En stor pige

Ja, det er man vel, når man sådan bliver passet af mormor for første gang.

Vi havde bryllupsdag og har for længe siden planlagt, at Eva skulle passes af mormor.

Det endte med at mormor tog tidligere fra arbejde så hun kunne komme hjem til os - hun havde vist glædet sig til passetjansen :o)

Vi spiste på restaurant Paustian, hvor vi også spiste sidste år - da Eva bare var en samling celler i min mave. Denne gang kunne jeg drikke både velkomstdrink og rødvin til maden. Og mums det var dejligt. Det var helt underligt at tage hjemmefra - hånd i hånd - sådan helt alene... sådan næsten som om vi var stukket af fra noget....

Jeg var forbavset hvor lidt vi snakkede og bekymrede os om hende den lille. Men sådan er det vel når man ved hun er i gode hænder! Og hun var sød ved mormor - hun smilede, grinede, snakkede med sin mormor - og græd kun da hun var sulten (og det kan man vel ikke fortænke hende i) og faldt i søvn med sutten i munden. Så den succes kan vi da vist godt gentage...

At hun så begyndte at små gnøffe i det øjeblik da jeg og manden trådte ind i stuen - det kan vi jo så tænke lidt over..... :o)