Eva

torsdag den 9. oktober 2008

Mindre end et år tilbage

Tiden går med at spise usundt - eller rettere, jeg spiser nok i virkeligheden bare normalt, men kaffen, det hvide brød og et glas rødvin til aftensmaden får mig til at føle at jeg synder hele tiden.

Men hvis jeg ikke må synde lidt nu - hvornår må jeg så?

Vi har fået en tid på Trianglen på onsdag, så håber jeg at han kan give mig en sprøjte "tro på projektet". Efter ægoplægningen sidste gang sagde han at hvis det ikke lykkedes nu, så skulle vi prøve en anden type hormoner (eller noget i den retning, - hørte ikke så godt efter, da jeg jo var høj på håbet om at nu var den der) så æggene kunne blive af bedre kvalitet.

Jeg er et par gange stødt på en udsendelse på en af tøsekanalerne om engelske par og deres kamp for at blive gravide. Jeg har taget mig selv i at tænke "nej, så meget vil jeg ikke udsætte mig for", "så må de da også snart fatte at de ikke kan blive gravide" - selvom jeg sidder her og skal i gang med mit 6. reagensglas forsøg inden længe. Hvis jeg havde vidst det på forhånd, så tror jeg at jeg havde nægtet. Og ikke destro mindre, så har vi allerede betalt for forsøg nr. 6 og nr. 7 - så to forsøg mere, det bliver det som minimum til.

Vi er jo godkendt i fase 1 til adoption, men jeg kan samtidig mærke, at jeg absolut ikke er parat til at sige stop til behandlingerne endnu. Så nu er det begyndt at stresse mig lidt, at vi kun har 1 år fra godkendelsesdatoen, til at vi skal sætte fase 3 igang. Og i fase 3 skal forsøgende være overstået..... Det vil sige, at vi har mindre end et år til at blive afklaret med, at vi ikke selv kan lave et barn... og det er jeg ikke sikker på at jeg når... Der er jo så meget andet vi kan prøve. Andre hormonbehandlinger eller ultimativt IUI-D og IVF-D (ikke at jeg føler mig parat til det heller). Men jeg ved jo også at ventetiden på adoption er så forfærdelig lang, så jeg vil jo heller ikke udskyde det længere end højst nødvendigt - jeg vil jo bare så gerne være mor!

3 kommentarer:

  1. For filan hvor må det være hårdt at gå så mange IVF´er igennem! Det må også være et stort dilemma, at skulle vælge imellem adoption og flere behandlingsmuligheder. Og jeg kan ikke forestille mig, at andre kan råde én i den slags situationer. Hvis man for dælen bare kunne få en garanti for at få den baby, når nu man kører sig selv igennem det cirkus!
    Jeg krydser fortsat for de næste par forsøg, så I kan blive fri for at skulle træffe enten/eller-beslutninger.

    SvarSlet
  2. ja det minder desværre om mit indlæg den anden dag... hvornår skal man stoppe

    SvarSlet
  3. Ja, det er jo nemt for mig at sige, men jeg kender alt til de tanker. Vi måtte 6 ægudtagninger igennem før der var bid, og jeg tror et eller andet sted at man skal holde når man er så tyndslidt at man ikke kan holde til det. Der var en læge, der en gang sagde til mig, at stædighed i det her game virkelig belønner sig, for der er bare nogle af os der skal en del forsøg igennem. Jeg håber du er en af dem, og så håber jeg virkelig for jer at denne gang er den sidste.

    Jeg tror ikke man kan sammenligne sig med andre, for der er altid specifikke ting ved lige præcis DIG der gør din situation speciel. Så selvom jeg godt kender den der med "arj, er det ikke ved at være slut nu" så kommer det jo helt an på kvaliteten af æggene, slimhinden og ikke mindst pysken, tror jeg.

    Åh, fru Larsen, jeg håber virkelig at dit helvede snart slutter.

    Kram

    SvarSlet