Eva

onsdag den 3. december 2008

Ja - jeg er åbenbart ikke den eneste....

Jeg fandt nedenstående på hjemmesiden http://www.fertilitetsselskab.dk/ - lettere deprimerende læsning synes jeg.


Psykosociale konsekvenser af infertilitet og behandling
Belastninger
For mange par er infertilitet og behandlingen herfor psykosocialt belastende for det enkelte individ, for parforholdet og for relationer til familie, venner og kolleger. Infertilitet er ofte centralt i forhold til identitet, og infertile kan opleve en forringelse af kønsidentiteten. At være infertil medfører et tab af forestillinger om, hvordan eget liv vil forme sig og et tab af kontrol. Mange infertile oplever gentagne eksistentielle kriser, hvor man bliver i tvivl om meningen med livet. Endvidere oplever infertile ofte en uønsket udelukkelse fra forskellige sociale sammenhænge. Kvinder i infertile forhold rapporterer sammenlignet med deres partnere et lavere niveau af selvværd, et højere niveau af depressive symptomer og anxiety og et lavere niveau af tilfredshed med livet 3 (evidensgrad 3).

Styrkelse af parforholdet
Samtidig med at infertilitet er en psykosocial belastning finder flere infertile, at infertiliteten også styrker deres parforhold og bringer dem nærmere sammen 4,5 (evidensgrad 3).

Sexuelt samliv
Par i fertilitetsbehandling rapporterer ofte, at deres sexuelle samliv er forringet både under behandlingsforløbet, men også efter afslutningen af behandling 3,6 (evidensgrad 3). Et longitudinelt kohorte studie 7 blandt par i IVF/ICSI behandling viste, at kvinders utilfredshed med det sexuelle samliv var stigende uanset resultatet af behandling. For mænd steg utilfredsheden med det sexuelle samliv kun i den gruppe, hvor parret havde opnået graviditet (evidensgrad 2a).

Forløb efter ikke-succesfuld behandling
Blandt kvinder, der ikke opnåede graviditet efter IVF-behandling, er fundet forhøjet anxiety og depressive symptomer 6 mdr. efter sidste behandlingscyklus 8,9 (evidensgrad 2a). Blandt mænd, der var partner til en ikke-gravid kvinde, er fundet forhøjet niveau af depressive symptomer og lavere grad af tilfredshed med parforholdet 8 .

I andre studier, hvor der var forløbet længere tid siden fertilitetsbehandlingen var afsluttet, vurderede deltagerne deres parforhold som stabile og gode 6,10 (evidensgrad 2a). Fortsat barnløse kvinder i tidligere fertilitetsbehandling adskilte sig ikke signifikant fra de kvinder, der var blevet mødre, med hensyn til psykisk velbefindende 6 .

Konklusion
De psykosociale belastninger efter infertilitet blandt par, der har søgt fertilitetsbehandling, er veldokumenterede. Longitudinelle studier tyder på, at der fortsat er belastninger også 6 mdr. efter behandlingsophør, mens det ved undersøgelser længere tid efter behandlingsophør tyder på at de psykosociale belastninger er aftaget. Viden om det længerevarende forløb efter fertilitetsbehandling er fortsat sparsom. Endelig er det dokumenteret, at infertile par samtidig med belastningerne også kan opleve positive effekter af infertiliteten.

3 kommentarer:

  1. Nej du er helt bestemt ikke den eneste!
    Jeg er positiv overrasket over, at mange åbenbart kommer sig oven på oplevelsen... tiden læger åbenbart alle sår.

    Knus

    SvarSlet
  2. Ingen tvivl om at den ufrivillige barnløse periode af mit liv var den værste, og den efterfølgende med graviditet og børn har været den lykkeligste (måske lige på nær den sorgløse periode som barn).

    Det smerter mig at tænke på jer der ikke er kommet på den anden side endnu. Det er ikke nogen nem rejse.

    SvarSlet
  3. Ja, tankevækkende
    Jeg skriver selv lidt om familielivets op og nedture
    www.livetskarrusel.blogspot.com

    SvarSlet