Livet!

Livet er nu ikke så skidt endda. Er lige kommet fra arbejde, og har haft en noget nær fantastisk dag. Et projekt jeg har arbejdet med længe er endelig sat i søen og kører nu sit eget løb frem til februar, hvor jeg skal involvere mig i det igen. Det er skønt at sidde med en række mennesker og vide, at uden mig, og uden min ide var dette aldrig blevet til noget - og jeg tror rent faktisk, at det ender med at blive en stor succes.

Som jeg sidder her, så har jeg svært ved at forholde mig til, at jeg i perioder har haft det så sort, at jeg absolut intet positivt har haft i mine tanker om aftenen, når jeg prøvede at sove. At der simpelthen ikke var noget i mit liv, jeg kunne få øje på, der var den mindste smule positivt. Og det selvom min fantastiske mand har ligget lige ved siden af mig.

I et af mine sorte øjeblikke har jeg udtalt, at jeg, hvis der blev tale om worst-case-scenario (ingen graviditet og afvist til adoption) ville begå selvmord. Det mener jeg jo selvfølgelig ikke - og mente det heller ikke, da jeg sagde det. Jeg valgte selvfølgelig den helt forkerte måde at formulere mig på (hvilket skræmte min mand en smule), men tanken bag er stadig den samme. Nemlig:
Hvis jeg ikke får mulighed for at blive mor, så skal jeg til at redefinere mig selv, mine drømme og mine håb om fremtiden. En del af mig vil dø - det er jeg slet ikke i tvivl om. En psykolog vil blive et nødvendigt indslag, for en sådan dybdegående redefinition vil jeg ikke selv kunne håndtere.

At det er et så grundlæggende behov for mig, skræmmer mig dybt. For jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis ikke jeg bliver mor. Det er en følelse af at enten lykkes det her - eller også så forsvinder ideen om mit fremtidige liv i et stort sort hul.

Jeg ved, at jeg vil være i stand til at komme igennem krisen, og at det sorte hul med tiden vil blive lyst - og at jeg vil kunne få nye mål og nye drømme. Men jeg aner ikke hvad disse skulle være.

Men idag ved jeg, at jeg vil finde lyset på den anden side - selvom det stadig er et meget skræmmende fremtidsbillede. Men jeg er sikker, for jeg har jo min dejlige mand og livet!