At have helt igennem skønne børn!

De er dejlige de to små. Og det er hende den store også.

Peter er blevet så god til at ligge på maven og bevæge sig baglæns og i cirkler. Jeg kan se at han helt bevidst ser noget, og så går han efter det. Da han var 6 uger begyndte jeg hos fysioterapeut - hans kranium var skævt. Meget skævt. Ørene sat 2 cm skævt, når man kiggede oppe fra. Egen læge mente det var indenfor normalen, men heldigvis skulle vi til børnelæge på hospitalet i andet ærinde, og han gav mig en direkte adgangsbillet til fysioterapien på børneafdelingen. Jeg har derfor lavet øvelser med ham, og vendt hans hoved hver gang han sov. I en laaang periode var det ca. hvert 10 minut jeg kontrollerede hans hoved, og vi har haft mange ikke særlig sjove kampe. Hyl og skrål i barnevognen, når jeg lige har fået dem til at sove. Ikke sjovt - og specielt ikke sjovt som tvillingemor. Men hovedet er blevet så meget pænere. Og måske vi har sidste besøg på børneafdelingen d. 2. januar. Så er det også ca. 5 mdr. jeg har kæmpet med hans lille hoved....

Når man har ham oppe, elsker han at hoppe, hoppe og hoppe. Og når man hilser på ham på gulvet, bliver man mødt med små arme og ben, der bevæger sig op og ned med lynets hast og et ansigt der flækker i et kæmpe grin!

Peter er altædende. Sådan næsten altså. Munden åbner han gerne på vid gab, også selvom han ikke ved hvad der kommer. Og han har længe kunne spise hele portioner grøntsagsmos og havregrød.

David er en hyggegøj. Ligger helt tæt og stille på brystkassen når han er oppe. Ligger ligeså stille på gulvet og iagttager verden og legetøjet omkring sig. Kigger og iagttager, vender og drejer legetøjet. Og så får han den sødeste lille trutmund når han virkelig koncenterer sig.

Han bevæger sig gerne ind under borde og stole. Baglæns og i cirkler, men han kan komme langt omkring. Han er begyndt at løfte numsen lidt i ryk, men kan ikke komme helt op på knæ.

Hos David kæmper jeg med et lidt fladt baghoved. Så også her bliver hovedet rykket omkring, når han sover.

David er kritisk. Specielt i forhold til mad. Munden er næsten aldrig åben. Alting skal lige smages på læben før han åbner op. Men det går godt! Han spiser havregrød med stor appetit. Grøntsagsmosen kæmper vi lidt mere med.

Eva blev pludselig så stor da de små kom ud af maven. Sutten røg før de små kom - og bleen røg et par måneder efter. Hun ææælsker de små pus. Krammer, leger, kilder og passer på dem. Hun har nok fået lov til en del mere, fordi der er to. Hun har fået til opgave at passe på den ene, mens jeg har skiftet den anden. Og det gør hun med stor glæde. Og så har hun fået et helt publikum til hendes danse og sange. Og de to små kvitterer med høje hvin, grin og smil over hele femøren.

Jo søskendeskabet har det godt herhjemme. Og det er ikke så skidt endda!

Jeg føler mig elsket. Jeg føler mig heldig. Og dagene hvor jeg har lyst til at sige jobbet som fuldtidsmor op, ligger flere måneder bagud. Jeg tror vi er igennem det værste. Det er stadig hårdt arbejde, men så længe jeg får min nattesøvn, så er verden et meget lysere sted. Jeg tør næsten ikke skrive det, men de sidste par uger har de sovet mellem 10 og 12 timer fra deres sidste måltid om aftenen. Og det er SKØNT!

Jeg er på barsel med tvillinger så...

... jeg tager mig selv i at gå på badeværelset og lukke døren, uden egentlig at skulle noget derude.

... jeg er misundelig på den tid min mand har i bilen/toget på vej til og fra arbejde, hvor han bare kan sidde og slappe af.

... jeg er misundelig på dem der kun har et barn, og som er med i en mødregruppe, der mødes privat en gang om ugen.

... jeg bekymrer mig om vores privatøkonomi, på en måde jeg aldrig har gjort før.

... jeg har mere end fordoblet mit forbrug af kaffe.

... jeg når ikke i bad hver dag.

... jeg er alene med 3 børn under 4 år fra 15.30 til ca. 18.15 hver dag.

... jeg er noget så glad for bedstemødrene og al den hjælp de tilbyder!

Tvillinger?

Drengene er per definition tvillinger. Men sådan føles det ikke i dagligdagen. Tvillinger. Hvad er det at være tvilling? Jeg ved det ikke. Det eneste Peter og David har tilfælles er, at de har været i min mave samtidig.

De er fra to forskellige behandlinger. To forskellige tidspunkter. Og de er to forskellige drenge.

Peter har fra starten været den største. 300 gram mere end brormand. Og så var han den første der så verden udenfor min livmoder. Han er mere larmende, græder hurtigtigere og hiver voldsomt i legetøjet så det larmer mest muligt. Vi må nogle gange tage noget legetøj fra ham, fordi han bliver ved med at slå sig selv i hovedet med det. Det ser ud til at han får min næse og hage. Han har på en dejlig babyfacon et ansigt med karakter. Til at starte med kunne jeg slet ikke se at han lignede noget vi kunne producere, jeg undrede mig over hvor hans træk kom fra, men nu kan jeg se at han ligner sin storesøster. Med lidt krydderi fra min side.

David er ekstremt god til at ligge på maven. Han kan ligge der, lige indtil han falder i søvn. Lige i øjeblikket pludrer han en del - både med lave søde lyde og voldsomme høje lyde, som han næsten selv bliver forskrækket over. Han kigger på tingene ligesom Eva gjorde. Betragter alting (inkl. brormand) med store interesserede øjne. Som om han gerne vil forstå det hele. Han er også udseende mæssigt en lille Eva. Store runde kinder. Store øjne.

De er begge nogle dejlige drenge, der er fantastisk gode til at smile og være glade. Nogle dage skal jeg huske på at tage dem op. For ellers ligger de og leger fint for sig selv. De er nemme.

De får noget sammen. En opvækst, som helt sikkert kommer til at betyde, at de bliver tvillinger. Også i mit hoved. Jeg håber de får glæde af hinanden, og at de bliver hinandens gode venner. Men jeg håber også, de bliver i stand til at være børn hver for sig, og at de ikke bliver for afhængige af hinandens selskab. Jeg vil så gerne, at de bliver selvstændige individer, der ikke gemmer sig bag hinanden.

Men tvillinger det er de per definition. Og det håber jeg ikke er så skidt endda.

Et nyt liv

Igår var det min fødselsdag, og dermed præcis et år siden, at jeg havde den første morgen med graviditetskvalme. Det var en tirsdag, og jeg skulle først have taget blodprøve om fredagen. Jeg sagde ikke noget til manden, for jeg vidste han ville slå det hen, og sige at vi nok lige skulle vente til fredag. Og derudover så troede jeg ikke rigtig på det. At der ville være to styk, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

Og livet har ændret sig siden. Nyt hus, ny by, støbt nyt gulv i køkken og bryggers, nyt køkken, nyt bryggers, ny isolering på loftet, nye lofter med spots i to rum, nye stikkontakter, installering af fjernvarme og sløjfning af olietank, modernisering af badeværelse, opsætning af ny væg - ny institution til Eva, at gøre hende renlig og få hende til at sløjfe sutten - og så selvfølgelig en hverdag med en pige på nu 3,5 år og 2 drenge på 4 mdr. Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige, at det har været det travleste år i mit liv.

Men på mystisk vis er vi ovenpå. Vi som voksne elsker stadig hinanden. Eva elsker sine brødre. Og drengene er to glade, smilende, nemme små størrelser. Jeg havde regnet med at det hele ville være hårdere, surere og sværere.

Det hjælper at vide, at det hele bare er en kort periode. At de ikke til evig tid skal have mad hver 3. time. At de ikke til evig tid græder hver aften. At flaskerne efterhånden bliver overtaget af mad. At de om 3 år selv kan tage tøj på, sætte ord på deres følelser og behov, og at rejsen dertil faktisk er ret fantastisk! At jeg så VIRKELIG har glædet mig til, at den første tid med 2 spædbørn var overstået er så noget andet. Den hårdeste tid er allerede ovre. Jeg får sovet om natten, og der er rutine i dagene. Og det er ikke så skidt endda.

Stor familie = Ny dyt!

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg slet ingenting har fået skrevet på bloggen. Ikke så meget for min skyld, men mere fordi jeg har så mange tanker jeg kan give videre til Eva, når hun bliver stor nok. Og indtil videre har jeg ikke noget til mine drenge.

Mine to drenge kom til verden d. 22. maj 2013 og vejede hhv 3kg og 2,7kg. Altså to relativt store drenge, der fik navnene Peter og David.

Så nu er vi en stor familie på fem, og det bringer nye udfordringer til dagligdagen. En af udfordringerne er, at vi ikke kan være i den gamle dyt allesammen, og der er grænser for hvor længe vi kan fungere i hverdagen, uden at kunne tage alle tre børn med i bilen. Heldigvis har vi en sød mormor der gerne kommer og kører Eva, når vi skal besøge familien. Men det er jo ikke en holdbar løsning på lang sigt.

Jeg har derfor været ude og prøvekøre vores måske fremtidige bil idag. En stor en af slagsen med mulighed for 7 sæder. Men nu får vi se hvad han vil give for vores gamle dejlige bil, og om vi kan blive enige om en pris.

Men jeg glæder mig til at kunne pakke hele flokken og tage på udflugt med tvillingebarnevogn og hele udstyrspakken!

Fryseæg

Hvem troede, at man rent faktisk kunne blive gravid af fryseæg?

Ikke mig!

Og hvad sker der så? Man bliver gravid med tvillinger!

Chok! Kæmpe chok!

Historien er at vi havde 5 æg på frys. 2 ud af 3 blev lagt retur omkring marts i år. Og selvfølgelig ingen graviditet. For et par måneder siden fik vi så lagt de sidste 2 ud af 2 æg retur.

Vi regnede ikke med, at os (der har 7 reagensglas forsøg bag os for at få Eva) kunne havne i de heldige 10-15% der rent faktisk blev gravide. Men det blev vi! Og med to styks! Så vi kom ikke bare i de 10-15% der blev gravide, næææh neeeej vi klarede os helt ned i 1-2% for at blive gravide med tvillinger!

Jeg er 10 uger henne imorgen, og vi er stadig ikke helt afklarede med situationen. Vi var nok ved at vænne os til tanken om at det kun skulle være os 3. Og nu bliver vi 5. Man kan vel ikke helt tillade sig at brokke sig som tidligere BIB?!?!

Håber snart chokket bliver afløst af glæde. Og meget gerne snart.... tak!

Nr. 200

Bloggen var længe min tro følgesvend. Og tro det eller lad være, men jeg er nået til indlæg nr. 200.

Behovet for bloggen er svundet, for der er meget færre bekymringer om livet og hverdagen idag end dengang. For vores ønske er blevet til virkelighed - og guderne må vide at denne virkelighed er meget sjovere end virkeligheden før trolden i maven.

For et år siden var maven kæmpe stor og jeg ville så gerne føde. Om 4 dage fik jeg veer og om 5 blev jeg mor. Der har været kampe siden - og der har været søvnløse nætter. Men hvor vil jeg dog hellere ligge vågen på grund af en pige der græder - end på grund af et hjerte der føles tomt og et liv der føles ligegyldigt.

Et helt års færre bekymringer

Igår fyldte jeg år. Hele 31 styk.

Vi benyttede lejligheden til at få Eva passet hos mormor - første pasning uden for husets fire vægge - og hun opførte sig eksemplarisk.

I mellemtiden var vi på cafe og i biffen. Hvilken luksus!

For et år siden så virkeligheden helt anderledes ud. Lægen fandt på min fødselsdag en "tumor" i mit underliv (som heldigvis viste sig at være ufarlig), og et par dage efter sagde jeg farvel til mit job.

Maven blev rent faktisk til en baby, selvom jeg ikke var spor overbevist om det vidunderlige faktum mens jeg var gravid. Og idag er jeg fuldtidsmor til den dejligste lille pige der kan sidde, stå, skubbe sig baglæns og "kravle" i cirkler. Hun ææælsker at læse bøger og reklamer og så er der noget meget fascinerende ved knapper af alle slags.

Jobsituationen er jeg ikke helt afklaret med. Jeg har nydt at være hjemmegående, og kan ikke forestille mig at jeg skal arbejde fuld tid, hente, bringe, købe ind, lave mad osv. osv. samtidig med at jeg skal have overskud til at give min skønne trold kærlighed, kærlighed og en hel masse kærlighed. Jeg ved at manden jo selvfølgelig klarer halvdelen, men alligevel. Jeg er nok ikke parat til arbejdsmarkedet endnu, men Eva er selvfølgelig heller ikke særlig gammel endnu, så det må altså lige vente....

Faktisk føler jeg mig ikke ældre end sidste år - nok snarere et helt år lettere!

En lego pige

Tja der sker vist ikke så meget her i øjeblikket..... altså på bloggen....

Men det går godt. Rigtig godt.

Vi tror Eva bliver en lille Lego pige :o) Alt bliver vendt og drejet i de små hænder. Og så iagttager hun verden med store øjne.

Hun bliver så opslugt af at opleve, at der ikke er plads til meget andet i hendes hjerne - en dag gik hun 10 timer uden mad og kun med 2 meget korte lure - alt sammen fordi jeg havde taget hende med på strøget og på cafe. Hun lå lige så stille og kiggede i barnevognen, og når hun blev lidt utilfreds, så stoppede det, så snart jeg tog hende op. Vi kom hjem om eftermiddagen og her ville hun endelig tage en flaske. Hun faldt vist i søvn omkring kl. 17.00 og sov til næste morgen kl. 7.00 (kun afbrudt af en enkelt flaske kl. 23.00). Så hun var vist lidt træt.... :o)

I dagene herhjemme hvor hun kun skal forholde sig til mig, manden og katten der vågner hun omkring kl. 7.00 tager 3 til 4 lure og går i seng mellem 19.30 og 21.00. Kl. 23.00 vækker vi hende til en flaske vælling og så sover hun til næste morgen. Alt i alt er hun kun vågen 6-8 timer på en normal dag herhjemme.

Jeg har kastet mig over hobbyprojekter, for jeg gider altså ikke bruge alle de timer hvor hun sover på at rydde op/gøre rent/lave mad/se dr. Phil etc. Så i stedet strikker jeg en lille bolero (hvilken pige kan leve uden en bolero?) jeg strikker en bold, jeg har købt stof til en kørepose, jeg er igang med at sætte vores video sammen til en lille film og billederne fra mit nyligt indkøbte spejlrefleks bliver sorteret, redigeret og gemt i fine mapper på computeren, serveren og en ekstern harddisk (min mand er lidt en teknik-nørd...).

Èn ting er at man ønsker en nem baby - meeen vi havde nok ikke regnet med at hun ville blive så nem 5 måneder gammel..... Så vi tror hun bliver sådan en lille pige, der kan sidde med sine legoklodser i timevis (det er vist ligesom faderen, da han var lille...).

Har du brug for en hobby?

Jeg har fundet ud af at livet bliver så meget sjovere, når man har noget man går op i. Under barslen har jeg indtil videre anlagt nye bede i haven, syet Evas dåbskjole og købt et spejlreflekskamera som jeg langsomt bliver bedre til at bruge. Men hvis der er nogen der har brug for inspiration til en hobby under barslen, så prøv lige at kig på nedenstående:

milasdaydreams.blogspot.com

Det kan man da kalde for en kreativ hobby :o)

Store dage

Vi har haft et par meget store dage.

Igår fandt hun sine fødder. Siden har hun brugt uendelig meget tid på at fange dem med sine små hænder.

Idag har hun rullet 3 gange fra ryggen til maven - helt uden hjælp! Problemet er blot at hun endnu ikke har lært at rulle fra maven til ryggen, så jeg kan lige forestille mig jeg får travlt med at rulle hende retur.... for så sjovt synes hun altså heller ikke det er at ligge på maven.

Det går så hurtigt!

At køre bil....

Jeg føler mig så evig heldig. At hun er vores. At vi er hendes.

Men det er stadig ikke sådan helt til at forstå.... Jeg tager mig selv i at lukke hendes vindue så der ikke er nogen der løber med hende. Tager mig selv i at tænke at det er for godt til at være sandt. For hvem havde forestillet sig at drømmene og håbet skulle blive til virkelighed - og så ovenikøbet med sådan en dejlig lille krabat.

Hun er nem. Sover næsten altid når man lægger hende til at sove. Er rigtig god til at underholde sig selv. Og så smiler hun så dejligt mange gange om dagen.

Idag havde hun hovedet i fodenden da jeg kunne høre hun var vågnet fra sin lur. Så hun bliver også mere og mere mobil. Det er så skønt at se hvordan hun bryder koden til alt muligt. Hun bliver så stor.... hvor går det bare hurtigt!

Endelig sommer!

Så blev det endelig sommer! Og nej hvor vi nyder det. Vi har fået en markise, som giver os mulighed for at have Eva med i haven - også når solen står lige over hovedet.

Og jo - man minder jo nok en smule om sin mor. Jeg har altid undret mig over hvor meget glæde min mor og mormor har kunnet få ud af deres haver. Min søster og jeg er tit og ofte blevet vist rundt og har hørt dit og dat om diverse planter. Vi hørte kun efter med et halvt øre, for så spændende var det altså heller ikke. Og nu sidder jeg her selv, med en have på størrelse med et frimærke, men jeg elsker den. Der er så stor glæde i at se tingene bryde frem i foråret. Og så har jeg et indre billede af Eva, der går rundt og plukker blomster til buketter... altså når hun bliver lidt større...

Dejlige dage :o)

Det var måske lidt at udfordre skæbnen at forsøge sig med de nye putte-vaner når både far, mor og baby var godt og grundigt aften-trætte.

Morgenen efter fortsatte jeg "træningen" og siden da har det virket! Vi nåede altså kun at have 2 gange hvor hun hylede - og siden da har jeg faktisk oplevet, at hun smilede da hun blev lagt til at sove....

Kunsten er at læse hvornår hun er træt, uden at hun er for træt. Det var nok også derfor putningen var blevet mere og mere problematisk, fordi hendes tidligere "jeg er træt"-lyde pludselig bare var en del af hendes pludrelyde. Så vi gik skævt af hinanden et par dage, og så endte hun altså med at ville vugges i søvn hver gang. Nu er det kun et spøgsmål om hun skal have sutten 1 eller 5 gange før hun sover. Men gråd bliver det ikke til :o) Og det er skønt!!!

Jeg krydser fingre for at det gode samarbejde fortsætter, og ellers så må jeg jo bare glæde mig over at vi har haft nogle dage helt uden gråd omkring putningen :o)

Gud ske tak og lov for sundhedsplejersker!!

Udsættelse til i morgen.

OK - det tager måske mere tid at lære mor og far hvordan Eva skal lægges, for vi har lige givet op.... hun sidder i bæreselen på fars bryst inde på et meget mørkt værelse, efter 30 minutters næsten uafbrudt gråd. Hun blev godtnok gal hver gang vi havde haft hende oppe og lagde hende igen.

Tror jeg træner videre med hende i morgen - når hun ikke er aften-super-duper-træt.... Det virkede jo ellers OK i eftermiddags.

Nu får vi se om bæreselen kan gøre tricket.

Kunsten at få en baby til at sove

Det er ikke så let, det der med at finde ud af hvordan man skal få pigebarnet til at sove.

Vi fandt tidligt ud af at en Eva-sandwich (hvor vi pakker hende ind i dynen og bærer hende rundt til hun faldt i søvn) fungerede rigtig godt. Men det er trolden altså blevet for stor til. 7 kg er mere end hvad moderens ryg kan holde til....

Jeg har i perioder kunne lægge hende i sengen, og så er hun faldet i søvn mere eller mindre af sig selv. Meeen så sker det jo, at hun græder når hun bliver lagt, og så har jeg tænkt at jeg da denne ene gang kunne give hende en sandwich behandling..... men det har jo så betydet at hun er begyndt at græde oftere og oftere, for det er altså hyggeligere at ligge i armene på far og mor mens man falder i søvn. Rigtig irriterende bliver hun, hvis hun så vågner lige når hun rammer madrassen (eller allerede før hun rammer madrassen). Og så græder hun endnu mere hjerteskærende end før. Når hun har gjort det 5 gange eller mere, så er hun meget billigt til salg, for hun sover selvfølgelig når hun kommer op i armene igen.

Jeg snakkede med sundhedsplejersken om hvad vi skulle gøre. For jeg vil altså ikke ødelægge min ryg. Svaret var at lægge hende i seng, inden hun selv ved hun er træt. Og så gå ind til hende med jævne mellemrum og tilbyde sut eller bare give hende et kys på panden og sige godnat. Så føler hun sig ikke forladt, og vil falde i søvn efter lidt tid. Hvis gråden er tiltagende skulle jeg tage hende op på skulderen (uden underholdning) og lægge hende, når åndedrættet er normalt igen.

Lige nu er hun faldet i søvn efter 10 minutters gråd, 6 kys på panden og en enkelt pause på moderens skulder. Så skal jeg bare huske mig selv på at jeg ikke falder tilbage i den samme faldgrube igen.... for det er jo lige det, som jeg også har gjort de andre gange, hvor jeg har nægtet at ødelægge min ryg. Men på en eller anden måde, så er jeg faldet tilbage i den samme rille.

Men det er fantastisk at have sundhedsplejerskens ord for at det er ok - når nu man læser alt det om, at man endelig ikke må lade sit barn græde sig i søvn..... Og 10 minutters gråd det dør hun altså ikke af....

Et spøgelse fra fortiden....

Jeg fik en "hilsen" fra fortiden i går.

Det gik op for mig, at den mand der blev beskrevet i TV2 News løbende undertekster, er en mand jeg engang kendte.

Han er efterlyst af Interpol og ord som stoffer, rockere, hustruvold (af den meget, meget grove slags), alkoholisme, psykose, våben og børnepornografi er ord der bliver knyttet til ham i diverse artikler. Han er flygtet fra en psykiatrisk afdeling, hvor han afsonede straffen for grov vold mod sin kæreste.

Siden har jeg spurgt mig selv om der var noget dengang der pegede i den retning?

Han var min chef. Stifter og adm. dir. af en succesfuld konsulentvirksomhed. Videregående uddannelse. Lækkert hus med lækre møbler og kunst. Egen båd. Pæn.

Jeg kan kun komme i tanke om en enkelt gang hvor han reagerede lidt voldsomt - og hvor jeg gik hjem og rystede på hovedet af ham. Og jo, han kunne godt lide magt. Han kunne godt lide at have ret. Men det er få chefer jeg er stødt på som ikke på en eller anden måde har haft samme karakteristika. Han var også charmerende, sælgende, smilende.

Så nej - der var ikke noget der pegede i retning af stoffer, rockere, hustruvold, alkoholisme, psykose, våben og børnepornografi. Også selv om det jo må have ligget og ulmet et eller andet sted. For det kommer vel ikke bare sådan ud af det blå....??

Mine tanker går til den stakkels kvinde der faldt for hans charme. Og som har født deres fælles barn. Og som nu er gået under jorden. Forhåbentlig passer politiet rigtig godt på hende. Det var en tyverialarm der reddede hendes liv - dengang han overtrådte sit tilhold for 42. gang.

Og så slår det mig hvilket kæmpe ansvar jeg har som mor.

For det er os der skal beskytte Eva mod syge mennesker. Det er os der skal give hende en god og tryg barndom, hvor der ikke er mænd eller kvinder der vil hende ondt. Og forhåbentlig hun bliver en kvinde der kan se faresignalerne hos andre. Men vi kan jo ikke pakke hende ind i vat, og der kommer en dag hvor hun selv skal tage beslutningerne i sit liv. Og de mest farlige er nok dem, der skjuler det bedst...

Det er til at blive helt forpustet over....

En stor pige

Ja, det er man vel, når man sådan bliver passet af mormor for første gang.

Vi havde bryllupsdag og har for længe siden planlagt, at Eva skulle passes af mormor.

Det endte med at mormor tog tidligere fra arbejde så hun kunne komme hjem til os - hun havde vist glædet sig til passetjansen :o)

Vi spiste på restaurant Paustian, hvor vi også spiste sidste år - da Eva bare var en samling celler i min mave. Denne gang kunne jeg drikke både velkomstdrink og rødvin til maden. Og mums det var dejligt. Det var helt underligt at tage hjemmefra - hånd i hånd - sådan helt alene... sådan næsten som om vi var stukket af fra noget....

Jeg var forbavset hvor lidt vi snakkede og bekymrede os om hende den lille. Men sådan er det vel når man ved hun er i gode hænder! Og hun var sød ved mormor - hun smilede, grinede, snakkede med sin mormor - og græd kun da hun var sulten (og det kan man vel ikke fortænke hende i) og faldt i søvn med sutten i munden. Så den succes kan vi da vist godt gentage...

At hun så begyndte at små gnøffe i det øjeblik da jeg og manden trådte ind i stuen - det kan vi jo så tænke lidt over..... :o)

Barnevogn - bare kom an....

Idag var en stor dag!

Eva faldt for første gang i søvn i barnevognen på vej tilbage fra den lokale købmand. Helt uden gråd - hun lukkede bare øjnene og sov....

Så kan det være jeg snart kan gå længere ture end dem der tager 10 minutter eller derunder..... Hvilken frihed!

Træning med et tvist....

Hvad kigger du dog på lille Eva?

Fjernsynet selvfølgelig!

Er det et problem eller hva'?