Store dage

Vi har haft et par meget store dage.

Igår fandt hun sine fødder. Siden har hun brugt uendelig meget tid på at fange dem med sine små hænder.

Idag har hun rullet 3 gange fra ryggen til maven - helt uden hjælp! Problemet er blot at hun endnu ikke har lært at rulle fra maven til ryggen, så jeg kan lige forestille mig jeg får travlt med at rulle hende retur.... for så sjovt synes hun altså heller ikke det er at ligge på maven.

Det går så hurtigt!

At køre bil....

Jeg føler mig så evig heldig. At hun er vores. At vi er hendes.

Men det er stadig ikke sådan helt til at forstå.... Jeg tager mig selv i at lukke hendes vindue så der ikke er nogen der løber med hende. Tager mig selv i at tænke at det er for godt til at være sandt. For hvem havde forestillet sig at drømmene og håbet skulle blive til virkelighed - og så ovenikøbet med sådan en dejlig lille krabat.

Hun er nem. Sover næsten altid når man lægger hende til at sove. Er rigtig god til at underholde sig selv. Og så smiler hun så dejligt mange gange om dagen.

Idag havde hun hovedet i fodenden da jeg kunne høre hun var vågnet fra sin lur. Så hun bliver også mere og mere mobil. Det er så skønt at se hvordan hun bryder koden til alt muligt. Hun bliver så stor.... hvor går det bare hurtigt!

Endelig sommer!

Så blev det endelig sommer! Og nej hvor vi nyder det. Vi har fået en markise, som giver os mulighed for at have Eva med i haven - også når solen står lige over hovedet.

Og jo - man minder jo nok en smule om sin mor. Jeg har altid undret mig over hvor meget glæde min mor og mormor har kunnet få ud af deres haver. Min søster og jeg er tit og ofte blevet vist rundt og har hørt dit og dat om diverse planter. Vi hørte kun efter med et halvt øre, for så spændende var det altså heller ikke. Og nu sidder jeg her selv, med en have på størrelse med et frimærke, men jeg elsker den. Der er så stor glæde i at se tingene bryde frem i foråret. Og så har jeg et indre billede af Eva, der går rundt og plukker blomster til buketter... altså når hun bliver lidt større...

Dejlige dage :o)

Det var måske lidt at udfordre skæbnen at forsøge sig med de nye putte-vaner når både far, mor og baby var godt og grundigt aften-trætte.

Morgenen efter fortsatte jeg "træningen" og siden da har det virket! Vi nåede altså kun at have 2 gange hvor hun hylede - og siden da har jeg faktisk oplevet, at hun smilede da hun blev lagt til at sove....

Kunsten er at læse hvornår hun er træt, uden at hun er for træt. Det var nok også derfor putningen var blevet mere og mere problematisk, fordi hendes tidligere "jeg er træt"-lyde pludselig bare var en del af hendes pludrelyde. Så vi gik skævt af hinanden et par dage, og så endte hun altså med at ville vugges i søvn hver gang. Nu er det kun et spøgsmål om hun skal have sutten 1 eller 5 gange før hun sover. Men gråd bliver det ikke til :o) Og det er skønt!!!

Jeg krydser fingre for at det gode samarbejde fortsætter, og ellers så må jeg jo bare glæde mig over at vi har haft nogle dage helt uden gråd omkring putningen :o)

Gud ske tak og lov for sundhedsplejersker!!

Udsættelse til i morgen.

OK - det tager måske mere tid at lære mor og far hvordan Eva skal lægges, for vi har lige givet op.... hun sidder i bæreselen på fars bryst inde på et meget mørkt værelse, efter 30 minutters næsten uafbrudt gråd. Hun blev godtnok gal hver gang vi havde haft hende oppe og lagde hende igen.

Tror jeg træner videre med hende i morgen - når hun ikke er aften-super-duper-træt.... Det virkede jo ellers OK i eftermiddags.

Nu får vi se om bæreselen kan gøre tricket.