Eva

torsdag den 6. maj 2010

Mødregruppe

Så kom jeg i mødregruppe.

Vi er en blandet flok - kun to der er førstegangsmødre så resten har 2 eller 3 børn. Jeg har egentlig aldrig tænkt over hvad en mødregruppe var, og det kom lidt bag på mig hvor meget snakke-klub det er. Hvad jeg ellers havde forestillet mig, kan jeg nu ikke lige sige.

De andre virker nu rigtig søde, så forhåbentlig jeg kan komme til at få glæde af det. Specielt når manden skal tilbage på arbejde, kan jeg godt forestille mig at dagene bliver lidt lange og ensomme.

Ellers går dagene med at nyde trolden. Hun bliver kæmpe stor.... men sådan er det vel.... men nøj hvor er det trist at lægge de små størrelser i kassen med tøj hun ikke længere kan passe. Det minder mig om at hun for hver dag der går bare bliver større og større. Én i familien havde regnet sig frem til at man ville blive 10 m. høj og veje 3 tons hvis man blev ved med at vokse med den hastighed indtil man blev 18 år. Så det er vist meget heldigt at det begynder at gå langsommere på et tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar