Bekymringer kan man have nok af

Lige nu prøver jeg på at nyde at være gravid. Frygten for, at det kan være ovre lige om lidt, lurer i baghovedet, og der er blevet brugt en del tid foran computeren med at google om spontane aborter.

I materialet fra Trianglen står der at ca. 20% aborterer, men på nettet har jeg fundet ud af at det varierer med alderen.... Og jeg er jo heldigvis kun 29 år hele 3 måneder endnu, og har derfor ifølge diverse hjemmesider enten 5%, 10% eller 12% risiko for abort. Hvilket jo er en del mere optimistisk end 20%!

Men jeg ved godt, at jeg jo i virkeligheden ikke kan bruge det til noget, for enten får man lov at beholde fostret, eller også gør man ikke. Og så er statistikkerne jo egentlig ligegyldige. Meeen det gør da, at jeg har lidt mere ro i maven. Håber sådan det bliver ved med at udvikle sig!

Gravid!!!

Så kom tallet - hele 978!! Det var så fint, at de ikke gad scanne mig i næste uge, men først ville se mig igen d. 14. juli. De sagde rent faktisk tillykke i telefonen, og de vurderer altså at jeg er helt normalt gravid!

Min mor, søster og far fik nyheden overbragt personligt, selvom der jo stadig er 20% risiko for at noget går galt, synes jeg de skulle vide det alle tre. Jeg tror vist nok de alle klemte en lille tåre - specielt min far sad med tårene ned ad kinderne.

Så kan tiden til d. 14. juli kun gå for langsomt!

Tak for alle de krydsede fingre!

Jeg er gravid.......!!!!

Intet nyt - er godt nyt!!

Ikke noget nyt herfra. Og det er jo sådan set ret godt. Ingen blødning, ingen smerter men derimod ømme bryster. Lige nu er jeg bange for at det bliver svært at sove pga blodprøven i morgen - men jeg er helt baldret, så mon tro det ikke kommer til at gå.

Har haft en elendig uge på arbejdet. De mener stadig jeg skal effektivisere ½ stilling væk, så der bliver plads til mine nye opgaver, og det er sjovt nok mig selv der skal finde ud af hvordan det skal effektiviseres. Stemningen er i bund i afdelingen, og det er ikke sjovt længere. Kan slet ikke overskue det næste halve år (indtil jeg selvfølgelig skal på barsel) og er i bund og grund bange for at den travle hverdag og alt den stress der er nu (og som bliver ved at være fremadrettet) vil være skidt for den graviditet, der kæmper for at blive i min krop. Og det skal bare ikke være arbejdet, der gør at dette går galt!

Kan slet ikke vente til at næste uge er overstået, så står den nemlig på 4 ugers ferie. Og det skal nydes med en baby i maven!

Stadig ikke helt højt nok

Beklager den manglende update.... Specielt overfor Heidi der ligger og keder sig (men passer godt på de to små i maven).

Tallet igår var 204 - det skulle have været minimum 228 før de var tilfredse. Så det stiger altså stadig, men ikke helt nok.

Næste blodprøve er på lørdag, og så er der nok en scanning allerede i næste uge. Her kigger de vist efter en "sæk" af en slags, som gerne skulle være synlig når hcg er over 1000.

Her troede jeg, at man skulle være glad, når man testede positiv, men indtil videre er stemningen ikke særlig jubelagtig. Men det er vel egentlig ikke så underligt, når det man har ønsket i snart 4 år endelig bliver virkelighed - og man så samtidig ryger under overvågning af frygt for at der er noget galt. Jeg tror egentlig også, at det er fordi jeg igennem de sidste mange år, er kommet til at se det som et så stort mirakel, at det da gav god mening, at det ikke kunne lade sig gøre.

Der bliver googlet meget herhjemme i øjeblikket, de fleste steder står der at tallet kun skal fordobles over 48-72 timer, og det lever vi vist fint op til. Se selv her, der står at "I ca. 85 % af alle normale graviditeter fordoble sig selv hver gang der er gået ca. 72 timer".

Men jeg tror lægernes frygt er, at der er tale om en graviditet uden for livmoderen. Ellers forstår jeg ikke, hvorfor de ikke bare kan give os fred - lade os nyde vores graviditet - og så tage chokket, hvis det ikke går alligevel. Men så ville vi da i det mindste have lidt glæde over det faktum, at jeg producerer hcg. Og derfor kan tage en graviditetstest der er positiv (hvilket jeg gjorde i går - bare lige for at bevise overfor mig selv, at sådan en test rent faktisk virker - jeg har taget et billede, så det er dokumenteret hvis der er nogle derude, der har samme mistro til tests).

Hov fik jeg lige skrevet - nyde vores graviditet - i det ovenstående? Jeg vælger at tro på at det nok skal gå. Selvfølgelig er jeg da gravid. Jeg mener 0-63-114-204 det er da en fin konstant stigning!!

Jeg er gravid!!! Sådan skal det nemlig være!!!

Stadig for lavt

Hcg var stadig for lavt til at hun ville love os noget. Det skulle minimum have været på 126 og var kun på 114. Så der er ny blodprøve på tirsdag.

Hvor er jeg bare træt af det her. Hvis jeg var blevet gravid "normalt" havde jeg taget en normal graviditetstest, der havde vist positiv. Jeg havde været lykkelig. Nu skal jeg i stedet gå og være bange for, at der ikke er noget alligevel. Hold kæft hvor er jeg træt af at være BIB'er!! Jeg tør slet ikke håbe på noget, og kan bare rende rundt og være måske-gravid. Det er altså noget hø!