4-5 måneder.

Derudover har jeg måtte love sundhedsplejersken, at jeg ikke holder op med amningen (eller rettere, jeg har lovet jeg ringer til hende inden jeg stopper - hvis jeg stopper). Hun har desuden bandlyst alle hjælpemidler - suttebrikker, sutteflaske m.m. Hvis jeg ønsker at malke ud, skal Eva have mælken med en lille sprøjte eller med et lille bæger.

Men måske det allerede går frem af? Det hååååber jeg!

2 kommentarer:

  1. ja man skal være 100% på den creme, ellers kommer det tilbage, så fortsæt endelig hen over påsken m creme på jer begge så kan det slåes ned, og vask bh ofte og skift indlæg... det lyder som om du er godt på vej ud af det . det ku være super så du ikke ender som mig hvor det gik helt helt galt....knus

    SvarSlet
  2. Jeg mener at kunne huske, at jeg enten surfede eller så tv, mens jeg ammede - så er det ikke så kedeligt ;-) Om natten sov jeg for det meste imens.

    Ammede i øvrigt med suttebrikker de første 3 måneder (eller malkede ud og gav flaske) - først dér, kunne hun tage fat uden - og så ammede jeg fint videre uden brikker og uden flaske, indtil vi "var færdige" med det... Man skal gøre, hvad der fungerer bedst for en selv og for barnet :-)

    kh Snowie

    SvarSlet