Så var det tid til "uge 24" lægebesøg sidste torsdag. Livmoderen blev målt til 24 cm (tror den bliver skubbet en del fra siden af pga. muskelknuden) og blodtrykket var helt normalt. Så fik vi også snakket lidt om influenza vaccinen, og jeg har valgt at takke nej. Risikoen er stadig meget lille for at man kommer til at mærke noget alvorligt til influenzaen, og der er ingen umiddelbar risiko for barnet. Så jeg tager influenzaen hvis den slår ned, og så må jeg tage kontakt til lægen der og evt. få noget tamiflu, hvis det skulle blive nødvendigt.
Fredag var vi til endnu en scanning af trolden. Den vokser helt som den skal, og vejede i fredags 690 g. Helt vildt at den lille er blevet så stor! Muskelknuden bliver ved med at være samme størrelse, så det er dejligt. Næste scanning er om 4 uger. Og så fik vi det fineste billede med hjem af troldens fod :o)
Jeg vokser! Har hele vejen igennem forløbet haft perioder hvor jeg bare ikke føler mig hjemme i min krop. Det er lidt underligt, for jeg har jo altid synes at gravide kvinder var super smukke. Og nu sidder jeg her og føler mig egentlig bare stor og ikke særlig smuk. Men hvem ved, måske det kommer.
mandag den 9. november 2009
onsdag den 4. november 2009
Den første sne
Den første sne er landet. Kun kortvarigt, men dog alligevel, så der kom et lyst tæppe over græsplænen. Og tænk engang. Næste år, når den første sne falder, da har jeg en lille baby! Tit når den lille hilser fra maven, får jeg tårer i øjnene over det mirakel der er sket. Glæden kan ikke sammenlignes med noget jeg har oplevet tidligere. Det tætteste jeg kommer, er nok dagene omkring mit bryllup. Da var jeg også helt igennem lykkelig!
Min dejlige mand har et kæmpe beskytter-gen. Det vidste jeg jo egentlig godt, men efter jeg er blevet gravid viser det sig endnu tydeligere. Jeg får pænt at vide, at jeg ikke skal sidde der og stikke til babyen i maven - for hvordan ville jeg selv have det, hvis der var en der hele tiden skubbede mig frem og tilbage. Jeg får ikke lov til at bære indkøbsposerne, også selvom det betyder, at han skal slæbe det hele. Når jeg er træt, så bliver der hentet en god pude fra soveværelset - også selvom jeg protesterer. Og så bliver der selvfølgelig spurgt ind til den lille hver dag når han kommer hjem fra arbejde. Når vi er heldige, så har den lille trold også lyst til at hilse på farmand - og så bliver der slået kolbøtter til vores alles store fornøjelse!
Jeg har lavet en pagt med mig selv - jeg må hverken købe, hækle eller sy baby ting, før jeg er i tredje trimester. Lidt overtroisk må jeg vist være.

Etiketter:
Graviditet
søndag den 1. november 2009
Valgmuligheder
Der er så uendelig mange valgmuligheder. Oprindeligt havde jeg forelsket mig i Emmaljungas Big Supreme med deres nye letvægtstel. Men nu hører jeg at lægtvægtstellet har haft en del start vanskeligheder. Så skulle man måske kaste sig ud i en Odder model og deres letvægtstel? Hmm. Begge har udfordringen, at jeg synes de fylder meget i vores bagagerum. Så kunne man istedet købe en kombivogn, og have en "sovevogn" stående herhjemme. Men vil man ikke blive træt af ikke at have en barnevogn at tage med sig, når barnet har rundet sit første år?
Hmm. Må vist ud og kigge igen, igen. Det er nu også meget hyggeligt, og så har man jo en god undskyldning for også lige at skulle forbi tøjafdelingen med de bitte størrelser. Ihh hvor bliver det altså skønt!!

mandag den 26. oktober 2009
Endelig....
Endelig et brev fra Glostrup hospital, hvor de skriver, at de nu har fået papirerne om mine tidligere celleforandringer i livmoderhalsen, og at de er tilfredse med de resultater der blev fundet dengang. Så den gynækologiske afdeling vil altså ikke se mig igen. Det har så også kun taget dem 2 mdr. at komme til den konklusion....
Etiketter:
Graviditet
fredag den 23. oktober 2009
Jeg øver mig....
Det er skønt at være gravid med en lille trold. Jeg tror det er øvelser fra mine vandaerobic-timer den lille efteraber. Nogle gange føles det som om der bliver slået kolbøtter i min mave - det er lidt voldsomt, men skønt at blive mindet om indholdet af min efterhånden store mave.
I mit hoved bliver den mest omtalt som "den lille" hvor min kære mand bruger "hun" og "hende" i et væk. Og hvorfor egentlig spurgte han forleden.
Hmm... Måske fordi jeg først lige er kommet til erkendelsen af, at jeg er gravid. At der er noget i min mave der giver lyd fra sig - og det er dejligt! Men at jeg skal være mor til en lille pige - der er jeg ikke helt endnu. Men jeg øver mig. Øver mig i at sige "hun" om det lille mirakel i min mave.

Abonner på:
Opslag (Atom)