En lego pige

Tja der sker vist ikke så meget her i øjeblikket..... altså på bloggen....

Men det går godt. Rigtig godt.

Vi tror Eva bliver en lille Lego pige :o) Alt bliver vendt og drejet i de små hænder. Og så iagttager hun verden med store øjne.

Hun bliver så opslugt af at opleve, at der ikke er plads til meget andet i hendes hjerne - en dag gik hun 10 timer uden mad og kun med 2 meget korte lure - alt sammen fordi jeg havde taget hende med på strøget og på cafe. Hun lå lige så stille og kiggede i barnevognen, og når hun blev lidt utilfreds, så stoppede det, så snart jeg tog hende op. Vi kom hjem om eftermiddagen og her ville hun endelig tage en flaske. Hun faldt vist i søvn omkring kl. 17.00 og sov til næste morgen kl. 7.00 (kun afbrudt af en enkelt flaske kl. 23.00). Så hun var vist lidt træt.... :o)

I dagene herhjemme hvor hun kun skal forholde sig til mig, manden og katten der vågner hun omkring kl. 7.00 tager 3 til 4 lure og går i seng mellem 19.30 og 21.00. Kl. 23.00 vækker vi hende til en flaske vælling og så sover hun til næste morgen. Alt i alt er hun kun vågen 6-8 timer på en normal dag herhjemme.

Jeg har kastet mig over hobbyprojekter, for jeg gider altså ikke bruge alle de timer hvor hun sover på at rydde op/gøre rent/lave mad/se dr. Phil etc. Så i stedet strikker jeg en lille bolero (hvilken pige kan leve uden en bolero?) jeg strikker en bold, jeg har købt stof til en kørepose, jeg er igang med at sætte vores video sammen til en lille film og billederne fra mit nyligt indkøbte spejlrefleks bliver sorteret, redigeret og gemt i fine mapper på computeren, serveren og en ekstern harddisk (min mand er lidt en teknik-nørd...).

Èn ting er at man ønsker en nem baby - meeen vi havde nok ikke regnet med at hun ville blive så nem 5 måneder gammel..... Så vi tror hun bliver sådan en lille pige, der kan sidde med sine legoklodser i timevis (det er vist ligesom faderen, da han var lille...).

Har du brug for en hobby?

Jeg har fundet ud af at livet bliver så meget sjovere, når man har noget man går op i. Under barslen har jeg indtil videre anlagt nye bede i haven, syet Evas dåbskjole og købt et spejlreflekskamera som jeg langsomt bliver bedre til at bruge. Men hvis der er nogen der har brug for inspiration til en hobby under barslen, så prøv lige at kig på nedenstående:

milasdaydreams.blogspot.com

Det kan man da kalde for en kreativ hobby :o)

Store dage

Vi har haft et par meget store dage.

Igår fandt hun sine fødder. Siden har hun brugt uendelig meget tid på at fange dem med sine små hænder.

Idag har hun rullet 3 gange fra ryggen til maven - helt uden hjælp! Problemet er blot at hun endnu ikke har lært at rulle fra maven til ryggen, så jeg kan lige forestille mig jeg får travlt med at rulle hende retur.... for så sjovt synes hun altså heller ikke det er at ligge på maven.

Det går så hurtigt!

At køre bil....

Jeg føler mig så evig heldig. At hun er vores. At vi er hendes.

Men det er stadig ikke sådan helt til at forstå.... Jeg tager mig selv i at lukke hendes vindue så der ikke er nogen der løber med hende. Tager mig selv i at tænke at det er for godt til at være sandt. For hvem havde forestillet sig at drømmene og håbet skulle blive til virkelighed - og så ovenikøbet med sådan en dejlig lille krabat.

Hun er nem. Sover næsten altid når man lægger hende til at sove. Er rigtig god til at underholde sig selv. Og så smiler hun så dejligt mange gange om dagen.

Idag havde hun hovedet i fodenden da jeg kunne høre hun var vågnet fra sin lur. Så hun bliver også mere og mere mobil. Det er så skønt at se hvordan hun bryder koden til alt muligt. Hun bliver så stor.... hvor går det bare hurtigt!

Endelig sommer!

Så blev det endelig sommer! Og nej hvor vi nyder det. Vi har fået en markise, som giver os mulighed for at have Eva med i haven - også når solen står lige over hovedet.

Og jo - man minder jo nok en smule om sin mor. Jeg har altid undret mig over hvor meget glæde min mor og mormor har kunnet få ud af deres haver. Min søster og jeg er tit og ofte blevet vist rundt og har hørt dit og dat om diverse planter. Vi hørte kun efter med et halvt øre, for så spændende var det altså heller ikke. Og nu sidder jeg her selv, med en have på størrelse med et frimærke, men jeg elsker den. Der er så stor glæde i at se tingene bryde frem i foråret. Og så har jeg et indre billede af Eva, der går rundt og plukker blomster til buketter... altså når hun bliver lidt større...