Eva

mandag den 27. oktober 2008

Barnedåb - don't even think about it!

Lige som man følte sig ovenpå, skulle vi til barnedåb i søndags.

En af mine veninder fra studiet der er nogle år ældre end mig, proklamerede for lidt over et år siden, at hun var holdt op med at spise p-piller og håbede at de snart blev gravide. Hun var bekymret over sin alder, og var bange for at det ville komme til at tage lang tid at blive gravid. Heldigvis for hende skete det dog meget hurtigt, og nu er de forældre til den smukkeste, dejligste lille datter. Jeg havde jo nok i mit stille sind satset på at jeg blev gravid inden, da jeg på det tidspunkt havde været i behandlingscirkusset i mere end et år - og allerede da følte, at jeg var blevet sprunget over i køen langt mere end én gang.

Allerede lørdag aften begyndte jeg at græde, tiden i kirken var forfærdelig, og i bilen på vej til en efterfølgende brunch var jeg tæt på at vende bilen, og tage hjem igen.

Til alle jer BIB'ere derude - lad være med at tage til barnedåb - det kan kun blive en deprimerende affære.

3 kommentarer:

  1. Jeg føler med dig. Det er hårdt. Måske skal man vælge sine kampe med omhu og simpelthen blive væk når det drejer sig om sådanne begivenheder.

    SvarSlet
  2. Det lyder bestemt ikke rart. Respekt for, at du gennemførte for venindens skyld. Men jeg kunne nu godt forstå, hvis du havde vendt bilen.
    Sender dig en krammer!

    SvarSlet
  3. Åh, hvor kan jeg bare se mig selv i det, du skriver! Jeg har også HADET barnedåb (og det er så ikke blevet mærkbart bedre - synes faktisk for det meste at det er kedelige fester).

    Jeg tror det bedste er at takke pænt nej en anden gang, for det er virkelig den event af alle, der minder en om ens sorg.

    Sender dig et trøsteknus,
    Sech

    SvarSlet