Arbejde, arbejde og arbejde

Gad vide om man kan få et eller andet der kan skubbe gang i ens cyklus - nu er jeg efterhånden på dag 46, og jeg plejer "kun" at have en cyklus på 36 dage. Det er da frustrerende....

Hmm nyder nu egentlig at kunne have fokus på andre ting. Det er kun i aftentimerne at tankerne går på behandling - eller manglen derpå. Ellers går energien på at have alt for travlt på arbejdet, - men jeg har advaret dem om, at det snart er et overstået kapitel med overarbejde, der skal nemlig være overskud og mindre stress i den næste behandlingsrunde. Hvis jeg altså kan finde ud af at geare ned. Lige nu føles det helt forkert når man overvejer at gå til tiden - man kunne jo lige klare et par mails til.... og så er to-do listen stadig lang, selvom jeg virkelig har givet den en skalle de sidste 4 uger. Deprimerende. Men heldigvis også sjovt en gang i mellem.

Kan desuden ikke finde ud af, om jeg snart skal snakke med Hr. Larsen om at fortælle et par yderligere familiemedlemmer om vores situation. Det er en tanke jeg får hver gang jeg har været igennem en behandling. Så er det ligesom at jeg føler et behov for at dele. Et behov for at fortælle. Og et behov for at blive trøstet.

Men lige nu er det også et behov for at fortælle om situationen, før vi har været alle behandlingerne igennem. Jeg ville have det underligt med at fortælle "Vi kan ikke få børn og er derfor igang med at adoptere" uden at de har været den mindste smule informeret om vores manglende fertilitet på forhånd. Men jeg ved at manden ikke er glad for tanken - det værste han kan forestille sig er at andre har ondt af os.