Eva

tirsdag den 19. januar 2010

Forberedelser

Så blev jeg lagt ned af en madforgiftning og er først idag begyndt at kunne spise ordentligt igen. Forhåbentlig tager babyen af mine reserver, da jeg har kæmpet rigeligt med at få nok vand indenbords. I slutningen af sidste uge havde jeg rigtig mange plukveer - ca. hvert 3. minut i mange mange timer. De tog til i styrken, og begyndte at gøre ondt hele vejen rundt om kroppen. Men veer blev det heldigvis aldrig til, og efter en weekend hvor jeg stort set lå på langs hele tiden, har fået dem til at forsvinde igen. Med al den træning af muskulaturen kommer jeg til at spytte hende ud....

Ellers går tiden med at gøre parat til den lille. Der skal lægges nyt gulv i børneværelset, så idag er gået med at rydde helt ud i rummet. Så skal vi bare have fjernet gulvtæppet, købt et gulv der matcher det i stuen og lagt det ovenpå betonen. Det kan vel ikke tage så længe??

Og så skal vi ellers have gang i de store indkøb. Jeg glæder mig så meget til at få købt seng og puslebord. Så kan det dagligt huske os på, hvilken gave der venter os lige om lidt. Hun er dejlig hende i maven - møffer rundt og minder mig om at hun er der. Velopdraget er hun nu ikke endnu - der bliver stadig sparket på muskelknude, blære og ribben. Meeen vi tager hende med glæde ind i vores hjerter alligevel! Kan man elske en man ikke kender?

1 kommentar:

  1. Det lyder ik særlig rart med madforgiftning :0/ Ved du hvordan/hvor du fik den?
    Men det lader til at du er ved at være ovenpå igen og det er dejligt at høre.
    Det var et svært spørgsmål du stiller sidst i dit indlæg. Jeg tror at moderkærlighed er så stor en størrelse, at det godt kan lade sig gøre, at elske sit ufødte barn. Men jeg forestiller mig at det bliver en anden slags kærligheden, når man lærer den lille skabning at kende.

    SvarSlet