Eva

lørdag den 27. februar 2010

Termin

Så kom terminsdagen, men der er endnu ikke skyggen af veer - så vi må vist sande at jeg kommer til at gå over tid. Jeg har læst at førstegangsfødende i gennemsnit går 4 dage over tid, så lige nu regner vi med en dato der hedder 03.03.2010. Det ville da være fint...

Jeg prøver at se positivt på dagene der går uden veer. Hver dag der går - er en dag mindre til at vi ser den lille trold. Og nu har hun altså kun 14 dage at vælge imellem før lægerne vil tvinge hende ud i den kolde verden uden for maven.

Tænk engang alle de tanker jeg har gjort mig undervejs i graviditeten. Min frygt for at miste, min frygt for at noget måtte gå galt. Nu har jeg kun fødslen tilbage - og der må lægerne for min skyld gøre hvad som helst - bare babyen kommer sikkert ud af min mave.

3 kommentarer:

  1. Det må være mærkeligt at passere sådan en terminsdato, som man har ventet på i så uendelig lang tid. Og så sker der bare ingenting! Medmindre du har født i dag bliver det en lille forårstrold. Det er nok heller ikke så dårligt. Lige som du, så venter jeg også spændt...

    SvarSlet
  2. uha mon det er godt nyt at der intet indlæg er postet siden terminsdatone!!!! jubiiii

    SvarSlet
  3. Den 03.03.10 var igår - mon det først bliver dag eller en af de næste dage, eller mon I har fået lov at hilse på jeres lille vidunder? Håber i hvert fald at I har det godt allesammen:)

    SvarSlet