Eva

torsdag den 20. maj 2010

Min krop

Min krop har ændret sig. Både på godt og på ondt.

Jeg har fået en bagdel. Noget jeg vist ikke har kunnet prale af tidligere.... Og det er jeg såmænd godt tilfreds med.

At lårene ligepludselig mødes mellem benene når jeg går, er så noget andet - det kunne jeg godt være foruden.

Min mave er stadig lidt floppet. Det er specielt tydeligt når jeg sidder her om aftenen og har spist aftensmad, så er der ikke så mange muskler til at holde maven inde, og jeg har desuden fået et fint fedtlag der dækker hele maven.

Mit underliv er åbenbart så godt som nyt - jeg har lige overstået mit 8 ugers eftersyn hos lægen, og alt er helet som det skal og min bækkenbund er åbenbart helt i top...

Vægten siger 62 - altså 10 kg mere end da jeg blev gravid.

Alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg ville da gerne tabe to kilo, men det skulle være på maven og mellem lårene... og sådan virker en slankekur vist ikke helt....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar