Et nyt liv

Igår var det min fødselsdag, og dermed præcis et år siden, at jeg havde den første morgen med graviditetskvalme. Det var en tirsdag, og jeg skulle først have taget blodprøve om fredagen. Jeg sagde ikke noget til manden, for jeg vidste han ville slå det hen, og sige at vi nok lige skulle vente til fredag. Og derudover så troede jeg ikke rigtig på det. At der ville være to styk, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

Og livet har ændret sig siden. Nyt hus, ny by, støbt nyt gulv i køkken og bryggers, nyt køkken, nyt bryggers, ny isolering på loftet, nye lofter med spots i to rum, nye stikkontakter, installering af fjernvarme og sløjfning af olietank, modernisering af badeværelse, opsætning af ny væg - ny institution til Eva, at gøre hende renlig og få hende til at sløjfe sutten - og så selvfølgelig en hverdag med en pige på nu 3,5 år og 2 drenge på 4 mdr. Jeg tror jeg med sikkerhed kan sige, at det har været det travleste år i mit liv.

Men på mystisk vis er vi ovenpå. Vi som voksne elsker stadig hinanden. Eva elsker sine brødre. Og drengene er to glade, smilende, nemme små størrelser. Jeg havde regnet med at det hele ville være hårdere, surere og sværere.

Det hjælper at vide, at det hele bare er en kort periode. At de ikke til evig tid skal have mad hver 3. time. At de ikke til evig tid græder hver aften. At flaskerne efterhånden bliver overtaget af mad. At de om 3 år selv kan tage tøj på, sætte ord på deres følelser og behov, og at rejsen dertil faktisk er ret fantastisk! At jeg så VIRKELIG har glædet mig til, at den første tid med 2 spædbørn var overstået er så noget andet. Den hårdeste tid er allerede ovre. Jeg får sovet om natten, og der er rutine i dagene. Og det er ikke så skidt endda.

Stor familie = Ny dyt!

Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg slet ingenting har fået skrevet på bloggen. Ikke så meget for min skyld, men mere fordi jeg har så mange tanker jeg kan give videre til Eva, når hun bliver stor nok. Og indtil videre har jeg ikke noget til mine drenge.

Mine to drenge kom til verden d. 22. maj 2013 og vejede hhv 3kg og 2,7kg. Altså to relativt store drenge, der fik navnene Peter og David.

Så nu er vi en stor familie på fem, og det bringer nye udfordringer til dagligdagen. En af udfordringerne er, at vi ikke kan være i den gamle dyt allesammen, og der er grænser for hvor længe vi kan fungere i hverdagen, uden at kunne tage alle tre børn med i bilen. Heldigvis har vi en sød mormor der gerne kommer og kører Eva, når vi skal besøge familien. Men det er jo ikke en holdbar løsning på lang sigt.

Jeg har derfor været ude og prøvekøre vores måske fremtidige bil idag. En stor en af slagsen med mulighed for 7 sæder. Men nu får vi se hvad han vil give for vores gamle dejlige bil, og om vi kan blive enige om en pris.

Men jeg glæder mig til at kunne pakke hele flokken og tage på udflugt med tvillingebarnevogn og hele udstyrspakken!

Fryseæg

Hvem troede, at man rent faktisk kunne blive gravid af fryseæg?

Ikke mig!

Og hvad sker der så? Man bliver gravid med tvillinger!

Chok! Kæmpe chok!

Historien er at vi havde 5 æg på frys. 2 ud af 3 blev lagt retur omkring marts i år. Og selvfølgelig ingen graviditet. For et par måneder siden fik vi så lagt de sidste 2 ud af 2 æg retur.

Vi regnede ikke med, at os (der har 7 reagensglas forsøg bag os for at få Eva) kunne havne i de heldige 10-15% der rent faktisk blev gravide. Men det blev vi! Og med to styks! Så vi kom ikke bare i de 10-15% der blev gravide, næææh neeeej vi klarede os helt ned i 1-2% for at blive gravide med tvillinger!

Jeg er 10 uger henne imorgen, og vi er stadig ikke helt afklarede med situationen. Vi var nok ved at vænne os til tanken om at det kun skulle være os 3. Og nu bliver vi 5. Man kan vel ikke helt tillade sig at brokke sig som tidligere BIB?!?!

Håber snart chokket bliver afløst af glæde. Og meget gerne snart.... tak!

Nr. 200

Bloggen var længe min tro følgesvend. Og tro det eller lad være, men jeg er nået til indlæg nr. 200.

Behovet for bloggen er svundet, for der er meget færre bekymringer om livet og hverdagen idag end dengang. For vores ønske er blevet til virkelighed - og guderne må vide at denne virkelighed er meget sjovere end virkeligheden før trolden i maven.

For et år siden var maven kæmpe stor og jeg ville så gerne føde. Om 4 dage fik jeg veer og om 5 blev jeg mor. Der har været kampe siden - og der har været søvnløse nætter. Men hvor vil jeg dog hellere ligge vågen på grund af en pige der græder - end på grund af et hjerte der føles tomt og et liv der føles ligegyldigt.

Et helt års færre bekymringer

Igår fyldte jeg år. Hele 31 styk.

Vi benyttede lejligheden til at få Eva passet hos mormor - første pasning uden for husets fire vægge - og hun opførte sig eksemplarisk.

I mellemtiden var vi på cafe og i biffen. Hvilken luksus!

For et år siden så virkeligheden helt anderledes ud. Lægen fandt på min fødselsdag en "tumor" i mit underliv (som heldigvis viste sig at være ufarlig), og et par dage efter sagde jeg farvel til mit job.

Maven blev rent faktisk til en baby, selvom jeg ikke var spor overbevist om det vidunderlige faktum mens jeg var gravid. Og idag er jeg fuldtidsmor til den dejligste lille pige der kan sidde, stå, skubbe sig baglæns og "kravle" i cirkler. Hun ææælsker at læse bøger og reklamer og så er der noget meget fascinerende ved knapper af alle slags.

Jobsituationen er jeg ikke helt afklaret med. Jeg har nydt at være hjemmegående, og kan ikke forestille mig at jeg skal arbejde fuld tid, hente, bringe, købe ind, lave mad osv. osv. samtidig med at jeg skal have overskud til at give min skønne trold kærlighed, kærlighed og en hel masse kærlighed. Jeg ved at manden jo selvfølgelig klarer halvdelen, men alligevel. Jeg er nok ikke parat til arbejdsmarkedet endnu, men Eva er selvfølgelig heller ikke særlig gammel endnu, så det må altså lige vente....

Faktisk føler jeg mig ikke ældre end sidste år - nok snarere et helt år lettere!