Eva

torsdag den 11. marts 2010

Eva - vores dejlige vidunderlige skønne datter

Så besluttede hun sig for at ankomme. Og hvilken lykke!

Veerne startede lørdag aften under madlavningen, og hun kom til verdenen søndag kl. 9.57, vejede 3702 g og var 51 cm lang. En dejlig lille størrelse med det fineste lange hår og meget store kinder :o)

Fødslen gik bestemt ikke som forventet. Da vi tog på hospitalet kl. ca. 3 om natten var jeg 3 cm åben, og blev derfor overført til fødselsgangen. Jordemoderen var ikke meget for det dersens med en epidural, men jeg fik hende overtalt til at lægge det bælte på min mave, som i ca. 30 min. skulle vise om barnet havde det godt nok til en epidural. Jeg lovede i de 30 min. at prøve andre smertelindringsmetoder. Jeg fik 4 "bistik" på ryggen og 4 "bistik" foran - og de hjalp! Smerterne "indeni" fjernede de dog ikke, så jeg var stadig fortaler for epiduralen. Jeg kan ikke se nogen grund til at lide, hvis man har en metode til at fjerne smerten.

Da jordemoderen 1½ time efter ankomsten til hospitalet undersøgte mig endnu engang, var jeg 9!!! cm åben. Det var altså for sent til en epidural, men jeg trøstede mig selv med at det så ville komme til at gå super hurtigt - jeg mener 1½ time om 6 cm - hvor lang tid kan den sidste cm så tage....

Tja - jeg fik først presseveer kl. 8.50 så åbenbart en del timer... Kort efter jordemoderen havde registreret at jeg var 9 cm åben mistede bistikkene deres effekt. Derefter kunne hun kun tilbyde mig lattergas, som blev en rigtig god ven. Jeg havde heldigvis ingen anelse om tid eller sted, så jeg anede ikke hvor lang tid det rent faktisk tog.

Pressefasen gik ikke så hurtigt som ønsket (på trods af gode kraftige presseveer der kom uden pauser), så der blev tilkaldt en læge, men da hun ankom begyndte det at gå fremad, så det blev ikke gjort yderligere.

Desværre viste det sig, at vores trold i den sidste del af fødslen var blevet stresset, så da hun kom ud var det i selskab med grønt fostervand, som hun også havde slugt. Herefter gik det hurtigt - hun blev kortvarigt placeret på min mave hvor to jordemødre hev og sled i hende, og lægen kom retur og overtog hende. Ligepludselig stod der 4 personer om "babybordet" og arbejdede for at få ordentlig liv i hende - suget på bordet virkede åbenbart ikke, så det næste jeg så, var en læge der løb igennem fødselsstuen med min baby på armen. Hun lå helt stille med helt åbne øjne og kiggede. Store mørke øjne.

Min mand løb med, og jeg blev efterladt med et par jordemødre, hvor jeg fødte moderkagen og blev syet. Heldigvis fik jeg relativt hurtigt besked om at hun havde fået det bedre.

Først 2 timer efter fødslen fik jeg lov at se hende på neonatalafdelingen. Med ilt i næsen, sonde til mad, drop i hånden, elektroder på hovedet, maven og foden - men hun var så fin, så fin.

Ilten slap hun hurtigt af med, og mandag kl. 15.00 fik vi lov til at køre hende ind på vores egen stue - hvor hun var helt uden ledninger.

De vurderede at hun har været uden ilt undervejs i fødslen, men at hun ikke har taget skade.

Vi blev udskrevet tirsdag eftermiddag og har siden hygget os herhjemme. Hun er bare så dejlig. Tænk at man kan elske en lille størrelse så højt - så hurtigt.

Tænk at den dejligste baby i verden har valgt os som forældre!

9 kommentarer:

  1. Stort tillykke med det lille nor. Hvor er det fantastisk at det endelig er sket. Men sikke en fødsel. Det er ikke lige det man drømmer om. Men dejligt at det hele endte godt. Jeg håber I alle tre nyder den nye tilværelse og hinanden. Pas godt på hinanden.

    SvarSlet
  2. Et gigantisk tillykke skal det også lyde herfra! Tænk at du har fået din lille smukke mus :)
    Jeg håber at I begge er kommet Jer over den noget hårde medfart ifm fødslen og kan nyde hinanden i fulde drag!

    SvarSlet
  3. PS: Eva er et underskønt navn!

    SvarSlet
  4. Kæmpe, kæmpe stort tillykke med jeres lille vidunderlige datter:) Hvor fantastisk dejligt at I nu er kommet hjem og forhåbentlig falder helt til ro efter en noget hård omgang for jer alle tre.. Tillykke:)

    SvarSlet
  5. Tillykke - og velkommen til verden lille Eva Enig med ønske: dejligt navn!

    SvarSlet
  6. Tillykke tillykke og velkommen til endnu et lille menneske. Godt det hele gik godt - trods alt.

    SvarSlet
  7. aaah, tillykke ogsaa herfra! Haaber at den voldsomme foedsel ikke giver alt for mange traumer!

    Aah, hvor maa i vaere lykkelige hjemme hos jer nu!

    Knus

    SvarSlet
  8. Stort tillykke med din smukke Eva. Det lyder som en barsk omgang. Husk at få talt det hele godt igennem med de involverede.

    Så var det hele ventetiden værd!

    Kh Ea

    SvarSlet