Så er vi kommet hjem fra en weekend i "alvorlige emners"-tegn.
Vi havde lejet et sommerhus, og tog afsted med formålet at snakke om fremtiden i forhold til behandlingen.
For noget tid siden ville min mand slet ikke snakke adoption, og mine tanker har kredset ualmindeligt meget om det faktum siden. Jeg havde slet ikke lyst til at tage af sted, med tanke på hvad resultatet, af en sådan weekend kunne blive. For jeg skal være mor. Alle mine tanker og min frygt resulterede i en lettere hysterisk kvinde i timerne op til afgang.
Vi fik snakket - og jeg fik grædt, men heldigvis blev vi enige om hvordan vi griber fremtiden an - og adoption er en af vores løsningsmodeller. Og han var endda så åben omkring det, at han synes det var helt fint, hvis vi igangsatte fase 2.
Men endnu engang må man konstatere at min mand og jeg snakker forskellige sprog. Tænk engang, at det kan komme bag på mig efter næsten 10 år sammen.
Han påpegede desuden at han gerne så, at jeg blev lidt gladere. Ja - jeg har vist ikke været særlig sjov at leve sammen med de sidste par år.
søndag den 15. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Jeg tror også jeg ville blive en anelse hysterisk med tanken om hvad weekenden skulle gå med. Men jeg synes det er SÅ sejt at I gjorde det. For hvis ikke denne slags beslutning er en alvorlig weekend værd, hvad er så?
SvarSletDejligt at I nu ved, at I arbejder henimod samme mål.
Knus
Hej
SvarSletHvor blev jeg dog glad da jeg læste dit indlæg. En weekend sammen hvor der er tid og rum til at snakke, det er ALT værd. Jeg er sikker på at fase 2 kommer til at give jer noget godt, og en masse du kan være glad over. Og så kan det give jer noget at være sammen om :-)
Held og lykke.
Kh Heidi